Høje-Taastrup kåret som Årets Transportkommune i Region Hovedstaden for tredje år i træk
25.10.2021 12:16:15 CEST | ITD - International Transport Danmark | Pressemeddelelse
Endnu engang er det Høje-Taastrup, der løber med titlen som den mest transportvenlige kommune ud af de i alt 29 kommuner, der tilsammen udgør Region Hovedstaden. Høje-Taastrup bliver især rost for kommunens regler, regulering og politik.
Det er brancheorganisationen for den danske vejgodstransport, ITD, der står bag undersøgelsen, som hvert år hylder Danmarks mest transportvenlige kommuner. ITD’s administrerende direktør Carina Christensen glæder sig over, at Høje-Taastrup bliver ved med at prioritere indsatsen i forhold til transportbranchens vilkår.
”Vi kan se, at vejgodstransporten generelt bliver prioriteret højt i kommunens erhvervsindsats og lokalplanerne. Eksempelvis er der erhvervsområder nær hovedfærdselsårer, som er forbeholdt transport- og distributionserhvervet, ligesom det er tilladt for virksomhederne at etablere private overnatningstilbud til lastbilchaufførerne i erhvervs- og industriområder”, siger Carina Christensen.
Kim Rasmussen, formand for Høje-Taastrups Erhvervsforum glæder sig også over, at det har været muligt at fastholde den flotte placering.
”Hvad angår infrastruktur, har kommunen geografisk set en ideel beliggenhed tæt på hovedstaden og med motorveje og jernbane. Det har fået mange virksomheder inden for distribution og logistik til at etablere sig her. Blandt andet har vi det velfungerende Høje Taastrup TransportCenter, som stadig udvikles og tiltrækker nye aktører”, fortæller Kim Rasmussen.
”På det politiske plan har kommunen grebet muligheden og gjort infrastruktur og logistik til væsentlige elementer i sin erhvervs- og vækststrategi. Den gode beliggenhed tiltrækker ikke blot transporterhvervet, men også en række andre virksomheder, der ser en fordel i den velfungerende infrastruktur, der gør det nemmere at nå ud til kunderne og for medarbejderne at nå frem til arbejdspladsen”, bemærker Kim Rasmussen.
Stærke transportkommuner er vigtige for hele erhvervslivet i Region Hovedstaden
Indsatsen i Høje-Taastrup Kommune er med til at styrke erhvervslivet i hele regionen, vurderer ITD’s administrerende direktør Carina Christensen.
”En velfungerende transportbranche er generelt en forudsætning for vækst, velfærd og velstand. Ikke mindst Brexit har illustreret hvor sand den påstand er. Det er en styrke for al udvikling, produktion, handel og drift, at materialer, råvarer, produkter og fødevarer transporteres effektivt. Derfor er det positivt, at Høje-Taastrup Kommune bliver ved med at højne branchens vilkår – ikke mindst i denne tid, hvor manglen på arbejdskraft også kan give udfordringer for transportvirksomhederne,” siger Carina Christensen.
ITD’s kåring af Årets Transportkommune bygger på en undersøgelse fra analyse- og rådgivningsvirksomheden IRIS Group, der trækker på statistiske data fra både offentlige myndigheder og institutioner samt en spørgeskemaundersøgelse, der er udsendt til kommunerne.
Årets Transportkommune – Landsdækkende undersøgelse - top ti
|
Vejle Kommune |
1 |
|
Horsens Kommune |
2 |
|
Silkeborg Kommune |
3 |
|
Vejen Kommune |
4 |
|
Køge Kommune |
5 |
|
Solrød Kommune |
6 |
|
Favrskov Kommune |
7 |
|
Aabenraa Kommune |
8 |
|
Ikast-Brande Kommune |
9 |
|
Høje-Taastrup Kommune |
10 |
Årets Transportkommune i Region Hovedstaden - top tre
|
Høje-Taastrup Kommune |
1 |
|
Københavns Kommune |
2 |
|
Albertslund Kommune |
3 |
Årets Transportkommune: Landsvinder og regionsvindere
|
Region |
Vinderkommune |
|
Region Syddanmark |
Vejle Kommune (landsvinder) |
|
Region Midtjylland |
Horsens Kommune |
|
Region Sjælland |
Køge Kommune |
|
Region Hovedstaden |
Høje-Taastrup Kommune |
|
Region Nordjylland |
Frederikshavn Kommune |
Om undersøgelsen bag kåringen af Årets Transportkommune
Rangeringen af kommunerne på vejgodstransportområdet er foretaget af analyse- og rådgivningsvirksomheden IRIS Group for ITD. Undersøgelsen er baseret på data indsamlet fra juli til september 2021 og består af en kombination af registerdata fra Danmarks Statistik og Vejdirektoratet samt en spørgeskemaundersøgelse blandt de tekniske forvaltninger i kommunerne. Der er indsamlet statistisk data fra 94 af landets kommuner (fire ø-kommuner er undtaget), og 62 kommuner har besvaret spørgeskemaundersøgelsen helt eller delvist.
Undersøgelsen vurderer blandt andet investeringer i det lokale vejnet, lokale faciliteter til for eksempel lastbilparkering, grønne tiltag på transportområdet, politiske initiativer, regulering af vejgodstransporten samt udlicitering og udbud af transportopgaver.
Den samlede rapport og tabel kan findes på www.aaretstransportkommune.dk
Kontakter
Charlotte Risskov KræftingKommunikations- og marketingchef
Tlf:40342908crk@itd.dkInformation om ITD - International Transport Danmark
ITD er en privat brancheorganisation for de professionelle transport- og logistikvirksomheder. Vi rådgiver og skaber netværk for vores 700 medlemsvirksomheder. Vi varetager transport- og logistikbranchens interesser politisk nationalt og internationalt. Vi giver samtidig medlemsvirksomhederne målrettede værktøjer, som gør en positiv forskel i den travle transportørs hverdag.
Følg pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark
FDE Fonden udpeger nyt bestyrelsesmedlem17.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
FDE Fonden har udpeget advokat Claus Guldager som nyt medlem af bestyrelsen. Han afløser advokat Anders Hjulmand, der fratræder efter at have siddet i fondens bestyrelse siden etableringen i 2009.
Lastbilkaravanen rundede årets tur af i Padborg11.9.2026 17:20:32 CEST | Pressemeddelelse
Efter fem dage med store lastbiler, musik og trafiksikkerhed for elever over hele landet nåede Lastbilkaravanen fredag til Padborg. Her var Aabenraas borgmester Jan Riber Jakobsen blandt gæsterne, da årets sidste elever fik mulighed for at opleve trafikken fra chaufførens plads.
Lastbilkaravanen gav Odense-elever et nyt blik på de store lastbiler10.9.2026 17:44:17 CEST | Pressemeddelelse
Eleverne på Seden Skole i Odense mødte torsdag ind til en skoledag lidt ud over det sædvanlige, da International Transport Danmarks trafiksikkerhedskampagne lagde vejen forbi. Fra førerhuset kunne børnene selv opleve, hvorfor det er så vigtigt, at man placerer sig rigtigt omkring lastbilerne i trafikken.
Lastbilkaravanen sætter sikker cykling på skoleskemaet9.9.2026 16:38:14 CEST | Pressemeddelelse
Ringsted Kommune vil have flere børn til at vælge cyklen på vej til skole. Onsdag fik eleverne på Byskovskolen Benløse derfor trafiksikkerhed helt tæt på, da trafiksikkerhedskampagnen Lastbilkaravanen rullede ind med store lastbiler og praktiske øvelser.
Hinnerup-elever i førersædet til Lastbilkaravanen8.9.2026 17:45:59 CEST | Pressemeddelelse
Eleverne på Rønbækskolen i Hinnerup så tirsdag udsynet fra lastbilchaufførens sæde, da International Transport Danmarks trafiksikkerhedskampagne Lastbilkaravanen rullede ind på skolen. Her spillede en række lokale chauffører en helt central rolle i undervisningen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
