EjendomDanmark

Høje-Taastrup er årets højdespringer i ejendomsundersøgelse

Del
Færre ejendomsforbrydelser og afskaffelsen af byggesagsgebyret bringer Høje-Taastrup Kommune i top-20 over de mest ejendomsvenlige kommuner i Danmark.

Fra en 72. plads til en 19. plads. Høje-Taastrup kommune er hoppet hele 53 pladser frem i EjendomDanmarks årlige analyse af kommunernes ejendomsvenlighed. Kommunen kan derfor pryde sig med titlen som årets højdespringer. 

”At hoppe hele 53 pladser frem på et enkelt år er en meget flot præstation, som Høje-Taastrup kan være stolte af. Og så kan de glæde sig over, at de har fået skabt nogle bedre vilkår for ejendomsbranchen og derved øget interessen for at investere og udvikle byen,” siger Peter Stenholm, adm. direktør i EjendomDanmark.   

Den flotte placering er nemlig udledt af den årlige ejendomsvenlighedsanalyse, hvor alle landets kommuner vurderes og herefter rangeres ud fra, hvor gode vilkår ejendomsvirksomheder har i kommunen. 

Færre forbrydelser og et afskaffet gebyr 

Analysen opgør ikke alene, hvordan kommunerne placerer sig. Den giver også et praj om, hvordan de kan forbedre sig og skabe de rette vilkår for ejendomme og byggeri og dermed understøtte kommunens vækst og udvikling. 

Høje-Taastrup Kommune har blandt andet formået at reducere antallet af ejendomsforbrydelser, hvor faldet i antal indbrud, hærværk og brandstiftelser det seneste år er faldet med 46,7 procent. Kommunen har også forbedret sig ved at fjerne byggesagsgebyret, som før var på 475 kr. i timen. 

Det er til gengæld byggesagsbehandlingstiden, som er en af årsagerne til, at kommunen ikke rangerer højere på listen. I det seneste år er ventetiden steget fra 42 til 44 dage.  

Den bedste kommune i regionen 

Udover at være den kommune, der har forbedret sig mest i løbet af det seneste år, kan Høje-Taastrup også prale af at være den bedst placerede kommune fra Region Hovedstaden. 

Region Hovedstaden er dog også den region, der klarer sig dårligst blandt de fem. Igen i år må de acceptere titlen som den mindst ejendomsvenlige region. Særligt byggesagsbehandlingstiden, der i gennemsnit ligger på 76 dage, trækker regionen ned.

Kontakter

Information om EjendomDanmark

EjendomDanmark
EjendomDanmark
Vester Farimagsgade 41
1606 København V

+45 33 12 03 30https://ejd.dk/

Følg pressemeddelelser fra EjendomDanmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra EjendomDanmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye