Hop på DI Bussen med lokale politikere og virksomhedsledere, når den besøger Guldborgsund, Næstved og Slagelse kommuner
Virksomheder og erhvervspolitik - hvad har det med kommunalvalg at gøre? Tag med og få svaret, når DI Lolland-Falster, DI Sydsjælland og DI Vestsjælland samler politiske kandidater fra alle partier i en stor bus sammen med direktører og ledere fra de lokale virksomheder i Guldborgsund, Næstved og Slagelse Kommune.

Pressen inviteres med på
DI Lolland-Falsters, DI Sydsjællands og DI Vestsjællands bustur for lokale politiske kandidater i Guldborgsund, Næstved og Slagelse Kommune.
Bussen er i Guldborgsund Kommune og Næstved Kommune den 1. november og Slagelse Kommune den 2. november.
Se programmerne for de enkelte besøg i vedhæftede pdf’er.
På turene besøger vi virksomhederne Hardi International A/S, Nordic Sugar Nykøbing, Emerson Automation Solutions, Ardagh Glass Denmark A/S, Viminco A/S, Harboes Bryggeri A/S og Frese Group A/S, hvor politikere og virksomhedsledere skal debattere - og frem for alt inspirere hinanden til at bane vejen for flere private job i kommunen. Det er en både vigtig og nødvendig dialog, for et godt samarbejde mellem erhvervslivet og politikerne er afgørende, hvis kommunen også i fremtiden skal have råd til at give borgerne den bedste service i de børnehaver, skoler og ældrecentre, som bliver ivrigt debatteret i valgkampen frem mod kommunalvalget den 21. november.
Vækst og investeringer kommer med stærke konkurrencedygtige virksomheder, der skaber arbejdspladser i kommunen. Og politikerne kan gøre en stor forskel lokalt ved at sørge for, at virksomhederne får en god service, når de henvender sig på kommunekontoret – og at de har gode muligheder for at få de medarbejdere, de har brug for. Men det kræver også, at vejene er fremkommelige, at busser og tog kører regelmæssigt og til tiden, og at kommunens skatter og afgifter er konkurrencedygtige for nu blot at nævne nogle af de vigtige opgaver, kommunerne står for.
Det er alle sammen emner, som vil blive taget op i DI bussen og ude på virksomhederne, når virksomhederne fra de tre kommuner møder de lokale politiske kandidater.
Følg os på:
Billeder
Vedhæftede filer
Links
Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI ansætter Mette Fjord Sørensen som chef for forskning og videregående uddannelser17.4.2018 13:01 | pressemeddelelse
Dansk Industri har ansat Mette Fjord Sørensen som ny chef for forskning, videregående uddannelser og mangfoldighed. Hun tiltræder den 1. juni 2018.
Danske fyrtårne tjener penge på bæredygtig udvikling17.4.2018 08:00 | pressemeddelelse
Dansk Industri har udvalgt 21 virksomheder, der kan være med til at løse nogle af verdens største udfordringer – og samtidig gøre en god forretning. Det gælder udfordringer som klimaforandringer, urbanisering og mangel på rent drikkevand. I dag mødes virksomhederne for første gang og starter en rejse, der skal gøre bæredygtighed til forretning.
DI: Tiltrængt oprydning i junglen af erhvervsfremme6.4.2018 11:14 | pressemeddelelse
Et stærkt bud på en længe ventet og tiltrængt oprydning i junglen af erhvervsfremmeordninger herhjemme - sådan lyder meldingen fra Dansk Industri, efter regeringens såkaldte Forenklingsudvalg for Erhvervsfremme i dag kom med sine anbefalinger til et mere enkelt og smidigt system for erhvervsfremmeordninger.
DI: Historisk politisk opgør med unfair offentlig konkurrence6.4.2018 07:05 | pressemeddelelse
Et bredt flertal i Folketinget har indgået en aftale, der skal sikre fair konkurrence mellem de offentlige myndigheder og private virksomheder. Med aftalen indle-der politikerne et historisk opgør med unfair konkurrence fra det offentlige, mener DI.
Vær med, når DI stiller skarpt på de ejerledede og familieejede virksomheder5.4.2018 13:55 | Presseinvitation
Når DI spørger medlemmerne, siger tre ud af fire, at de enten er ejerledede eller familieejede, og mere end hver tredje af de fuldtidsansatte i DI’s virksomheder går på arbejde i en ejerledet eller familieejet virksomhed.
DI: EU-topmøde afværger handelskrig og skaber mere klarhed om Brexit23.3.2018 13:04 | pressemeddelelse
Risikoen for handelskrig mellem EU og USA er mindsket efter de seneste udmeldinger fra Washington om, at EU i første omgang undtages den amerikanske straftold på stål og aluminium. Meldingen kom i løbet af EU-topmødet i Bruxelles, og modtages positivt af Dansk Industri.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum