Høring om nyt forslag til lokalplan for Akacietorvet
Der kan være ny udvikling på vej til Akacietorvets karakteristiske gule bygninger. Furesø Byråd besluttede på byrådsmødet 1. marts at sende et lokalplanforslag i høring.
Forslag til Lokalplan 153 skal give mulighed for boliger og et nyt butikslokale på Akacietorvet 2, hvor Aldi-butikken har stået tom i efterhånden mange år. Udviklingen af lokalplanen har været længe undervejs. Der har været afholdt flere borgermøder med mange deltagere og i maj 2022 bad Udvalget for Plan og Byudvikling om at projektet blev revideret.
Bygherrens arkitekt har været tilbage ved tegnebrættet og formand for Plan og Byudvikling, Bettina Ugelvig (A) mener sammen med resten af udvalget, at der ligger et godt projekt:
”Ambitionen om at holde fast i torvestemningen og skabe et attraktivt område med boliger, butik og byrum er nu et skridt tættere på. Sidste år hørte vi på borgermøderne, at mange var kede af at miste den lille plads mod Farum Hovedgade. Med det nye projekt bevarer vi pladsen. Samtidig får vi en bygning, der er i højde med de eksisterende bygninger på torvet og ikke kommer til at virke truende, som de tidligere forslag.”
Også Egil Hulgaard (C), der er næstformand i udvalget, er glad for, at der tegner sig en fremtid for torvet:
”Byudvikling handler i høj grad om at skabe steder, hvor mennesker mødes. Et aktivt Akacietorv med mennesker, butikker og torvedage er med til at skabe et sted, hvor det er interessant at komme. Med det her projekt styrker vi rammerne for livet og erhvervslivet på Akacietorvet og skaber boliger, der er med til at skabe liv på torvet”.
Kom med dine bemærkninger
Lokalplanforslaget sendes i offentlig høring i to måneder fra den 6. marts til den 8. maj 2023. I den periode kan alle indsende høringssvar til Furesø Kommune. Der vil også blive afholdt et borgermøde i løbet af høringsperioden.
Efter høringsperioden behandler byrådet forslaget igen og beslutter, om det skal endelig vedtages.
Du kan sende dine bemærkninger til forslaget til Furesø Kommune, Center for By og Miljø via enten Digital Post, som e-mail til bme@furesoe.dk, eller som brev til Stiager 2, 3500 Værløse.
Kontakter
Bettina Ugelvig (A)
1. viceborgmester,
Formand for Plan- og Byudvikling
Medlem af Økonomiudvalget
Egil Hulgaard (C)
Næstformand for Plan- og Byudvikling
Medlem af Kultur, Fritid og Idræt
Kommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkBilleder
Information om Furesø Kommune
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Liv, fællesskab og handel skal sikres på Værløse Bymidte10.7.2025 10:56:49 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Byråd vil fremtidssikre Værløse Bymidte: Udkastet til en ny rammelokalplan, der nu er sendt i høring, skal sikre, at den kommende udvikling udføres med fokus på kvalitet og helhed.
Ny ældrelov: En mere personlig og sammenhængende pleje8.7.2025 09:36:23 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. juli trådte en ny ældrelov i kraft. Fremover planlægges hjælpen til Furesøs ældre borgere ud fra deres hverdag og behov, de vil blive mødt af velkendte ansigter i faste teams, og så vil indsatsen altid søge at gøre den ældre borgere så selvhjulpen som mulig.
Furesø Kommune opfylder mål for genanvendelse af affald30.6.2025 15:05:05 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Kommune har et år før tid nået mål for reel genanvendelse af husholdningsaffald. Desuden er tendensen, at mængden af affald fra husholdninger ikke længere stiger.
Furesø Kulturskole lancerer Kulturpakker til kommunens dagtilbud og skoler23.6.2025 10:47:42 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Kulturskole blev en realitet i 2024, da Farum Billedskole blev lagt ind under Furesø Musikskole, og har siden kunnet tilbyde en bred vifte af hold og aktiviteter for børn og unge indenfor kunstneriske og musiske fag. Nu lancerer Kulturskolen et nyt program med tilbud til skoler og dagtilbud under navnet Kulturpakker.
Faglighed og omsorg i højsædet: Kvalitet og nærvær i Børnehuset Vingesus19.6.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I Børnehuset Vingesus i Furesø Kommune starter relationen mellem barn og dagtilbud ikke ved lågen – den begynder hjemme i stuen. Her møder pædagoger og forældre hinanden for første gang, og et spirende tillidsbånd bliver skabt. Det er ikke bare en gestus – det er en grundsten i den pædagogiske tilgang, hvor tryghed, respekt og ægte nysgerrighed på barnet er i centrum.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum