Sparekassen Kronjylland

Hornbæk Sportsforening går nye veje

Del
Med E-sport på programmet inviterer Hornbæk Sportsforening nye medlemmer ind i foreningslivet.
Blandt andet med støtte fra Sparekassen Kronjylland har Hornbæk Sportsforening startet en afdeling med E-sport.
Blandt andet med støtte fra Sparekassen Kronjylland har Hornbæk Sportsforening startet en afdeling med E-sport.

− Vi har i efteråret startet et tilbud, som går ud på træning og spil på computere. Det lyder måske modstridende, at en sportsforening tilbyder E-sport (elektronisk sport), men for os giver det rigtig god mening, fortæller Jim Jensen, der er formand for E-sporten i Hornbæk Sportsforening. Han uddyber:        

− Det er typisk unge mennesker, der interesserer sig for at bruge computeren til at spille mere seriøst og konkurrere mod andre i forskellige spil. Det er vigtigt, at vi tilbyder disse unge at udleve deres interesse sammen med andre. Som forening kan vi tilbyde noget helt særligt: nemlig et fysisk fællesskab, som mange børn og unge kan savne hjemme foran skærmen på værelset, forklarer Jim.

Ny trend

Det er en tendens, at flere danske sportsforeninger åbner E-sportafdelinger, men Hornbæk Sportsforening er den allerførste i Randers. Udover at tilbyde de unge ordentlige rammer og et socialt fællesskab omkring E-sporten, kan de nye E-sportafdelinger være med til at øge foreningernes medlemstal.

− Vi er kommet fint fra start og nyder allerede godt af mange interesserede unge og en god lokal opbakning. Blandt andet har Sparekassen Kronjyllands gavefond bidraget med 25.000 kroner til indkøb af computere. Det er en uvurderlig hjælp, som vi sætter stor pris på, for den gør, at vores tilbud kan komme ud til så mange som muligt, forklarer Jim.

− Kan vi ved at give et antal computere til E-sport i Hornbæk bidrage til, at en ny gruppe børn og unge kommer ud i foreningslivet, så er det noget, vi bakker op om, fortæller Poul Erik Christiansen, der er kunderådgiver i Sparekassen Kronjyllands afdeling på Hobrovej i Randers.

Han pointerer samtidig, at støtten er med til at udvikle sportsforeningen generelt:

− Det er vigtigt, at de danske sportsforeninger udvikler sig og finder nye måder at tiltrække nye medlemmer. Det er dejligt at se, at Hornbæk Sportsforening har mod på at prøve nye græsgange af. Hvem ved, måske får nogle af de nye medlemmer også øjnene op for nogle af foreningens andre tilbud eller kan nu følges med mor eller far, som også har sin gang i foreningen, lyder det fra kunderådgiveren, som altså ser flere fordele ved det nye tilbud i Hornbæk.

Nøgleord

Kontakter

Kunderådgiver i Sparekassen Kronjylland, Poul Erik Christiansen: Tlf. 87 11 01 52.

Billeder

Blandt andet med støtte fra Sparekassen Kronjylland har Hornbæk Sportsforening startet en afdeling med E-sport.
Blandt andet med støtte fra Sparekassen Kronjylland har Hornbæk Sportsforening startet en afdeling med E-sport.
Download
Download

Information om Sparekassen Kronjylland

Sparekassen Kronjylland
Sparekassen Kronjylland
Tronholmen 1
8960 Randers SØ

89 12 24 00http://www.sparkron.dk/
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye