Hotline hjælper borgere med problemer med råstofgrave
13.4.2021 13:22:38 CEST | Region Sjælland | Pressemeddelelse
Mange af de sjællandske råstofgrave ligger tæt på bebyggede områder, hvor naboerne kan opleve gener fra for eksempel støv, støj og tung trafik. Derfor har Region Sjælland oprettet en hotline for borgere, der oplever ekstraordinære gener eller uregelmæssigheder med forbindelse til indvinding af råstoffer.
- Hotlinen giver borgerne en direkte linje, hvor de kan søge oplysninger, råd og vejledning i forhold til opståede gener. Derudover giver hotlinen mulighed for, at vi som myndighed kan handle hurtigt, hvis råstofgravene bryder forholdene i gravetilladelsen, siger Peter Jacobsen, formand for Udvalget for Regional Udvikling i Region Sjælland, og fortsætter:
- Som region skal vi sikre en råstofforsyning, der står mål med samfundets efterspørgsel. Vi skal dog samtidig sikre, at råstofindvindingen sker med så få gener for mennesker og natur som muligt. Livet som nabo til en råstofgrav er ikke altid let, og der kan opstå situationer, hvor borgere har brug for at tale med den regionale råstofmyndighed, siger Peter Jacobsen.
For at sikre en hensynsfuld råstofindvinding, stiller Region Sjælland i deres gravetilladelser krav og vilkår om for eksempel driftstider, miljøforhold og støj. Alligevel opstår der situationer, hvor borgere får akut behov for at komme i kontakt med den regionale råstofmyndighed, og derfor opretter de nu hotlinen.
Hotlinen gik i luften i efteråret 2020 og er åben for borgerhenvendelser mandag-fredag fra 8.30-15.30. Der kan findes flere informationer om den nye hotline på Region Sjællands hjemmeside.
Kontakter
Peter Jacobsen, formand for Udvalget for Regional Udvikling, 20 37 01 05
Links
Information om Region Sjælland
Følg pressemeddelelser fra Region Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland
26 patienter er flyttet ind på det nye Sjællands Universitetshospital4.10.2026 12:35:06 CEST | Pressemeddelelse
Efterårets store flyttedag på Sjællands Universitetshospital er veloverstået. I løbet af søndagen er i alt 26 indlagte kræftpatienter flyttet ind på de nye, moderne enestuer i Køge.
Nu starter efterårets vaccination mod influenza og covid-191.10.2026 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag kan udvalgte grupper af borgere blive vaccineret mod covid-19 og influenza. I Region Sjælland er der vaccinationssteder i alle 17 kommuner, så borgerne nemt kan blive vaccineret tæt på deres bopæl.
Nyt, specialiseret tilbud til børn og unge med funktionelle lidelser28.9.2026 15:02:38 CEST | Pressemeddelelse
Børn og unge med funktionelle lidelser kan fremover få specialiseret hjælp på Holbæk Sygehus.
Særlig indsats sikrer 91 læger og 47 sygeplejersker til Region Sjællands hospitaler17.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En målrettet indsats for at rekruttere flere læger og sygeplejersker har givet gode resultater på Region Sjællands hospitaler. De nye medarbejdere skal styrke de faglige miljøer, mindske behovet for dyre vikarløsninger og give patienterne bedre mulighed for at få behandling tættere på hjemmet. Indsatserne bliver nu ført videre i Region Østdanmark.
Ventelisterne falder markant i Region Sjælland – nu skal 51,6 millioner kroner få dem endnu længere ned16.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ventetiderne på Region Sjællands hospitaler er faldet markant siden januar 2025. Nu afsætter politikerne 51,6 mio. kr. til at få endnu flere patienter hurtigere gennem behandling. Pengene skal blandt andet gå til øjenbehandling, ortopædkirurgi samt øre-, næse- og halsområdet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
