Hold kokken til ilden og bakterierne i skak, når I griller
25.5.2023 09:35:49 CEST | Fødevarestyrelsen | Pressemeddelelse
Høje temperaturer på grillen, høj hygiejne hos grillmesteren og enkle håndgreb under serveringen, kan holde bakterierne væk og sikre en god grillaften for dig og dine gæster.

Med sommertemperaturen stiger antallet af forbrugere, der bliver syge af fødevarebakterien campylobacter, eksplosivt. Bakterien, der kan give et alvorligt maveonde, kan findes i råt kød. Den trives dårligt ved køleskabstemperatur og dør ved høj varme – f.eks. ved stegning.
Tal fra Statens Serum Institut viser, at omkring 5.000 forbrugere bliver syge af fødevarebakterien hvert år, typisk koncentreret omkring sommermånederne. En mulig forklaring er, at det halter med hygiejnen og nogle af de helt basale fødevareråd, når Danmark tænder op for en hyggelig grillaften i sommerlandet, vurderer kontorchef i Fødevarestyrelsen, Bente Holst.
"De færreste har rindende varmt vand og sæbe ude ved grillen, og vasker derfor ikke hænder, mens de jonglerer med rå bøf, kylling og pølser. Problemet er, at der kun skal et par dråber bakteriefyldt kødsaft til, før du risikerer at sende hele dit sommerselskab til tælling og på toilettet”, fortæller Bente Holst.
Men med et par enkle håndgreb er det nemt at skrue ned for risikoen.
”Det er vigtigt, at rå kødsaft fra det ustegte kød ikke kommer med over i salaten, på brødet eller på det fad, du serverer maden på. Derfor anbefaler vi også at bruge én grilltang til det rå kød og en anden til det stegte”, forklarer Bente Holst, og opfordrer de rutinerede grill-entusiaster til at dele Fødevarestyrelsens klassiske råd med de opvoksende grillgenerationer:
Fødevarestyrelsens grillråd
1️. Hold råt kød adskilt fra færdig mad, f.eks. salat, brød og færdigstegt kød.
2️. Gennemsteg kylling og hakkebøffer.
3. Vask hænder jævnligt – hvis det ikke er muligt, så brug håndsprit.
4. Brug en ren grilltang eller en ren gaffel samt et rent fad eller tallerken til færdigstegt kød.
Nøgleord
Kontakter
Fødevarestyrelsens pressetelefon 2284 4834
Følg pressemeddelelser fra Fødevarestyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fødevarestyrelsen
Udbrud af fugleinfluenza hos 60.000 høns i Brande10.3.2026 10:34:12 CET | Pressemeddelelse
Midtjysk besætning med 60.000 høns ramt af fugleinfluenza. Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri afliver besætningen tirsdag for at forebygge yderligere smittespredning.
Nordfynsk besætning med høns, ænder, gæs og andre fugle er ramt af fugleinfluenza8.3.2026 09:07:23 CET | Pressemeddelelse
Nordfynsk besætning med høns, ænder, gæs og andre fugle er ramt af fugleinfluenza, og bliver søndag aflivet af Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri for at forebygge yderligere smittespredning.
Nyt udbrud af fugleinfluenza rammer 25.000 kalkuner på Lolland3.3.2026 08:46:02 CET | Pressemeddelelse
I en kalkunfarm ved Stokkemarke på Lolland er der fundet fugleinfluenza i en besætning med omkring 25.0000 kalkuner. Besætningen bliver aflivet for at forebygge yderligere smittespredning, oplyser Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Fugleinfluenza i besætning med 115.000 høns i Herlufmagle21.2.2026 10:34:59 CET | Pressemeddelelse
Prøver analyseret på Statens Serum Institut viste fredag, at der er fugleinfluenza i en større hønsebesætning med 115.000 æglæggende høns ved Herlufmagle, Nord for Næstved. Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og fiskeri indleder lørdag aflivning af de mange fjerkræ.
Et hobbyhold med høns og ænder er smittet med fugleinfluenza10.2.2026 18:30:24 CET | Pressemeddelelse
I Tingsted nord for Nykøbing Falster er en hobbybesætning med ca. 75 høns og få ænder ramt af fugleinfluenza. Fuglene er blevet aflivet tirsdag, og Fødevarestyrelsen har oprettet overvågnings- og beskyttelseszoner for at nedsætte smitterisiko.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum