Højest 20 km til et teststed er nu en realitet i Region Sjælland
15.2.2021 19:20:44 CET | Region Sjælland | Pressemeddelelse

Adgangen til COVID-19-test er blevet lettere for borgerne i Region Sjælland. Aftalen med Falck om kviktest og de udvidede åbningstider i regionens testcentre betyder, at der nu er spredt et finmasket net ud over hele regionen, som sikrer, at afstanden til test er blevet kortere for mange borgere. Fra i dag kan borgerne vælge at blive testet på 36 steder i regionen, hvor der tilbydes enten PCR-test (halspodning) eller kviktest (næsepodning).
- Vi er rigtig glade for, at vi har kunne indgå en foreløbig aftale med Falck med kort varsel. Det er vigtigt, at regionens borgere har nem og lige adgang til at blive testet, i takt med at samfundet begynder at åbne igen, siger Anne Øster Hjortshøj, enhedschef i Region Sjælland.
Regionen har endvidere fastholdt muligheden for at kunne sætte yderligere ind i forbindelse med smitteopsporing. Aktuelt er der udover de 36 testcentre og teststeder etableret to midlertidige mobile teststeder i Greve Kommune. Dette initiativ er afledt af det aktuelt høje smittetryk i kommunen.
For at sikre test af rejsende er der fortsat et teststed på havnen i henholdsvis Gedser og Rødby, som er forbeholdt ind- og udrejsende.
FAKTA
Du kan læse mere om testplanen i Region Sjælland på regionens hjemmeside:
Testcentre og -steder (PCR-test)
Se adresser og åbningstider i testcentre og -steder for PCR-test i Region Sjælland:
https://www.regionsjaelland.dk/Sundhed/covid19/teststeder/Sider/teststeder.aspx
Du kan bestille tid til en PCR-test på www.coronaprover.dk. Region Sjælland har PCR-teststeder i alle regionens kommuner.
Testcentre og -steder (Kviktest)
Mandag den 15. februar er alle kviktestcentre åbnet med daglig åbningstid fra klokken 8.00-20.00 i Roskilde, Køge, Ringsted, Kalundborg, Nykøbing F. og Næstved.
I denne uge er yderligere otte kvikteststeder åbnet i Asnæs, Holbæk, Korsør, Skælskør (åbner onsdag 17/2), Præstø, Stubbekøbing, Gedser og Nakskov. Disse steder har åbent på forskellige ugedage.
Der vil være mulighed for fremmøde uden tidsbestilling.
Se adresser og åbningstider for kviktest på Falcks hjemmeside: https://www.falck.dk/foerstehjaelp/saadan-goer-du/fokus-paa-covid-19/coronatest_privat/#testcentre
Region Sjællands plan for test for COVID-19 finder du her: www.regionsjaelland.dk/test - se Testindsatsen for COVID-19 i Region Sjælland
Kontakter
Enhedschef Anne Øster Hjortshøj, 23 29 77 37
Billeder
Information om Region Sjælland
Følg pressemeddelelser fra Region Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland
Første spadestik taget til 28 nye boliger på Kofoedsminde16.4.2026 13:03:48 CEST | Pressemeddelelse
Region Sjælland har taget første spadestik til 28 nye boliger på den sikrede institution Kofoedsminde i Rødby. Byggeriet er en investering på 195 mio. kr. og forventes taget i brug i oktober 2027. De nye boliger afløser ældre og midlertidige løsninger og skal skabe mere sikre og tidssvarende rammer for både beboere og medarbejdere.
100 år i børnenes tjeneste: Autisme-institution i international særklasse markerer jubilæum10.4.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I et helt århundrede har Himmelev Behandlingstilbud i Hvalsø været et trygt og udviklende sted for børn og unge med særlige behov. I dag er den sociale institution anerkendt som et fyrtårn for arbejdet med børn og unge med autisme – både nationalt og internationalt – og kan i år fejre 100-års jubilæum.
Genanvendelse i anlægsprojekter kan spare op til 90 procent af råstofferne8.4.2026 16:00:16 CEST | Pressemeddelelse
Resultater fra Region Sjællands udviklingsprojekt ”Spar på råstofferne” viser, at genanvendelse og cirkulære løsninger kan reducere behovet for nye råstoffer markant, samtidig med at økonomi og CO₂-aftryk forbedres. Projektet bekræfter, at en bæredygtig råstofforsyning er praktisk mulig allerede nu.
Millioner skal sikre flere børn og unge hurtigere hjælp i psykiatrien8.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere børn og unge med psykiske lidelser skal have hurtigere og mere rettidig hjælp i Børne- og Ungdomspsykiatrien. Derfor har Regionsrådet i Region Sjælland netop besluttet, at der i resten af 2026 samlet afsættes 9,7 mio. kr. til en styrket indsats, som skal sikre bedre overholdelse af udrednings- og behandlingsretten
Region Sjælland udvider åbningstiderne i lægevagten i Ringsted7.4.2026 19:29:18 CEST | Pressemeddelelse
Længere åbningstider i lægevagtskonsultationen i Ringsted skal give flere nemmere adgang til lægehjælp lokalt og tæt på eget hjem.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

