Hør om planerne for ny cykelsti syd for Skerping
9.9.2022 10:15:00 CEST | Vejdirektoratet | Nyhed

I de kommende år anlægger Vejdirektoratet nye cykelstier flere steder i landet. Det sker blandt andet på baggrund af ”Infrastrukturplanen 2035”, hvor der er afsat i alt tre milliarder kroner til den statslige cykelpulje til forbedringer af cykelinfrastrukturen i hele Danmark i perioden 2022 til 2035.
En af de kommuner, hvor lokale cyklister kan se frem til en mere tryg og sikker cykeltur fremover, er Jammerbugt Kommune. Her anlægger Vejdirektoratet nye enkeltrettede cykelstier for at gøre det mere trygt at færdes på strækningen mellem Aggersund og Skerping.
I den forbindelse inviterer Vejdirektoratet nu til et informationsmøde torsdag den 15. september. På mødet vil Vejdirektoratet fortælle om projektet for cykelstien langs Aggersundvej.
Projektleder Mette Aaris-Nielsen, Vejdirektoratet, siger:
”Aggersundvej er et af de steder i landet, hvor vi har vurderet, at der er et særligt behov for at forbedre infrastrukturen for dem, som vælger cyklen som transportmiddel. Før vi stikker spaden i jorden, vil vi naturligvis gerne møde borgerne i området og præsentere dem for planerne for den nye cykelsti.”
På mødet vil Vejdirektoratet informere om baggrunden for projektet, fortælle om tidsplanen og processen for ekspropriation, og der vil i forbindelse med informationsmødet være rig mulighed for at stille spørgsmål til Vejdirektoratet om projektet.
Tid og sted
Mødet finder sted torsdag den 15. september fra kl. 18.30 til 20.00 i Idrætscenter Jammerbugt, Brøndumvej 14-16, 9690 Fjerritslev.
Tilmelding til informationsmødet sker via e-mail til: CHGE@vd.dk
Kontakter
Mette Aaris-NielsenProjektlederVejdirektoratet
Tlf:72 44 23 82mean@vd.dkElisabeth AaskovKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:40 32 62 04elaa@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon:
Tlf:51 83 33 93Billeder
Information om Vejdirektoratet
VejdirektoratetCarsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V
+45 7244 3333https://www.vejdirektoratet.dk/
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Vejdirektoratet sprænger trætoppe for at skabe nye levesteder25.9.2026 10:12:53 CEST | Pressemeddelelse
Kontrollerede sprængninger skal hjælpe flagermus, fugle og insekter med at finde nye levesteder. Indsatsen skal afbøde påvirkningen af naturen i forbindelse med anlæggelsen af Kalundborgmotorvejen.
4 kilometer sekssporet motorvej omkring Horsens åbner senest 30. september24.9.2026 15:18:39 CEST | Pressemeddelelse
Trafikanter på E45 Østjyske Motorvej kan snart glæde sig til, at endnu fire kilometer udvidet motorvej åbner på strækningen mellem Vejle og Skanderborg.
Vejdirektoratet inviterer til informationsmøde om ny cykelsti mellem Hillerød og Helsingør23.9.2026 08:21:41 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 30. september inviterer Vejdirektoratet til informationsmøde om en ny dobbeltrettet cykelsti fra Kongevejen til E47 på strækningen mellem Hillerød og Helsingør. Cykelstien bliver første etape af en sammenhængende supercykelsti, der skal gøre det mere sikkert at cykle mellem de to byer.
To nye broer ved Kalundborgvej åbner for trafik22.9.2026 10:42:22 CEST | Pressemeddelelse
I denne uge åbner Vejdirektoratet for trafik på to nye broer, der skal lede trafikken over den kommende motorvej. I forbindelse med åbningen af broerne bliver en strækning af Skovbakkerne lukket permanent.
Større reparation af Vejlefjordbroen går i gang21.9.2026 12:56:16 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet udskifter fuger på Vejlefjordbroen i de sydgående spor af E45 Østjyske Motorvej. Arbejdet bliver udført fra starten af oktober til starten af november. Broreparationen vil genere trafikken på E45 Østjyske Motorvej.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

