home a/s

Højdespringere og bundskrabere på hussalg i 2018

Del
’RUGBRØDS-MOTOREN’ KVÆRNEDE i 2018: Hovedstaden og Nordsjælland trak især ned i hussalget i et ellers godt boligår, mens andre landsdele gik frem – se opgørelse over vinder- og taberkommuner i alle landsdelene her

Boligsiden har her til morgen udsendt handelstal for hele markedet i 2018. 

De viser, at 2018 helt overordnet var et godt år for boligsalg med en fremgang i hussalget på godt 1 %. Lejlighedssalget gik dog markant tilbage i årets løb, og sommerhussalget kunne heller ikke helt holde trit med 2017 men tæt på.

Home har set nærmere på boligmarkedets store ’rugbrødsmotor’’- husene – der altså solgte endnu bedre end i rekordåret 2017, og spottet de regionale ’højdespringere’ og ’bundskrabere’ på hussalg på regioner, landsdele og kommuner. (se herunder samt vedhæftede Exel-ark)

”Den gennemgående tendens er tydelig; fremgangen i hussalget rykker fortsat ud fra de store byer, efterhånden som priserne stiger støt,” siger boligmarkedsanalytiker i Home Henrik Hauthorn Jensen.

”Køberne flytter derhen, hvor de har råd til at købe, for lønningerne er generelt ikke steget så meget som huspriserne det seneste år,” slår han fast.

Således er det faktisk to ø-kommuner der er landets ’højdespringere’. Fanø med en stigning i salget af huse på 76 % skarpt forfulgt af Samsø med et øget hussalg på næsten 53 % fra 2017 til 2018.

Det hører dog med til billedet, at der er relativt få bolighandler i de to ø-kommuner, hvilket giver grobund for store procentvise stigninger og fald, understreger Home.

Bundskraber på landsplan er Vallensbæk kommune med en nedgang i hushandlen på næsten 40 %, viser Homes opgørelse ud fra Boligsidens tal for hele markedet.

Frederiksberg er også hårdt ramt med en tilbagegang i hussalget på over 25 %, men det er dog lejlighedshandlerne der er dominerende i kommunen.

Fyn er lidt speciel, da det er den eneste landsdel med fremgang i hussalget i samtlige kommuner. Så Svendborg bliver bundskraber trods en fremgang på 0,7 % fra 2017 til 2018.

(Kilde: Boligsidens Markedsindeks/Beregning: Home)

Forklaring til Excel-ark: Fed skrift = regioner / rød skrift = landsdele / gul markering = kommuner – højdespringer + bundskraber pr. landsdel

REGIONER
FAKTA: Bundskrabere – salg af huse i 2018 sammenlignet med 2017
Region Hovedstaden: -5,1 %
Region Nordjylland: -0,3 %

FAKTA: Højdespringere – salg af huse i 2018 sammenlignet med 2017
Region Syddanmark: 6,0 %
Region Midtjylland: 2,9 %
Region Sjælland: 2,5 %

LANDSDELE
FAKTA: Bundskrabere – salg af huse i 2018 sammenlignet med 2017
Bornholm: -7,7 %
Københavns omegn: -7,0 %
Nordsjælland: -4,1 %
København by: -2,6 %
Østsjælland: -2,6 %
Nordjylland: -0,3 %

FAKTA: Højdespringere – salg af huse i 2018 sammenlignet med 2017
Sydjylland: 6,1
Fyn: 5,9 %
Vest- og Sydsjælland: 5,0 %
Vestjylland: 3,1 %
Østjylland: 2,8 %

KOMMUNER
FAKTA: Højdespringer og bundskraber i hver landsdel – salg af huse i 2018 sammenlignet med 2017
Landsdel København by:
Højdespringer: Dragør 3,0 %
Bundskraber: Frederiksberg -25,4 %

Landsdel Københavns omegn:
Højdespringer: Glostrup 11,4 %
Bundskraber: Vallensbæk -39,6 %

Landsdel Nordsjælland:
Højdespringer: Gribskov 22,0 %
Bundskraber: Fredensborg -16,0 %

Landsdel Østjylland:
Højdespringer: Samsø 52,6 %
Bundskraber: Odder -11,9 %

Landsdel Vestjylland:
Højdespringer: Ikast-Brande 17,5 %
Bundskraber: Struer -8,8 %

Landsdel Nordjylland:
Højdespringer: Rebild 18,6 %
Bundskraber: Aalborg -6,3 %

Landsdel Østsjælland:
Højdespringer: Greve 4,9 %
Bundskraber: Solrød -9,9 %

Landsdel Vest- og Sydsjælland:
Højdespringer: Holbæk 18,5 %
Bundskraber: Ringsted -6,2 %

Landsdel Fyn:
Højdespringer: Kerteminde 27,3 %
Bundskraber: Svendborg 0,7 % (mindste fremgang – alle fynske kommuner er gået frem)

Landsdel Vest- og Sydsjælland:
Højdespringer: Fanø 76 %
Bundskraber: Aabenraa -1,2 %

(Kilde: Boligsidens Markedsindeks/Beregning: Home)

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Vedhæftede filer

Information om home a/s

home a/s
Søren Frichs Vej 36 F
8230 Åbyhøj

+45 86154300http://home.dk/

home-kæden - kort fortalt

home er ejendomsmæglerkæde for Danske Bank-koncernen og et 100 % ejet datterselskab af Realkredit Danmark.

Det er homes mission at være ejendomsmægler for alle, der flytter.
I home hjælper vi dig godt på plads i boliglivet.

  • home er en af landets mest kendte ejendomsmæglerkæder
  • home blev stiftet den 1. august 1989
  • home omsætter årligt boliger for en værdi af 30-35 mia. kr.
  • home har ca. 850 ansatte
  • home er en franchise-kæde
  • home har ca. 120 franchisetagere
  • home har 185 home-butikker fordelt over hele landet**
  • homes ejendomsmæglere formidler også lejeboliger
  • home har særligt uddannede køberrådgivere
  • home har 4 servicecentre, hvor specialister klarer alt papirarbejdet i handlen.

Find nærmeste home-forretning her, eller ring på tlf. 8615 4300.


Kom godt hjem!

*  Kilde: Analyseinstituttet YouGov, brandtracking.
** medio 2022.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye