Høring om ny vejforbindelse mellem Tingbjerg og Husum begynder i dag
29.3.2022 12:47:57 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse

I dag begynder høringen for en ny vejforbindelse mellem Tingbjerg og Husum i Københavns Kommune, hvor Vejdirektoratet samtidig offentliggører miljøkonsekvensvurderingen for vejforbindelsen. Høringsperioden varer frem til torsdag den 26. maj i år.
Det er med ønsket om at skabe bedre sammenhængskraft i området omkring Tingbjerg/Utterslevhus og Husum Nord, at der er lagt planer for en ny vejforbindelse mellem Tingbjerg og Husum. Ved at åbne for byudvikling i og omkring det oprindelige Tingbjerg/Utterslevhuse - og inddrage Husum - vil området blive en mere etableret del af den omkringliggende bydel.
Offentliggørelsen af miljøkonsekvensvurderingen er samtidig indledningen til den afsluttende offentlige høring af projektet. I løbet af høringsperioden vil Vejdirektoratet kort præsentere resultatet af miljøkonsekvensvurderingen i forbindelse med Københavns Kommunes byudviklingsmøde i Husum.
Tid og sted
Mandag den 4. april fra kl. 16.00 til 19.00, EnergiCenter Voldparken.
Når høringsperioden er slut, udarbejder Vejdirektoratet et høringsnotat og derefter en indstilling for projektet. For at kunne gennemføre projektet skal en politisk aftale falde på plads.
Læs mere om projektet, miljøkonsekvensvurderingen og afgiv dit høringssvar
Fakta om vejforbindelsen
Den nye vejforbindelse planlægges mellem Ruten/Langhusvej i Tingbjerg og Bystævnet i Husum via Vestvolden i Københavns Kommune. Den nye vejforbindelse skal åbne området og sikre bedre forbindelse mellem Tingbjerg og Husum. Vejforbindelsen planlægges som en tosporet vej med cykelsti og fortov i begge sider og en hastighed på 40 km/t.
Vejdirektoratets miljøkonsekvensvurdering af en vejforbindelse mellem Tingbjerg og Husum via Vestvolden handler blandt andet om, hvordan en ny vejforbindelse mest hensigtsmæssigt kan etableres under bedst mulig hensyntagen til miljøet og de øvrige omgivelser. En miljøkonsekvensvurdering er tidligere kendt som en VVM-undersøgelse.
Miljøkonsekvensvurderingen rummer desuden detaljerede analyser af blandt andet støjudbredelsen fra en ny vejforbindelse og trafikale konsekvenser.
Kontakter
Vejdirektoratets pressetelefon:
Tlf:61 93 05 99Billeder

Information om Vejdirektoratet
VejdirektoratetCarsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V
+45 7244 3333https://www.vejdirektoratet.dk/
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Stort skift på Hillerødmotorvejens forlængelse14.10.2026 10:56:24 CEST | Pressemeddelelse
Fra natten mellem den 16. og 17. oktober bliver trafikken på en stor del af Hillerødmotorvejens forlængelse flyttet over på de nyanlagte spor til den kommende motorvej. Flytningen markerer dermed en stor milepæl for motorvejsudvidelsen.
Volderslevvej spærres mellem Energivej og den store rundkørsel frem til februar 202712.10.2026 08:09:40 CEST | Pressemeddelelse
Fra 12. oktober og frem til februar 2027 spærres Volderslevvej for gennemkørende trafik fra Energivej og frem til den store rundkørsel, da der etableres cykelsti og fortov langs Volderslevvej.
Frederiksværksgade spærres for biler frem til 20289.10.2026 10:58:53 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag den 27. oktober bliver et stykke af Frederiksværksgade lukket i forbindelse med arbejdet på Hillerødmotorvejens forlængelse. Lukningen forventes at vare frem til starten af 2028. Desuden vil en del af Banestien blive spærret fra den 20. oktober, mens der fra den 12. oktober vil være spærringer af et spor på Hillerødmotorvejens forlængelse mellem Herredsvejen og Isterødvej i aften- og nattetimerne.
Vejdirektoratet har fundet rådgiver til anlæg af Midtjyske Motorvej Klode Mølle - Løvel8.10.2026 09:06:48 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet har valgt Rambøll som rådgiver på den kommende Midtjyske Motorvej vest om Viborg. Rådgivningsvirksomheden skal de kommende år være med til at detailprojektere den cirka 43 kilometer lange motorvej og følge projektet frem til, at det står færdigt i 2035.
Kryds i Randers spærres fire aftener og nætter7.10.2026 13:19:13 CEST | Pressemeddelelse
Fra mandag den 19. oktober til fredag den 23. oktober bliver krydset Mariagervej/Ringboulevarden i Randers spærret i aften- og nattetimerne. Spærringen gælder kl. 18.00-06.00, mens krydset er åbent i dagtimerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum