DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd

Holbæk kåret som én af årets bedste ungdomskommuner

Del
DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd kårer Holbæk Kommune til at være blandt landets bedste kommuner at være ung i. Det er særligt for arbejdet med at tænke unge og fritidsliv i politiske beslutninger, samt bruge naturens omgivelser til at skabe aktiviteter for og med unge.

Holbæk Kommune har landet en 3. plads i kampen om at blive Årets Ungdomskommune 2023. Det er DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd, der står bag prisen, som hvert år uddeles til den kommune, der gør noget helt særligt for det gode ungdomsliv i kommunerne.

Holbæk Kommune er blandt årets bedste ungdomskommuner, da man har et stærkt fokus på naturen, og på hvordan den kan benyttes til at øge trivslen blandt unge. I Holbæk Kommune er der f.eks. fokus på at bygge bro mellem den formelle læring i uddannelsessystemet og den mere uformelle læring i fritidslivet. Et eksempel på det, er de maritime læringsaktiviteter. UngHolbæk har etableret UngHavn, som er et fristed for unge mellem 13-17 år, hvor det er muligt at prøve kræfter med maritime aktiviteter, traditionelt håndværk og indgå i nye fællesskaber.

Christine Ravn Lund, forkvinde for DUF og en del af årets dommerpanel, udtaler:

”Holbæk har virkelig gjort et stærkt stykke arbejde for at skabe en god ungdomskommune. De har udnyttet de særlige naturomgivelser i kommunen til gavn for unge. Herudover har de også en god inddragelse af unge i kommunen ift. arbejdet med at skabe et godt ungeliv. Man har givet unge reel indflydelse på beslutninger i kommunen på f.eks. klima- og fritidsdagsordenen, hvor man tager beslutninger med og for unge.”

Tom Burgaard Madsen (A), der er byrådsmedlem og formand for partnerskabet omkring ungdomspolitikken, følger op:

”Vi er naturligvis glade for at Holbæk kommune bliver set som en kommune, der vil de unge det godt. Der er mange solide kræfter i og omkring kommunen, der gør nogle særlige indsatser for vores unge. Det gælder såvel i det frivillige foreningsliv som i den ’professionelle’ del af ungdomsarbejdet. Vi er vilde med at tage udgangspunkt i de stedbundne ressourcer og så få det bedste ud af det hele, i samarbejde med de unge og andre aktører.”

Om prisen

Prisen ”Årets Ungdomskommune” blev stiftet i 2006 af DUF og uddeles i dag som en anerkendelse af de kommuner, der går forrest for at sikre gode vilkår for unge. I bedømmelsen bliver der særligt lagt vægt på, hvordan kommunen forbedrer unges deltagelse, udfoldelsesmuligheder og levevilkår - gerne ved at skabe gode rammer for frivilligt arbejde med børn og unge.

Dommerpanelet består af Christine Ravn Lund, forkvinde i DUF, Maria Bruselius-Jensen, lektor ved Center for Ungdomsforskning, Madeleine Steenberg Williams, forkvinde for Danske Gymnasieelevers sammenslutning og Peter Sørensen (S), borgmester i Horsens kommune som var Årets Ungdomskommune 2022.

 
 

Nøgleord

Kontakter

DUFs pressetelefon

Henvendelser pr. SMS læses ikke. Send en mail til presse@duf.dk

Tlf:22109005presse@duf.dk

Information om DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd

DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
Scherfigsvej 5
2100 København Ø

+45 3929 8888https://duf.dk/

 

 
 

Følg pressemeddelelser fra DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye