Høje energipriser kan mindske BNP med op mod 2,4 procent i 2023

INFLATION
De høje energipriser kan gå hårdt ud over væksten i den danske økonomi næste år. Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsen Erhvervsråd.
Samlet set betyder de kraftigt stigende energipriser, at BNP i 2023 vil være 2,4 procent lavere end ellers, mens energiinflationen allerede i år vil påvirke BNP i negativ retning med 1,5 procent. Beregningerne ser isoleret på effekten af de stigende energipriser og medregner ikke andre effekter såsom stigende renter eller forsyningskædeproblemer.
”De høje energipriser kommer til at betyder lavere produktion end ellers. Det vil lede til mindre efterspørgsel på personale. Derfor vil vi se en stigning i ledigheden og en lavere beskæftigelse, end i en situation med normal inflation i energipriserne,” siger Sofie Holme Andersen, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
”Det er 40 år siden, at vi har set et tilsvarende inflationsniveau i Danmark, og det skyldes særligt de stigende energipriser. Men det er ikke kun tallet på forbrugerens el- eller gasregning, der er blevet højere, også normale dagligvarer er blevet dyrere på grund af energipriserne. Priserne på mælk og smør er vokset, fordi det er blevet dyrere for producenterne at købe den mængde energi, der skal til for at producere,” siger Sofie Holme Andersen.
”Det er dog vigtigt at understrege, at inflationen hovedsageligt er noget vi har importeret fra udlandet. Det betyder, at der fortsat ikke er tegn på en eskalerende pris/lønspiral. Inflationen rammer dog i høj grad forbrugerne hårdt alligevel,” siger Sofie Holme Andersen
Analysen er foretaget på den makroøkonometriske model ADAM.
Analysens hovedkonklusioner
- Stigende inflation medfører, at forbrugerne køber færre varer og tjenester. De samlede økonomiske konsekvenser af energiinflationen og dens afledte effekter er et BNP-niveau 2,4 procent lavere i 2023 i forhold til en situation med normale energipriser.
- Dansk økonomi er på vej mod en afmatning – særligt når man også tager stigende renter, forsyningskædeproblemer og fødevarekrise i betragtning.
Effekter af høje energipriser
Tabellen angiver effekterne i år 2022 og 2023 af et stød til energipriserne i modellen ADAM.
År |
2022 |
2023 |
BNP |
-1,5 procent |
-2,4 procent |
Beskæftigelse |
-18.000 personer |
-35.000 personer |
Ledighed |
11.000 personer |
20.000 personer |
Forbrug |
-3,1 procent |
-4,6 procent |
Forbrugerpriser |
6,7 procentpoint |
1,4 procentpoint |
Forbrugerprisen på energi |
71,6 procentpoint |
8,8 procentpoint |
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik, ADAM og egne beregninger.
Anm.: For BNP, beskæftigelse, ledighed og forbrug er det angivet, hvor meget lavere niveauet er i forhold til en situation uden kraftige energiprisstigninger. For alle forbrugerpriser er angivet afvigelsen fra den normale inflation, som følge af de kraftige energiprisstigninger.
Kontakter
Sofie Holme AndersenCheføkonom
Tlf:61 27 58 24sha@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkBilleder
Links
Information om AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Reventlowsgade 14, 1. sal
1651 København V
3355 7710https://www.ae.dk/
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Rekord: Antallet af studenter uden uddannelse stiger28.6.2025 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
28.600 studenter under 30 år er hverken færdige eller i gang med en uddannelse fem år efter studentereksamenen, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er rekordmange og cirka 13.000 flere end for ti år siden. En fremskrivning viser endda, at tallet kan runde 34.000 personer i 2029.
Nyt CO2-kvotesystem rammer husholdninger med lave indkomster hårdest27.6.2025 07:04:36 CEST | Pressemeddelelse
Husholdninger med lave indkomster vil være mest sårbare over for ny udvidelse af EU’s CO2-kvotesystem, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Social klimaplan bør målrettes derefter, mener AE.
Uddannelse er nøglen til at bryde den negative sociale arv: Disse uddannelser løfter flest væk fra forældrenes indkomstniveau24.6.2025 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Uddannelse er blevet vigtigere for at bryde den sociale arv, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Særligt uddannelser som pædagog, social- og sundhedsassistent og detailuddannelser er hyppige veje væk fra bunden for de fattigste børn. Se listen over uddannelser herunder.
Liberal Alliance kommunikerede for lavt tal om eget forslag: Tre gange flere vil miste dagpengeretten16.6.2025 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Liberal Alliances forslag om at halvere dagpengeperioden kan tage dagpengene fra cirka 32.000 personer, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Tallet er cirka tre gange højere end det, der har været fremme i medierne i forbindelse med partiets præsentation af forslaget.
Flere unge er uden job og uddannelse: Nu er de næsten 45.00012.6.2025 05:06:38 CEST | Pressemeddelelse
44.600 unge mellem 15 og 24 år er uden job og uddannelse, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er en stigning på cirka 1.800 personer det seneste år. Stigningen er drevet af, at færre unge begynder på en uddannelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum