Aarhus Universitet: Science and Technology

Højere plantearter flytter ind i et varmere Arktis

Del

Den arktiske tundras lavt voksende buske og græsarter er på vej til at blive overskygget af højere plantearter, som spreder sig ind over tundraen. Tundraplanternes gennemsnitshøjde er generelt steget i takt med stigende temperaturer de sidste tre årtier. Det kan være med til at sætte ekstra fart i den globale opvarmning.

Signe Normand fra Aarhus Universitet indsamler prøver til at estimere plantearters egenskaber, blandt andet bladstørrelse og tørvægt, i våd tundra i Nordøstgrønland, sommeren 2016. Foto: Sigrid Schøler Nielsen, AU.
Signe Normand fra Aarhus Universitet indsamler prøver til at estimere plantearters egenskaber, blandt andet bladstørrelse og tørvægt, i våd tundra i Nordøstgrønland, sommeren 2016. Foto: Sigrid Schøler Nielsen, AU.

Billedet er det samme hele vejen rundt om Arktis: Gennemsnitshøjden for planterne på tundraen stiger, og årsagen er global opvarmning. Det er et af resultaterne fra den hidtil største videnskabelige undersøgelse af, hvordan den globale opvarmning påvirker plantelivet i Arktis. I det store forskningsprojekt har 130 forskere, heriblandt flere fra Danmark, analyseret 30 års data om plantelivet på 117 steder, de fleste i Alaska, Canada, Island, Skandinavien og Sibirien. Resultaterne er netop publiceret i det ansete videnskabelige tidsskrift Nature.
”Vi ser en stigning i den gennemsnitlige højde næsten alle steder i Arktis,” siger Anne D. Bjorkman, der har ledet det store projekt. En stor del af arbejdet gennemførte hun, mens hun arbejdede på Aarhus Universitet – nu er hun postdoc på Senckenberg Biodiversität Und Klima Forschungszentrum i Frankfurt.

Kæmpe lager af drivhusgasser

Når videnskaben holder så skarpt øje med tundraen, er det fordi op mod halvdelen af alt det kulstof, som er bundet i jorden verden over, ligger dybfrosset under tundraen. Hvis det tør op, vil tundraen frigive enorme mængder COog andre drivhusgasser til atmosfæren, og sætte ekstra fart i den globale opvarmning. I forvejen er Arktis et af de steder på kloden, hvor temperaturen stiger hurtigst. I løbet af de 30 år er temperaturerne i Arktis steget med ca. 1 grad Celsius om sommeren og 1,5 grader om vinteren.
De højere planter kan bidrage til øget optøning af permafrosten og dermed i sig selv få stor betydning for det fremtidige klima. Jo højere planterne er, des mere kan de potentielt øge jordtemperaturen i tundraen og bidrage til at smelte permafrosten:
De høje planter holder bedre på sneen, der virker som en isolerende dyne, og forhindrer derved jorden i at fryse hurtigt og dybt om vinteren. Desuden kan planter, der rager op over sneen, absorbere solvarme, så sneen smelter hurtigere om foråret. De højere planter kan dog også medvirke til at modvirke den globale opvarmning, idet de skygger bedre for solen om sommeren, og de optager mere CO2, om end denne effekt betragtes som minimal.
”Der er stadig rigtig mange usikkerheder, men højere planter på tundraen kan føre til øget opvarmning i Arktisk, og på hele Jorden,” siger Anne D. Bjorkman.

Udviklingen fortsætter

Forskerne konkluderer, at det varmere klima øger planternes gennemsnitshøjde på to måder: De eksisterende planter vokser sig højere, samtidig med at andre og højere plantearter breder sig ind på tundraen i takt med, at klimaet dér bliver mildere.
”Nye højere plantearter har spredt sig ind på tundraen i løbet af de sidste 30 år, sandsynligvis fra varmere steder i landskabet, fra syd, eller op ad bjergskråninger, og de er ikke holdt op. Hvis det fortsætter med den hastighed, vi har registreret, kan plantehøjden øges med 20 til 60 procent ved udgangen af dette århundrede,” siger lektor Signe Normand, Aarhus Universitet, som har arbejdet tæt sammen med Anne D. Bjorkman.
Overraskende nok fandt forskerne ikke noget tegn på, at denne "invasion" af højere plantearter har ført til en nedgang i antallet af kortere arter, men det kan ske i fremtiden.

Fugtighed er afgørende

Undersøgelsen bygger på mere end 56.000 målinger af syv forskellige egenskaber, men det er kun planternes højde, der entydigt er øget med den højere temperatur. Seks andre egenskaber, som f.eks. bladenes areal, kvælstofindhold og tørvægt, har ikke vist nogen ensartet ændring i de sidste 30 år. Variation i disse egenskaber styres i høj grad af jordbundens fugtighed.
”Når vi undersøger variationen i de andre egenskaber fra sted til sted finder vi, at jordens fugtighed er meget vigtig for at forstå, hvordan planternes egenskaber ændres med temperatur. Så fremtidige ændringer i disse egenskaber afhænger af graden af fugt. Hvis der er vådt, bliver bladene meget større, lige som kvælstofindholdet stiger, mens tørvægten pr. bladareal falder. Og det er ikke lige meget. Disse egenskaber påvirker forskellige økosystem-funktioner som f.eks. omsætningen og kulstofindholdet i jorden,” forklarer Signe Normand.
Og netop den del – altså tilgængeligheden af vand i tundraen, og hvordan den vil ændre sig i fremtiden – er der brug for en bedre forståelse af.

Nøgleord

Kontakter

Lektor Signe Normand
Institut for Bioscience – Økoinformatik og Biodiversitet
Aarhus Universitet
Mail: signe.normand@bios.au.dk
Mobil +45 23 71 80 09

Billeder

Signe Normand fra Aarhus Universitet indsamler prøver til at estimere plantearters egenskaber, blandt andet bladstørrelse og tørvægt, i våd tundra i Nordøstgrønland, sommeren 2016. Foto: Sigrid Schøler Nielsen, AU.
Signe Normand fra Aarhus Universitet indsamler prøver til at estimere plantearters egenskaber, blandt andet bladstørrelse og tørvægt, i våd tundra i Nordøstgrønland, sommeren 2016. Foto: Sigrid Schøler Nielsen, AU.
Download

Links

Information om Aarhus Universitet: Science and Technology

Aarhus Universitet: Science and Technology
Aarhus Universitet: Science and Technology



Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Science and Technology

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Science and Technology

Nyt center med fokus på livets påvirkninger10.12.2018 05:00Pressemeddelelse

Hvert år dør omkring 40 mio. mennesker som følge af f.eks. hjertesygdom, kræft eller diabetes på verdensplan. Det svarer, iflg. WHO, til 70% af verdens dødsfald. Men der findes ikke megen viden om, hvad miljømæssige og sociale påvirkninger betyder for vores samlede sundhed, livskvalitet og dødsårsag. Det vil et nydannet forskningscenter forsøge at afdække ved hjælp af big data, og en tværfaglig tilgang til området. Forskningscenteret åbner officielt i dag, mandag d. 10/12, med indvielsesceremoni i Roskilde.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum