Højere cigaretpriser vil redde menneskeliv
Prisen på en pakke cigaretter skal fordobles fra 40 til 80 kr., mener bestyrelsen i Danske Regioner, der i dag har stillet forslag om den markante prisstigning. Kræftens Bekæmpelse bakker op om initiativet.
- Hvert år er tobak årsag til næsten 14.000 dødsfald i Danmark. Tobak er den største enkeltårsag til kræft og deraf følgende dødsfald. Højere priser er uden sammenligning det mest effektive redskab til at begrænse rygning. Så vi er glade for Danske Regioners udspil og håber, det vil inspirere på Christiansborg, siger Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse.
Han hæfter sig ved, at der uden for Folketinget er meget bred enighed om, at priserne skal i vejret. Et stort flertal af danskere har gentagne gange bakket op om højere priser i meningsmålinger.
Næsten hver tredje ung i alderen 16-24 år ryger, og tallet er desværre på vej op. Ikke mindst af dén grund bør prisen på en pakke cigaretter stige.
- Det er ved at være sidste udkald, hvis vi skal nå ambitionerne om en røgfri fremtid i 2030. I Kræftens Bekæmpelse mener vi sådan set, at vi skylder de kommende generationer et liv uden tobak, siger Jesper Fisker.
Prisen på en pakke cigaretter skal markant op og gerne til 80 kr., mener Kræftens Bekæmpelse. Kombinerer man prisstigningen med initiativer som neutrale cigaretpakker, skjult tobak i butikkerne og røgfri skole- og uddannelsesmiljøer for børn og unge, vil antallet af unge ryger falde markant. Det viser erfaringer fra Norge, og det er der enighed om blandt eksperter og fagfolk både herhjemme og i udlandet.
Ulighed i sundhed
Modstandere af prisstigninger fremfører ofte, at det vil ramme rygere med lav indkomst og kort uddannelse, hvis cigaretter bliver dyrere. Jesper Fisker ryster på hovedet af det argument.
- Det er misforstået hensyn. Skal vi lade socialt udsatte ryge videre og fastholde dem i sygdom og tidlig død? Jeg er enig i, at vi skal hjælpe mennesker, som har det svært. Men det gør vi altså ikke ved at sikre dem billige cigaretter, siger Jesper Fisker.
Han peger på, at der er god evidens for, at borgere med lav indkomst i højere grad end dem med høj indkomst holder op med at ryge eller ryger mindre, når prisen på tobak stiger. At kvitte cigaretterne er dog ikke nemt. Derfor mener Kræftens Bekæmpelse, at samfundet skal bruge flere ressourcer på at hjælpe dem, som har sværest ved at blive røgfri.
Grænsehandlen nævnes også ofte af modstanderne af højere priser. Flere danskere vil tage over grænsen for at købe cigaretter, hvis de bliver dyrere herhjemme, lyder argumentet.
- Kræftens Bekæmpelses mål er, at færre børn og unge begynder at ryge. Netop børn og unge tager altså ikke over grænsen efter cigaretter. De er ekstremt følsomme over for prisstigninger, siger Jesper Fisker.
Nøgleord
Kontakter
Kontakt presse- og kommunikationsrådgiver i Kræftens Bekæmpelse Lise Bondesen på tlf. 31 32 63 53, mail: lisbo@cancer.dk
Billeder
Information om Kræftens Bekæmpelse
Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Ny behandling godkendt til brystkræftpatienter24.4.2024 21:24:44 CEST | Pressemeddelelse
Glæde hos patientforeninger og fagfolk: Medicinrådet godkender Enhertu til patienter med HER2-low brystkræft
Kun hver tiende dansker ved, at alkohol øger risikoen for brystkræft22.4.2024 07:47:41 CEST | Pressemeddelelse
Alkohol er en væsentlig risikofaktor for kræft, men det ved de fleste danskere ikke.
Ny undersøgelse: Syv ud af 10 oplever senfølger efter kræft18.4.2024 10:15:47 CEST | Pressemeddelelse
Kræftens Bekæmpelse efterlyser en styrket og koordineret indsats.
Flere frivillige sikrer flot indsamlingsresultat: 37,7 mio. til kræftsagen17.4.2024 12:30:00 CEST | Pressemeddelelse
37,7 mio. kroner blev der indsamlet ved årets Landsindsamling takket være flere indsamlere og stor folkelig opbakning.
Kræftens Bekæmpelse reagerer på kritisk kræftrapport fra Rigsrevisionen: Svigt af kræftpatienter skal stoppes nu15.4.2024 13:53:12 CEST | Pressemeddelelse
Foreningens adm. direktør Jesper Fisker beder de ansvarlige sundhedsmyndigheder om at sikre, at patientrettighederne overholdes, så kræftpatienter får behandling til tiden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum