Hospitalsafdelinger i Region Hovedstaden skærer ned på antibiotikaforbruget

Hvis vi i fremtiden skal kunne behandle både simple sygdomme som lungebetændelse og urinvejsinfektioner og mere kritiske infektioner som MRSA skal forbruget af antibiotika sænkes. For et højt forbrug af især det bredspektrede antibiotika kan gøre bakterierne resistente og så kan de ellers banale sygdomme blive fatale, hvis de ikke længere kan behandles.

Derfor har fem hospitalsafdelinger i Region Hovedstaden deltaget i det landsdækkende Lærings- og kvalitetsprojekt, hvor målet har været at sætte fokus på overforbruget og hvordan hospitalerne kan reducere dette. Region Hovedstaden har været tovholder på projektet, der blev sat i gang i 2017 i et samarbejde mellem Danske Regioner og Sundhedsministeriet. 

Fremtidssikring

Gennem et målrettet arbejde på afdelingerne har alle deltagerne formået enten at reducere forbruget eller omlægge en del af brugen fra bredspektret til smalspektret antibiotika. 

På Rigshospitalets Intensiv-Terapiklinik er det eksempelvis lykkedes at skære forbruget af et bredspektret antibiotikum med hele 64 procent og det totale forbrug er reduceret med 13 procent. For overlæge Jakob Steen Andersen handler det om at være med til at sikre, at lægerne også kan behandle patienter for infektioner i fremtiden. 

”Vi har en koncentration af kritisk syge patienter med infektioner, septiske patienter, og dermed anvender vi også en stor del antibiotika. Men vi vil gerne kunne reservere det kritiske antibiotika til de situationer, hvor der ikke er andre muligheder,” siger Jakob Steen Andersen.

Tilpasser behandlingen undervejs

Ifølge overlæge Jakob Steen Andersen fra Rigshospitalets intensivafdeling handler det ikke bare om at lade være med at behandle patienten med antibiotika, for så risikerer patienten at dø. Men i mange tilfælde kan man nøjes med et mindre kritisk antibiotika.

”For hver dag, der går, hvor vi ikke rammer med den rigtige behandling, fordobles dødeligheden for patienten. Så vi skyder over målet med den første antibiotikabehandling. Men vi kan jo ikke skyde under målet, for det medfører en risiko for, at patienten dør. Så vi starter ud med det antibiotika, vi ved, vil virke, og så deeskalerer vi behandlingen i takt med, vi får nye prøvesvar tilbage,” siger overlæge Jakob Steen Andersen.

Gode erfaringer inspirerer andre

Intensivlægen fremhæver, at samarbejdet med andre faggrupper og afdelinger, især mikrobiologerne og infektionsmedicinerne, har givet udbytte.

”Vi har arbejdet tæt sammen med andre kollegaer, deler viden på tværs og lærer nyt. Vi er blevet skarpere på, hvorfor vi gør, som vi gør med antibiotika og at andre afdelinger måske har en anden måde at gøre tingene på. Og det har også ført til, at vi har fået opdateret nogle vejledninger eller blevet enige om at bruge den samme vejledning,” siger Jakob Steen Andersen. 

Nationale mål er blevet lokale

Formanden for Region Hovedstadens komité for infektionshygiejne samt task force for forebyggelse af hospitalsinfektioner, centerdirektør Bettina Lundgren, mener, at årsagen til de gode resultater både i Region Hovedstaden og på landsplan netop skyldes denne videndeling og inspiration. 

”Det er lykkedes for projektet at sætte nogle rammer for arbejdet, der giver faglig mening, og det har gjort det til et af de mest effektive og meningsfulde kvalitetsprojekter, vi har set, med flotte resultater til følge i alle de afdelinger, der har deltaget,” siger Bettina Lundgren og tilføjer: 

”Afdelingerne har forskellige patienter og forskellige udfordringer, men gennem projektet her har afdelingerne sat deres egne lokale mål, som gavner netop deres patienter. Nationale mål er pludselig blevet meget mere relevante for den enkelte medarbejder i afdelingen. Og det har virket,” siger Bettina Lundgren.

Stadig forbedringspotentiale

Selvom det landsdækkende projekt nu er slut, fortsætter arbejdet i Region Hovedstaden med at reducere eller omlægge antibiotikaforbruget. For antibiotika bliver ikke kun brugt på de fem udvalgte afdelinger, men overalt på hospitalerne. 

”Samlet set kan vi stadig godt forbedre os på tværs af hospitalerne i regionen. Det er kun en brøkdel, der har været med her, så der er stadig mulighed for at brede arbejdet mere ud,” siger Bettina Lundgren.

Fakta om antibiotikaresistens

• Antibiotikaresistens er ifølge WHO en af de største trusler mod verdenssundheden.
• WHO’s Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og –kontrol anslår, at omkring 33.000 europæere dør hvert år pga. antibiotikaresistens. Det svarer til seks personer for hver 100.000 indbyggere. I Danmark er tallet dog på knap to personer pr. 100.000 indbyggere pga. bedre overvågning og forebyggelse.
• Næsten 90 procent af de antibiotika, der bruges til mennesker, udskrives af praktiserende læger, speciallæger og tandlæger, mens omkring 10 procent gives på hospitalerne. 
• Det samlede antibiotikaforbrug i Danmark udgjorde i 2017 i alt 152 tons aktivt stof, hvoraf 101 tons blev brugt til behandling af dyr (primært i svineproduktionen), mens 51 tons blev brugt til behandling af mennesker.

Kilder: WHO, Statens Serum Institut

Fakta om LKT Antibiotika:

LKT Antibiotika står for Lærings- og kvalitetsteam og er et landsdækkende netværk, der arbejder med fordringer på antibiotikaområdet.

Målene er, at:

1. Reducere det samlede antibiotikaforbrug i hospitalsvæsenet
2. Reducere forbruget af kritisk vigtige antibiotika
3. Sikre en uændret eller faldende 30-dages dødelighed efter bakterier i blodet 

Målet om reducere forbruget af både det kritiske vigtige antibiotika og det samlede forbrug opnås gennem fire indsatser:

1. Indikation for anvendelse af antibiotika
2. Valg af antibiotika
3. Revurdering af behandling
4. Behandlingsvarighed

For yderligere information: 

• Region Hovedstadens pressetelefon 70209588