Dansk Byggeri

Holbæk har den højeste timepris i Region Sjælland

Del

Alle, der vil bygge i Holbæk, skal i gennemsnit betale 700 kroner per time, kommunen bruger på at sagsbehandle byggetilladelsen, mens det i Sorø kun koster 401 kroner i gennemsnit per time. I fire sjællandske kommuner er byggetilladelsen gratis. Det viser en ny opgørelse fra Dansk Byggeri.

Uanset om du skal bygge en ny lagerhal eller et nyt parcelhus, så har Stevns, Ringsted, Slagelse og Lejre kommuner gjort det gratis at få en byggetilladelse. Derimod koster det i gennemsnit 700 kroner per påbegyndt arbejdstime i Holbæk, mens Sorø Kommune leverer den samme service til i gennemsnit kun 401 kroner per time.

Det viser en ny opgørelse fra Dansk Byggeri over de gennemsnitlige timepriser, som kommunerne tager, når de sagsbehandler byggetilladelser til enfamilieshuse, landbrugsbygninger, fabriksbygninger og etagebyggeri.

- Man kan selvfølgelig godt undre sig lidt over, hvordan det kan være, at sagsbehandlingen af byggetilladelser i Holbæk koster trehundrede kroner mere i timen, end det koster i Sorø. Umiddelbart er en gennemsnitlig timepris på op til 600 kroner inden for, hvad jeg vil betegne som rimeligt. Så generelt set har mange af kommunerne i Region Sjælland nogle fornuftige timepriser, siger formand for Dansk Byggeri Sjælland & Lolland-Falster, Jesper Toftebjerg Andersen.

Kommunerne må ikke tjene penge på at sagsbehandle byggesager, og de må derfor kun opkræve et gebyr svarende til de udgifter, som de har på selve sagsbehandlingen.

- Det afgørende er selvfølgelig ikke nødvendigvis selve timeprisen, men den regning, som kommunerne i sidste ende sender afsted. Derfor kræver en høj timepris også en høj effektivitet, så slutprisen i sidste ende også opleves som rimelig af de borgere og virksomheder, som skal bygge. Hvis det fx gælder et parcelhus, så bør prisen også afspejle, at det er et ukompliceret byggeri, og det bør ikke koste mere end allerhøjst 6.000 kroner – og for det meste også mindre, siger Jesper Toftebjerg Andersen.

Guldborgsund opkræver et fast gebyr på 1.000 kroner for alle byggesager, mens Roskilde kun tager fast gebyr på 1.000 kroner for byggetilladelser til enfamiliehuse. Stevns, Ringsted, Slagelse og Lejre er fire ud af 22 kommuner, som sagsbehandler alle byggetilladelser uden beregning.

- Det opleves uden tvivl positivt og imødekommende over for dem, som vil bygge, at byggetilladelsen er gratis. Samtidig er langt de fleste byggesager ukomplicerede sager, og alt det papirarbejde der er ved at registrere timer, udskrive regninger, opkræve penge osv., det koster jo nærmest mere i administration end selve byggetilladelsen. Det er formentlig også med at til få flere kommuner til at gøre det gratis at få en byggetilladelse, siger Jesper Toftebjerg Andersen, formand for Dansk Byggeri Sjælland & Lolland-Falster.

Kontakter

Formand for Dansk Byggeri Sjælland & Lolland-Falster, Jesper Toftebjerg Andersen, telefon 40 21 75 65
Regionskonsulent for Dansk Byggeri Sjælland & Lolland-Falster, Mads P. Gede, telefon 24 60 05 22
Pressekonsulent i Dansk Byggeri, Anette Sørensen, telefon 30 36 02 65

Links

Information om Dansk Byggeri

Dansk Byggeri
Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1358 København K

72 16 00 00https://www.danskbyggeri.dk/

Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiverorganisation inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Med omkring 5.700 medlemmer spænder organisationen bredt geografisk og fagligt, og dækker alle led i byggeprocessen.

Dansk Byggeris hovedopgaver er at opnå erhvervspolitisk indflydelse, deltage i den offentlige debat, yde rådgivning og sikre overenskomster, så medlemmerne kan udvikle deres virksomheder bedst muligt til gavn for beskæftigelsen og konkurrenceevnen.

Følg pressemeddelelser fra Dansk Byggeri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Byggeri

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum