Dansk Byggeri

Holstebro er danmarksmester i udlicitering, og Viborg kan hente den største gevinst

Del

Der er stor forskel på graden af udlicitering i kommunerne i Midt- og Vestjylland. Holstebro udliciterede for eksempel 88 procent og Viborg 42 procent af driften af veje og parker i 2017. Men hvis Viborg udliciterede lige så meget som Holstebro, kunne kommunen spare 13 millioner kroner. Det viser beregninger fra Dansk Byggeri.

Der er 45,5 millioner kroner at spare, hvis de otte midt- og vestjyske kommuner i højere grad lader private virksomheder slå græs, rydde sne og lappe huller i vejene. Gevinsten afhænger af kommunens størrelse og den nuværende grad af udlicitering. Samlet set kan landets 98 kommuner spare mere end en halv milliard kroner.

Næsten 90 procent af de tekniske driftsopgaver blev i 2017 udliciteret i Holstebro, og kommunen kan kalde sig danmarksmester i udlicitering.

- Det er interessant at se, at to nabokommuner som Holstebro og Viborg har en meget forskellig grad af udlicitering. Ifølge beregningerne henter Holstebro en besparelse ved at udlicitere, som andre kommuner også kunne få, siger formand for Dansk Byggeri Midt- og Vestjylland Niels Hansen.

Mere velfærd
Det er ikke umiddelbart til at se forskel, måske med undtagelse af tøjet, om parkens grønne arealer bliver vedligeholdt af kommunens egen medarbejder eller en medarbejder i et privat firma. For borgerne er der ingen forskel, bortset fra at de kunne få mere velfærd, hvis kommunen sparede penge på at vedligeholde veje og parker ved at lade private virksomheder stå for driftsopgaverne.

- Generelt er de midt- og vestjyske kommuner erhvervsvenlige, og de fleste af kommunerne sender en del af opgaverne i udbud. Kommunerne bør ikke tøve med at udlicitere flere tekniske driftsopgaver, siger Niels Hansen.

- De private virksomheder udfører også arbejde for private kunder i konkurrence med andre virksomheder, og hvis de ikke var dygtige nok, så var de ikke en del af markedet. De private virksomheder har de rette maskiner og kvalificerede medarbejdere og kan fuldt ud leve op til forsyningssikkerheden.

Kommunerne i Midt- og Vestjylland udliciterer mere
Kommunerne i Midt- og Vestjylland har over de seneste år generelt udliciteret flere driftsopgaver på vej og park. Fra 2007 og 2017 er kommunernes udlicitering samlet steget fra 41,6 procent i 2007 til 45,4 procent i 2017.

Se i de vedhæftede filer en oversigt over udliciteringen i Midt- og Vestjylland og en oversigt over udviklingen i kommunernes udlicitering fra 2007 til 2017.

Kontakter

Formand for Dansk Byggeri Midt- og Vestjylland Niels Hansen, telefon 40 17 20 67 post@nh-byg.dk
Regionskonsulent for Dansk Byggeri Midt- og Vestjylland Steen Høygaard, telefon 25 66 63 17,
sth@danskbyggeri.dk
Kommunikationskonsulent Karin Skolnik, Dansk Byggeri, telefon 23 25 84 69, kas@danskbyggeri.dk

Vedhæftede filer

Information om Dansk Byggeri

Dansk Byggeri
Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1358 København K

72 16 00 00https://www.danskbyggeri.dk/

Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiverorganisation inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Med omkring 5.700 medlemmer spænder organisationen bredt geografisk og fagligt, og dækker alle led i byggeprocessen.

Dansk Byggeris hovedopgaver er at opnå erhvervspolitisk indflydelse, deltage i den offentlige debat, yde rådgivning og sikre overenskomster, så medlemmerne kan udvikle deres virksomheder bedst muligt til gavn for beskæftigelsen og konkurrenceevnen.

Følg pressemeddelelser fra Dansk Byggeri

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Byggeri

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum