Hobbyhøns på Langeland ramt af fugleinfluenza
En hobbybesætning ved Tranekær på Langeland med 11 dyr er ramt af fugleinfluenza. De sidste høner er tirsdag aflivet og kørt til destruktion.
Ud af en hobbybesætning med 10 høner og en hane var otte dyr døde, da Fødevarestyrelsen mandag eftermiddag udtog prøver for fugleinfluenza. Tirsdag viste prøveresultaterne fra Statens Serum Institut, at besætningen var ramt af den dødelige fugleinfluenza H5N1, og Fødevarestyrelsen har nu aflivet de tilbageværende tre dyr.
- Det er ærgerligt, at vi har et nyt udbrud af fugleinfluenza. Både fjerkræbranchen og hobbyavlere har spurgt os, om de ikke snart må lukke deres dyr ud, men smitterisikoen er stadig høj. Det viser mange fund af døde vilde fugle, siger Mette Kirkeskov Sie, chef for VeterinærØst, Fødevarestyrelsen.
Efter en måned uden nye udbrud havde Danmark netop fået status som fugleinfluenzafri af den internationale dyresundhedsorganisation OIE. Det nye udbrud påvirker ikke den situation, da der er tale om et hobbyhold.
For fjerkræejere medfører udbruddet, at de landsdækkende restriktioner kommer til at gælde endnu et stykke tid.
Fjerkræejere har pligt til at forebygge smitte
Vinteren over har alle hønse- og fugleejere haft pligt til at holde fugle inde eller overdækket for at hindre smitte fra vilde fugle. Mindre hønsegårde og fuglehold er undtaget fra kravet om overdækning, hvis indhegningen er 40 kvadratmeter eller mindre.
Fødevarestyrelsen anbefaler dog, at alle fugle bliver holdt i en indhegning, som er overdækket med fast tag, net eller tråd, og at dyrene altid får foder under tag, så vilde fugle ikke kan komme i nærheden af foder og drikkevand.
Fødevarestyrelsen anbefaler endvidere god hygiejne og skifte af fodtøj inden besøg i hønsegården.
Restriktionszoner på Langeland
Som følge af smitteudbruddet i Tranekær i det nordlige Langeland har Fødevarestyrelsen tirsdag eftermiddag oprettet en 3-kilometers beskyttelseszone og en 10-kilometers overvågningszone rundt om den smittede besætning ved Tranekær. I overvågningszonen er det bl.a. forbudt at sælge og flytte æg, høns og andre fugle, medmindre man får en særlig tilladelse fra Fødevarestyrelsen. I begge zoner skal ejere af høns og andre fugle desuden registrere deres fugle på landbrugsindberetning.dk. Fødevarestyrelsen forventer tidligst at kunne ophæve restriktionerne i det ramte område 30 dage efter, at aflivning og desinfektion af hønsegården er afsluttet.
Hvis du ser høj dødelighed eller problemer med vejrtrækningen hos dine fugle, kan det være et tegn på fugleinfluenza, og du skal i så fald kontakte en dyrlæge.
Seneste udbrud
Hønsebesætning med 800 dyr ved Søtofte, Ringsted kommune. 11. februar 2022
Hobbyhold med 18 høns ved Søbjerg Huse, Sorø kommune. 15. januar 2022
Hønsebesætning med 100.000 æglæggende dyr i Stoholm, Viborg kommune. 7. januar 2022
Kalkunbesætning med 60.000 dyr ved Ruds Vedby, Sorø kommune. 3. januar 2022
Kalkunbesætning med 36.000 dyr ved Stokkemarke, Lollands kommune. 1. januar 2022
Hobbybesætning med 42 høns, ænder og gæs, Skaverup, Vordingborg kommune. 31. december 2021
Links:
Bekendtgørelse og kort med rest rektionszoner
Se regler, der gælder i zonerne
Hvad skal du gøre med dit fjerkræ under en fugleinfluenzaepidemi
Yderligere oplysninger:
Journalister kan kontakte Fødevarestyrelsens pressetelefon på 22 84 48 34.
Nøgleord
Billeder
Information om Fødevarestyrelsen
Følg pressemeddelelser fra Fødevarestyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fødevarestyrelsen
Fødevarestyrelsen advarer mod køb af sundhedsfarlige kosttilskud via Facebook7.4.2022 10:43:55 CEST | Pressemeddelelse
Fødevarestyrelsen advarer forbrugerne mod sundhedsskadelige kosttilskud, der kan medføre hjerneblødninger og hjertestop. Produkterne bliver solgt fra en Facebook-profil med opdigtet navn.
Borgermøder om miljøet ved de tidligere minkgrave 25. og 26. april5.4.2022 11:45:40 CEST | Nyhed
Mandag 25. april holder Fødevarestyrelsen borgermøde for borgere ved Nr. Felding. Tirsdag 26. april er der borgermøde for borgerne ved Kølvrå.
Flere forbrugere skal gå efter Det Økologiske Spisemærke, når de spiser ude28.3.2022 09:01:19 CEST | Pressemeddelelse
Kun hver femte forbruger går efter et spisested med Det Økologiske Spisemærke, når de går ud og spiser på fx café eller restaurant. Derfor skal en ny kampagne skabe mere opmærksomhed om Det Økologiske Spisemærke og de fordele, der er ved at spise økologisk. Samtidig skal kampagnen motivere endnu flere hoteller, restauranter og caféer til at få mærket.
Celler erstatter forsøgsdyr i test af kemi24.3.2022 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fødevareministeren støtter tre forskningsprojekter, som hver især har fokus på bedre brug af forsøgsdyr. I ét af projekterne vil forskerne undersøge, om de helt kan erstatte forsøgsdyr med cellekulturer, når de skal teste skadelig kemi i fostre.
Kiosker og dagligvarebutikker skal have styr på, hvor deres slik og sodavand kommer fra23.3.2022 09:50:34 CET | Pressemeddelelse
Forbrugernes sikkerhed er i fokus, når Fødevarestyrelsen i år tjekker sporbarhed på bl.a. slik, sodavand og chokolade hos 1.500 virksomheder. Virksomhederne skal nemlig kunne dokumentere, hvor deres varer kommer fra, og sidste års kontrolkampagne viste, at hver fjerde virksomhed ikke havde godt nok styr på sporbarheden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum