Højkonjunktur skaber kogende marked for erhvervslokaler

Del

Som udlejer af erhvervslokaler i de større byer kan man nu ofte finde sin nye lejer lynhurtigt og gratis. Den store efterspørgsel efter erhvervslokaler får mange steder markedet for erhvervslokaler til at minde om boligmarkedet.

Det viser en aktuel analyse fra Lokaleportalen.dk, som med en årsomsætning på cirka 24 mio. kroner og mere end 100.000 månedlige besøgere, er Danmarks største søgemaskine for ledige lokaler og for lokalesøgende virksomheder.

Analysen viser, at udlejningen af erhvervslokaler foregår langt hurtigere i dag end tidligere:

”Der er sket et drastisk spring i udlejningshastigheden sammenlignet med 2016 og 2015. Eksempelvis blev Kontorlokaler på under 150 M2, der blev udbudt i Københavnsområdet i april 2017, udlejet cirka dobbelt så hurtigt som kontorlokaler af samme type udbudt i april 2016. I 2015 skete udlejningen af denne type lokaler cirka 3 gange langsommere end i 2017”, siger Thomas Barfod fra Lokaleportalen.dk.

”Udlejningshastigheden er steget for næsten alle lokaletyper og de fleste steder i landet. Tendensen er, at jo tættere du er på en af de større byer, jo hurtigere går udlejningen og jo større er stigningen i udlejningshastigheden set ifht 2016 og 2015”, siger Thomas Barfod.

Som lejeboligmarkedet
Analysen viser også, at markedet i de største byer begynder at minde om lejebolig-markedet, hvor udlejerne stort set intet behøver at gøre for at udleje deres lokaler.

”Vi oplever, specielt i de større byer, en stærkt stigende tendens til, at det er de lokalesøgende virksomheder, der betaler for at få adgang til udlejernes annoncer og at udlejerne omvendt ikke behøver at være særligt aktive for at udleje deres lokaler”, Siger Thomas Barfod.

Lokaleportalen.dk er indrettet som en markedsplads, hvor udlejere gratis kan annoncere deres lokaler og hvor lokalesøgerne gratis kan annoncere deres lokaleønsker, men hvor enten udlejeren eller lokalesøgeren skal betale for at få adgang til den anden parts annoncer:

”Eksempelvis fik hele 39 procent af de udlejere, der I april 2017 annoncerede kontorlokaler under 150 M2 i hovedstadsområdet udlejet deres lokaler, uden at de selv betalte for at få adgang til de lokalesøgende virksomheder. I 2016 var tallet 21 procent og i 2015 var tallet blot 12 procent".

"Mange udlejere bliver simpelthen kontaktet direkte af lokalesøgerne, der har betalt for at få adgang til udlejernes annonce, inden udlejerne selv når at betale for at få adgang til lokalesøgernes annoncer”, siger Thomas Barfod.

Vendt på hovedet
Thomas Barfod forventer, at tendensen vil blive langt stærkere i de kommende år:

”Efter finanskrisen var erhvervslokalemarkedet 100 procent lejers marked, hvor lejeren stort set selv kunne sætte pris og andre betingelser ”, siger Thomas Barfod.

”Nu er vi med højkonjunkturen på vej ind i det omvendte marked, hvor det er udlejeren der sættere betingelserne og hvor virksomhedernes efterspørgsel efter mere plads bare vil blive større og større. Vi vil formentlig ende op i et meget stærkt udlejers marked, hvor udlejerne i langt højere grad kan sætte betingelserne, og hvor de fleste udlejere i specielt de bynære områder hurtigt, uden de store anstrengelser og ofte helt gratis vil kunne finde lejere til deres lokaler”, siger Thomas Barfod.

Kontakter

Thomas Barfod,
tb@rentbuyestate.com
29614045

Information om Lokaleportalen.dk

Følg pressemeddelelser fra Lokaleportalen.dk

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Lokaleportalen.dk