Højere plantearter flytter ind i et varmere Arktis
Billedet er det samme hele vejen rundt om Arktis: Gennemsnitshøjden for planterne på tundraen stiger, og årsagen er global opvarmning. Det er et af resultaterne fra den hidtil største videnskabelige undersøgelse af, hvordan den globale opvarmning påvirker plantelivet i Arktis. I det store forskningsprojekt har 130 forskere, heriblandt flere fra Danmark, analyseret 30 års data om plantelivet på 117 steder, de fleste i Alaska, Canada, Island, Skandinavien og Sibirien. Resultaterne er netop publiceret i det ansete videnskabelige tidsskrift Nature.
”Vi ser en stigning i den gennemsnitlige højde næsten alle steder i Arktis,” siger Anne D. Bjorkman, der har ledet det store projekt. En stor del af arbejdet gennemførte hun, mens hun arbejdede på Aarhus Universitet – nu er hun postdoc på Senckenberg Biodiversität Und Klima Forschungszentrum i Frankfurt.
Kæmpe lager af drivhusgasser
Når videnskaben holder så skarpt øje med tundraen, er det fordi op mod halvdelen af alt det kulstof, som er bundet i jorden verden over, ligger dybfrosset under tundraen. Hvis det tør op, vil tundraen frigive enorme mængder CO2 og andre drivhusgasser til atmosfæren, og sætte ekstra fart i den globale opvarmning. I forvejen er Arktis et af de steder på kloden, hvor temperaturen stiger hurtigst. I løbet af de 30 år er temperaturerne i Arktis steget med ca. 1 grad Celsius om sommeren og 1,5 grader om vinteren.
De højere planter kan bidrage til øget optøning af permafrosten og dermed i sig selv få stor betydning for det fremtidige klima. Jo højere planterne er, des mere kan de potentielt øge jordtemperaturen i tundraen og bidrage til at smelte permafrosten:
De høje planter holder bedre på sneen, der virker som en isolerende dyne, og forhindrer derved jorden i at fryse hurtigt og dybt om vinteren. Desuden kan planter, der rager op over sneen, absorbere solvarme, så sneen smelter hurtigere om foråret. De højere planter kan dog også medvirke til at modvirke den globale opvarmning, idet de skygger bedre for solen om sommeren, og de optager mere CO2, om end denne effekt betragtes som minimal.
”Der er stadig rigtig mange usikkerheder, men højere planter på tundraen kan føre til øget opvarmning i Arktisk, og på hele Jorden,” siger Anne D. Bjorkman.
Udviklingen fortsætter
Forskerne konkluderer, at det varmere klima øger planternes gennemsnitshøjde på to måder: De eksisterende planter vokser sig højere, samtidig med at andre og højere plantearter breder sig ind på tundraen i takt med, at klimaet dér bliver mildere.
”Nye højere plantearter har spredt sig ind på tundraen i løbet af de sidste 30 år, sandsynligvis fra varmere steder i landskabet, fra syd, eller op ad bjergskråninger, og de er ikke holdt op. Hvis det fortsætter med den hastighed, vi har registreret, kan plantehøjden øges med 20 til 60 procent ved udgangen af dette århundrede,” siger lektor Signe Normand, Aarhus Universitet, som har arbejdet tæt sammen med Anne D. Bjorkman.
Overraskende nok fandt forskerne ikke noget tegn på, at denne "invasion" af højere plantearter har ført til en nedgang i antallet af kortere arter, men det kan ske i fremtiden.
Fugtighed er afgørende
Undersøgelsen bygger på mere end 56.000 målinger af syv forskellige egenskaber, men det er kun planternes højde, der entydigt er øget med den højere temperatur. Seks andre egenskaber, som f.eks. bladenes areal, kvælstofindhold og tørvægt, har ikke vist nogen ensartet ændring i de sidste 30 år. Variation i disse egenskaber styres i høj grad af jordbundens fugtighed.
”Når vi undersøger variationen i de andre egenskaber fra sted til sted finder vi, at jordens fugtighed er meget vigtig for at forstå, hvordan planternes egenskaber ændres med temperatur. Så fremtidige ændringer i disse egenskaber afhænger af graden af fugt. Hvis der er vådt, bliver bladene meget større, lige som kvælstofindholdet stiger, mens tørvægten pr. bladareal falder. Og det er ikke lige meget. Disse egenskaber påvirker forskellige økosystem-funktioner som f.eks. omsætningen og kulstofindholdet i jorden,” forklarer Signe Normand.
Og netop den del – altså tilgængeligheden af vand i tundraen, og hvordan den vil ændre sig i fremtiden – er der brug for en bedre forståelse af.
Nøgleord
Kontakter
Lektor Signe Normand
Institut for Bioscience – Økoinformatik og Biodiversitet
Aarhus Universitet
Mail: signe.normand@bios.au.dk
Mobil +45 23 71 80 09
Billeder
Links
Information om Aarhus Universitet Technical Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Digitale tvillinger skal gøre fremstillingsindustrien mere robust over for uforudsete begivenheder27.3.2024 09:15:13 CET | Pressemeddelelse
Force majeure, ufred, blokerede handelsruter, pandemier. Uforudsete nedbrud i den globale forsyningskæde som følge af pludselige hændelser gør fremstillingsindustrien sårbar. Det skal et nyt internationalt forskningsprojekt nu forsøge at tackle.
Danske spildevandsanlæg leder masser af medicinrester ud i naturen: Nu er løsningen der25.3.2024 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra Aarhus Universitet har demonstreret, at det er muligt at fjerne mere end 95 procent af de aktive stoffer fra medicinresterne i spildevandet, inden det ledes ud i naturen. I dag fjerner vi kun omkring 20 procent.
Østgrønlændere har store mængder miljøgifte i kroppen: Får giften ind gennem maden19.3.2024 14:26:32 CET | Pressemeddelelse
Især de østgrønlændere, der spiser isbjørn, sæl og hval, har forhøjede niveauer af giftstoffer i blodet, viser ny forskning.
Hvad er værdien af arealbaserede naturindsatser?19.3.2024 12:55:58 CET | Pressemeddelelse
Dansk Naturindikator 2.0 skal give svaret i et nyt forskningsprojekt til gavn for lodsejere, virksomheder og kommuner.
Forskere slår alarm: Hvert år dør alt for mange marsvin i fiskernes garn7.3.2024 07:34:11 CET | Pressemeddelelse
For at holde den nuværende bestand af marsvin i de indre danske farvande stabil, må kun 24 marsvin dø i fiskernes net om året. Som det er nu, dør over 900 årligt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum