Høje-Taastrup er Sjællands højst placerede i DI’s erhvervsklimaundersøgelse

Med en plads som nr. 11 ud fra 93 er Høje-Taastrup endnu engang den mest erhvervsvenlige kommune i hovedstadsområdet – ja, faktisk på hele Sjælland. Til gengæld er der kun yderligere to hovedstadskommuner– nemlig Furesø og Vallensbæk – blandt topplaceringerne.

DI’s undersøgelse Lokalt Erhvervsklima 2018 bygger på statistikker og svar fra knap 7.700 danske virksomheder. Og virksomhederne har i flere år i træk honoreret Høje-Taastrup med topkarakterer i DI’s erhvervsklimaundersøgelse.

- I Høje-Taastrup Kommune har man et tæt og stærkt samarbejde med virksomhederne. Og der er grund til at rose Høje-Taastrup Kommune for det arbejde, den gør for at forbedre forholdene for erhvervslivet generelt. Kommunen har bl.a. gjort en stor indsats for at forbedre servicekulturen i forvaltningen over for virksomhederne. Det betyder meget for den enkelte virksomhed, siger formand for DI Hovedstaden Poul Skadhede.

Høje Taastrup er ikke den eneste kommune, der klarer sig godt. Furesø er med en plads som nr. 22 med i den øverste tredjedel i DI’s undersøgelsen sammen med Vallensbæk, som er nr. 26.

Furesø Kommunes fremgang på 15 pladser er den største i Nordsjælland. Kommunen er gået frem på stort set alle parametre. Særligt kommunens sagsbehandlingstid i alle former får roser af virksomhederne. Furesø har historisk set været blandt de mest erhvervsvenlige hovedstadskommuner, siden DI for første gang undersøgte erhvervsklimaet i kommunerne i 2010. Sidste år faldt kommunen dog hele 23 pladser ned på 37. pladsen, men har altså siden taget revanche fra sidste års negative resultat.

- I Furesø har man sat dækningsafgiften ned igennem flere år. Og der er grund til at rose Furesø Kommune for det arbejde, den gør for at forbedre forholdene for erhvervslivet generelt. Kommunen har over tid gjort en indsats for sagsbehandlingen, både hvad angår bygge- og miljøsager, men også den digitale. Derfor går Furesø også markant frem på den overordnede vurdering af erhvervsvenligheden. Kommunerne har mange redskaber i værktøjskassen over for virksomhederne, og de fortjener derfor også ros, når de bruger dem rigtigt, siger Poul Skadhede.

Virksomhederne i Vallensbæk Kommune er især tilfredse med den kollektive transport og trafikforholdene på kommunens veje, som vurderes så positivt, at kommunen nu er Danmarks bedste, når det gælder infrastruktur og transport. Men også dialogen mellem politikere, embedsmænd og virksomheder bliver vurderet højt.

- God infrastruktur er noget af det vigtigste for virksomhederne, så de hurtigt kan få varer fra A til B og så medarbejderne har let ved at komme på arbejde. Her ligger Vallensbæk helt rigtigt placeret. Men det er også godt at se, at dialogen med kommunen bliver vurderet højt. Når det basale serviceniveau er på plads, så smitter det af på besvarelserne i undersøgelsen, siger Poul Skadhede.

Herlev Kommune er gået lidt tilbage siden sidste år med en placering som nummer 37. Men her er det værd at hæfte sig ved, at den overordnede tilfredshed med erhvervsklimaet faktisk er støt stigende i kommunen. Men fordi konkurrencen er så hård på alle parametre, så rykker kommunen tilbage i den overordnede placering.

Herlev deler midterfeltet med Frederikssund (39), Ishøj (41), Ballerup (43), Lyngby Taarbæk (44), Frederiksberg (48), Gentofte (49), Glostrup (56), Brøndby (58) og Hørsholm (61).

I dette felt er det værd at bemærke, at Lyngby Taarbæk Kommune er gået hele 26 pladser frem. Virksomhederne vurderer, at kommunens image er så godt, at det hæver dem frem til en plads som nr. 44. Indikatorerne fortæller også, at information og dialog med kommunen er blevet markant bedre.

Til gengæld er hele 16 hovedstadskommuner placeret i den nederste tredjedel i DI’s Lokalt Erhvervsklimaundersøgelse.

Det drejer sig om: Allerød (65), Gladsaxe (67), Hvidovre (69), Hillerød (73), Dragør (74), Fredensborg (75), Rødovre (76), Albertslund (78), Helsingør (79), Rudersdal (83), Halsnæs (88), Tårnby (89), København (90), Egedal (92) og Gribskov (93).

DI Hovedstadens formand, Poul Skadhede, ærgrer sig over, at så mange kommuner i hovedstadsområdet bliver vurderet så lavt. Kommuner og virksomheder har en fælles interesse i, at forholdene for de private virksomheder er så attraktive som muligt.  

-Når det går godt for de lokale virksomheder, så smitter det af på kommunekassen. Vækst og arbejdspladser i kommunen giver råd til velfærd som bedre ældrepleje og flere pædagoger i børnehaverne, siger Poul Skadhede.

- Men det er vigtigt understrege, at selvom vi har en stor gruppe i bunden, så er både Tårnby, Egedal, Rødovre, Rudersdal, Helsingør, Albertslund, Fredensborg og Dragør gået frem i virksomhedernes vurdering af den overordnede erhvervsvenlighed. Og det skal de respektive kommuner hæfte sig ved, for det viser, at arbejdet giver pote, tilføjer Poul Skadhede.

Københavns Kommune ligger igen i år i den nederste ende af DI’s undersøgelse.

Ser man nærmere på København, så er det særligt den kommunale sagsbehandling og dialogen med kommunen, som virksomhederne giver bundkarakter.

- Vi ved, at virksomhederne sætter pris på hurtig og kompetent sagsbehandling. Virksomhederne ønsker at bruge tid på at vokse som virksomhed og ikke bruge tid på at bøvle med kommunen eller sidde fast i bygge- og miljøsager. Og den del har der bare ikke været styr på i Københavns Kommune i mange år, siger Poul Skadhede.

Gladsaxe, Allerød, Hvidovre og Glostrup står for årets største tilbagefald med henholdsvis 27, 24, 14 og 13 pladsers tilbagegang.

For Gladsaxe og Allerød gælder det, at de er faldet en del i den overordnede erhvervsvenlighed. Information og dialogen med kommunen vurderes dårligere i begge kommuner, mens Allerød også ligger langt tilbage hvad angår kommunal sagsbehandling.

Se alle resultater på di.dk/le18 - her kan du sammenligne kommuner og se placeringer i alle kategorierne i DI’s Lokalt Erhvervsklima 2018.

FAKTA OM LOKALT ERHVERVSKLIMA 2018

• DI’s undersøgelse, Lokalt Erhvervsklima 2018, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsklima. Det er niende år i træk, at DI laver undersøgelsen.
  
  
• Knap 7.700 virksomheder inden for DI’s brancher, blandt andre produktion, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service, har svaret på undersøgelsen. Besvarelserne repræsenterer i alt 350.000 arbejdspladser, hvilket svarer til knap 20 pct. af den private beskæftigelse.
  
  
• Her i 2018 er undersøgelsen udvidet med enkelte nye spørgsmål og flere nye statistiske indikatorer. Undersøgelsen giver derfor et endnu mere nøjagtigt billede af kommunernes erhvervsvenlighed. Det betyder dog, at sammenligning med placeringer i tidligere år skal tages med et mindre forbehold.
  
  
• Som noget nyt er resultaterne fra spørgeskemaerne og de statistiske indikatorer også opdelt i ni kategorier. De giver et billede af, hvor godt kommunerne klarer sig på forskellige områder – ud over det samlede resultat.
  
  
• Virksomhedsledernes bedømmelser vejer 2/3 af undersøgelsens resultat, mens den sidste tredjedel afgøres af statistiske faktorer som skat, grundskyldspromille, privat beskæftigelse, antal nystartede virksomheder og erhvervsfrekvens mv.
  
  
• 93 ud af landets 98 kommuner er blevet bedømt. De fem mindre kommuner Samsø, Langeland, Ærø, Læsø og Fanø deltager ikke, da der ikke kan indhentes en tilstrækkelig mængde svar.

Følg Dansk Industri på: