Hospitalskøkken opnår certificering med Svanemærket

Den røde løber var rullet ud foran Regionshospitalet Randers mandag 8. maj i anledning af, at Patientkøkkenet officielt modtog Svanemærket. Miljømærket er blandt verdens skrappeste miljøcertificeringer og dokumenterer hospitalskøkkenets arbejde med at reducere miljø- og klimabelastning.
Certificeringen flugter med Region Midtjyllands dagsorden om mere bæredygtig drift.
- I Region Midtjylland er vi optaget af bæredygtighed. Det, vi gør i dag, må ikke gå ud over borgernes mulighed for at leve et sundt liv i fremtiden. Svanemærket er en anerkendelse af, at Patientkøkkenet og Regionshospitalet Randers går helt i front og viser, hvordan vi kan tage ansvar for den verden, vi er en del af, samtidig med at vi sikrer bedst mulig sundhed til regionens borgere, siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S).
I 2020 blev Serviceafdelingen på Regionshospitalet Randers svanemærket som den første hospitalsafdeling i Norden. Det glæder hospitalsdirektør Jonas Dahl, at hospitalets køkken nu kan følge trop.
- Vi er meget stolte af, at Patientkøkkenet nu også kan bryste sig af at være svanemærket. Det er lykkedes takket være dedikerede medarbejdere og ledere, som bakker op om vores fælles ønske om, at hospitalet skal tage et stadigt større grønt ansvar, siger hospitalsdirektør Jonas Dahl.
Ingen portionspakket emballage
Svanemærket skærpede i marts 2022 kravene til spisesteder, og det er disse nye kriterier, som Patientkøkkenet nu har dokumenteret at leve op til.
For at opnå certificeringen har køkkenet blandt andet udfaset al portionspakket emballage, og det har medført både ændrede arbejdsgange og sortiment. Eksempelvis indeholdt morgenmåltidet tidligere portionspakket smør, smøreoste, nutella, honning og nødder. Nu serveres smør, pålæg, skæreost, pålægschokolade og marmelade på fade og i glas. Det sparer køkkenet for 326 kilo plastemballage om året.
Derudover arbejder køkkenet med at forebygge madspild, blandt andet ved at udnytte hele råvaren. Mad med lav miljø- og klimapåvirkning vægtes i højere grad. Køkkenet arbejder blandt andet intenst med at udvikle brugen af bælgfrugter og linser, som både er en bæredygtig og næringsrig råvare.
Hele processen fra tilberedning til opvask er også set efter i sømmene med henblik på at begrænse forbruget af energi, vand og uønsket kemi.
Bygger oven på Det Økologiske Spisemærke
Patientkøkkenet har arbejdet med den grønne omstilling i adskillige år. I 2016 fik køkkenet Det Økologiske Spisemærke i guld og serverer i dag 98 % økologisk.
- Vi fokuserer på, at økologi og bæredygtighed hænger sammen, og derfor var det naturligt, at vi selvfølgelig skulle have Svanemærket. Det giver både motivation og faglig stolthed, at der er omtanke bag det, vi laver i køkkenet, fortæller cheføkonoma Mona Carøe.
Patientkøkkenet på Regionshospitalet Randers er blot det andet hospitalskøkken i Danmark, som har opnået Svanemærket efter Bispebjerg Hospital, som blev certificeret i 2022.
- Regionshospitalet Randers var det første hospital i Norden, der fik certificeret deres rengøring, og nu har de også fået certificeret deres patientkøkken. Det vidner om en ambitiøs tilgang til miljøarbejdet. Det er samtidig et godt eksempel på, hvordan også hospitaler kan bruge Svanemærket til at bidrage til den grønne omstilling – og jeg håber, at andre hospitaler vil lade sig inspirere og følge trop, siger Martin Fabiansen, direktør i Miljømærkning Danmark.
Fakta
Et svanemærket storkøkken kendetegnes bl.a. ved, at det:
- Serverer en høj andel af økologi
- Fremmer mad med lav miljø- og klimabelastning
- Forebygger madspild
- Begrænser forbrug af energi og vand
- Begrænser brug af uønskede kemikalier
- Undgår engangsartikler til daglig servering
Forslag til billedtekster:
Cheføkonoma Mona Carøe modtog mandag certifikatet, som dokumenterer Patientkøkkenets svanemærkning. Det blev overrakt af Malene Nielsen, konsulent ved Miljømærkning Danmark. Foto: Helle Brandstrup Larsen
Hospitalsdirektør Jonas Dahl ønskede køkkenets personale tillykke med, at deres store indsats for at opnå Svanemærket langt om længe er lykkedes. Foto: Helle Brandstrup Larsen
Nøgleord
Kontakter
Jonas DahlHospitalsdirektørRegionshospitalet Randers
Tlf:78 42 01 01jonas.dahl@randers.rm.dkMette HeilskovJournalistKommunikation
Tlf:20 42 61 60metgja@rm.dkBilleder
Information om Regionshospitalet Randers
Regionshospitalet RandersSkovlyvej 15
8930 Randers
78 42 00 00https://www.regionshospitalet-randers.dk/
Regionshospitalet Randers er akuthospital for Kronjylland og Djursland og dækker dermed den nordøstlige del af Region Midtjylland. I hospitalets område er der ca. 215.000 indbyggere. Hospitalet har ca. 200.000 behandlinger årligt og beskæftiger hvad der svarer til ca. 1.900 fuldtidsansatte.
Følg pressemeddelelser fra Regionshospitalet Randers
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Regionshospitalet Randers
Ny universitetsklinik styrker forskning i både tyk- og endetarmssygdomme og kikkertundersøgelser4.12.2025 06:43:00 CET | Pressemeddelelse
1. januar 2026 får Kirurgisk Fællesafdeling på Regionshospitalet Randers ny universitetsklinik i koloproktologi (tyk- og endetarmssygdomme) og endoskopi (kikkertundersøgelser).
Regionshospitalet Randers får ny klinisk professor, der skal styrke forskningen i tarmsygdomme26.11.2025 06:45:00 CET | Pressemeddelelse
Katrine J. Emmertsen er pr. 15. december ansat som klinisk professor i kirurgi på Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet, og Kirurgisk Fællesafdeling, Regionshospitalet Randers.
Randers-forsker får 5 millioner til at udvikle metode, der kan give kvinder hurtigere svar på, om de har livmoderkræft6.11.2025 08:54:47 CET | Pressemeddelelse
Seniorforsker Mette Tranberg fra Regionshospitalet Randers vil undersøge, om påvisning af kræft-DNA i urinprøver kan bruges til at udrede kvinder med symptomer på livmoderkræft hurtigere og mere skånsomt.
Regionshospitalet Randers stiller sygeplejefaglig ekspertise til rådighed for samarbejdskommuner4.11.2025 06:04:00 CET | Pressemeddelelse
Ældresygdomsklinikken på Regionshospitalet Randers tager forskud på intentionerne i sundhedsreformen ved fra november at tilbyde sundhedsfagligt personale i de fire samarbejdskommuner sygeplejefaglig rådgivning inden for det ældremedicinske område.
Nyt forskningsprojekt på Regionshospitalet Randers skal afdække om kræft i spiserør og mavesæk kan opdages og behandles tidligere27.10.2025 12:30:08 CET | Pressemeddelelse
Med en stor bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond kan læge Nadia Hovgesen nu starte sit forskningsprojekt op, der har til formål at forbedre kvaliteten af kikkertundersøgelser af spiserør og mavesæk, så færre patienter oplever forsinket diagnose og behandling af kræft.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



