Holdet er nu sat: Erhvervslivets EU- og Regelforum klar til kamp for bedre og enklere regulering
25.11.2019 08:00:00 CET | Erhvervsministeriet | Pressemeddelelse
For knap to måneder siden annoncerede erhvervsminister Simon Kollerup, at regeringen har etableret et nyt forum, som skal styrke indsatsen for, at det bliver enklere og lettere at drive virksomhed i Danmark. Og nu er forummets medlemmer så på plads. 20 eksperter og repræsentanter fra en række danske virksomheder, erhvervsorganisationer, fagbevægelsen og Forbrugerrådet TÆNK kommer til at udgøre Erhvervslivets EU- og Regelforum. Paul Mollerup, adm. direktør i Danske Advokater, vil stå i spidsen for arbejdet, som formand.
Forummet mødes første gang den 19. december, hvor de sammen skal påbegynde arbejdet med at kigge på forenklinger i både dansk og europæisk regulering samt bane vejen for øget innovation. Medlemmernes faglige og geografiske sammensætning sikrer, at forummet kommer til at have en bred indsigt i danske virksomheders udfordringer i forhold til den offentlige regulering.
Erhvervsminister Simon Kollerup:
"Hvad end man er selvstændig iværksætter i Thy eller en stor virksomhed i København, skal mødet med den offentlige regulering være en enkel og gnidningsfri oplevelse. Det er netop det virksomhedsfokus, som medlemmerne af Erhvervslivets EU- og Regelforum repræsenterer. Jeg tror, det bliver en stor styrke, at forummet rummer så bred en sammensætning af medlemmer fra forskellige brancher og fra alle egne af Danmark."
Erhvervslivets EU og regelforum skal videreføre arbejdet fra det tidligere Virksomhedsforum og Implementeringsrådet, og som noget nyt, skal forummet også rådgive regeringen om, hvordan man skaber lovgivning, som er tilpasningsdygtig overfor nye teknologiske løsninger og forretningsmodeller. Forummet skal samtidig rådgive om, hvordan det bliver lettere for virksomheder at bevæge sig rundt i offentlige digitale selvbetjeningsløsninger.
Forummets nye opgaver er, ifølge formand Paul Mollerup, en styrke og en nødvendighed:
”Indsatsen for bedre regulering handler ikke alene om at fjerne regler, som er unødvendigt bøvlede. Det handler også om at kigge på, hvordan eksisterende lovgivning kan gøres enklere, mere overskuelig og fremtidssikret. Et oplagt eksempel er de nye grønne partnerskaber der skal bidrage til erhvervslivets grønne omstilling på tværs af sektorer og som vil stille helt nye krav til, hvor fleksibel vores lovgivning skal være, og hvordan lovgivning, der i dag er helt adskilt, bedst muligt kan spille sammen. Det er opgaver, som kalder på al den faglighed og erfaring som medlemmerne af Erhvervslivets EU- og Regelforum repræsenterer."
Medlemmerne af forummet er:
- Paul Mollerup (formand), adm. direktør, Danske Advokater
- Francois Grimal, adm. direktør, Dolle A/S
- Ib Enevoldsen, managing director, Rambøll Danmark
- Matias Møl Dalsgaard, stifter og adm. direktør, GoMore
- Niels Stenfeldt, adm. direktør, Stibo Systems
- Dorte Sindbjerg Martinsen, professor, Københavns Universitet
- Pelle Guldborg Hansen, CE, InudgeYou
- Kent Damsgaard, direktør, DI
- Morten Langager, direktør, Dansk Erhverv
- Jakob Brandt, vicedirektør, SMVdanmark
- Flemming Nør-Pedersen, direktør, Landbrug & Fødevarer
- Per Bremer Rasmussen, adm. direktør, Forsikring & Pension
- Lars Storr-Hansen, adm. direktør, Dansk Byggeri
- Fini Beilin, direktør, Dansk Arbejdsgiverforening
- Charlotte Jepsen, adm. direktør, FSR
- Ejner K. Holst, næstformand, FH
- Sofie Nilsson, forhandlingsdirektør, AC
- Mette Raun Fjordside, vicedirektør, Forbrugerrådet TÆNK
- Ane Arnth Jensen, viceadm. direktør, Finans Danmark
- Jacob K. Clasen, direktør, Danske Rederier
Erhvervsstyrelsen og Erhvervsministeriets departement fungerer i fællesskab som sekretariat for Erhvervslivets EU- og regelforum.
Kontakter
Sara Ringgaard PricePressekonsulent
Tlf:91 39 94 07srp@em.dkInformation om Erhvervsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Bødskov: Ulovligt billigt bras fra tredjelande er gift for EU26.2.2026 09:00:05 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov rejser i dag til Bruxelles for at deltage i dagens EU’s konkurrencerådsmøde. Med sig har han en klar vej til at tøjle de massive problemer med onlinemarkedspladser fra tredjelande, som fx Temu.
100 millioner til dansk biosolutions: Bødskov sætter handling bag ordene i Bruxelles26.2.2026 08:00:07 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov rejser i dag til konkurrenceevnerådsmøde i Bruxelles. Her vil han sætte fokus på styrkelsen af europæisk biosolutions. Samtidig sættes der handling bag ordene, når der i Danmark lanceres en pulje på 100 mio. kr. til at styrke dansk biosolutions.
Byrdelettelser for op til 21,5 mia. kr. på vej til dansk erhvervsliv24.2.2026 10:41:35 CET | Pressemeddelelse
Regeringen sætter gang i næste fase af Automatisk Erhvervsrapportering, der bringer den samlede potentielle byrdelettelse i tiltaget op på 21,5 mia. kr. Samtidigt skal virksomheders tidsforbrug og udgifter til tilsyn reduceres med knap 10 pct.
Milliardløft til iværksætteri i landdistrikterne: 48 aftaler om vækstlån for næsten 84 mio. kr.23.2.2026 10:11:15 CET | Pressemeddelelse
Danske virksomheder i landdistrikterne har for alvor fået glæde af den milliard, der med den historiske Iværksætteraftale blev øremærket til vækstlån. Siden ordningen trådte i kraft i februar 2025, er der givet 48 lån målrettet virksomheder i landkommuner til en samlet værdi af næsten 84 mio. kr.
92 millioner kroner skal sparke liv i endnu flere danske bymidter20.2.2026 15:00:08 CET | Pressemeddelelse
Med en ny udmøntning fra Indstillingsudvalg for bæredygtig byudvikling får 16 byer i Danmark nu muligheden for at skabe mere levende bymidter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
