HK/Danmark

HK/Privat skyder OK20 i gang 1. maj

Del

Selv om forhandlingerne om en ny overenskomst først begynder i januar 2020, benytter HK/Privat årets kampdag til at skyde gang i en godt to uger lang kampagne med 134 virksomhedsbesøg i Nordjylland, der skal indsamle medlemmernes ønsker til deres arbejdsliv.

1. maj er ikke bare en symbolsk dag, hvor fagbevægelsen lufter de røde faner. I HK/Privat er Arbejdernes Internationale Kampdag også startskuddet på næste runde overenskomstforhandlinger på det private område.

For selv om de egentlige forhandlinger først begynder i 2020, går HK/Privat fra den 1. maj og de næste godt to uger frem til den 17. maj går fagforeningen nemlig i gang med at indsamle krav til næste overenskomst hos sine medlemmer.

"Vi vil gerne i dialog med medlemmerne. Overenskomsterne skal være bygget på medlemmernes behov, derfor spørger vi dem om, hvad der ville gøre deres arbejdsliv bedre", siger Simon Tøgern, sektorformand for HK/Privat.

Samlet set skal omkring 60.000 medlemmer af HK/Privat skal have fornyet deres overenskomst. Og da overenskomsten skal afspejle medlemmernes ønsker og hverdag, går HK/Privat allerede nu i gang med at spørge medlemmerne, hvad et godt arbejdsliv er for dem.

Det sker gennem mere end 1.000 virksomhedsbesøg landet over, opfordringer til at udfylde postkort og elektroniske indberetninger og kampagner på sociale medier. I Nordjylland er der planlagt 134 besøg hos alt fra tandlægeklinikker og mejerier til produktionsvirksomheder og advokatkontorer:

"I Nordjylland skal vi ud og besøge så mange medlemmer som muligt. For ingen ved bedre end dem, hvad der fylder i arbejdslivet - medlemmerne er specialisterne", fortæller Kirsten Estrup Madsen, formand for HK/Privat Nordjylland.

Indsatsen er inspireret af overenskomstforhandlingerne i 2017, hvor HK/Privat kørte en lignende kampagne for at få medlemmernes ønsker til årets overenskomstkrav. Her lykkedes det blandt andet at sikre en fordobling af fritvalgskontoen fra 2 til 4 procent, omsorgsdage og løn under en større del af forældreorloven for børnefamilier og en række seniortiltag.

Overenskomstforhandlingerne 2020 begynder i januar.

Kontakter

Tina Mellergaard, HK/Privat: 42 72 23 78.

Information om HK/Danmark

HK/Danmark
Weidekampsgade 8
0900 København C

3330 4343http://www.hk.dk/

Følg pressemeddelelser fra HK/Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra HK/Danmark

Nyt råd skal sikre flere kvinder i IT og tech14.6.2019 05:30:00 CESTPressemeddelelse

I 2030 vil vi mangle op mod 19.000 IT-specialister i Danmark ifølge IT-branchens egen vurdering. Og i en branche, hvor 76 % er mænd, så er det især kvinderne, der udgør et rekrutteringspotentiale, hvis vi skal vende udviklingen. Manglen på vigtige kompetencer og en mere mangfoldig arbejdsstyrke, risikerer nemlig at gå ud over dansk værdi- og jobskabelse samt vores evne til at finde bæredygtige løsninger på samfundsproblemer. Derfor lancerer HK/Privat i dag, fredag den 14. juni, et IT-Kvinderåd med Tænketanken DEA som en del af formandskabet. Målet er at stå stærkt på både uddannelse og arbejdsmarked i forhold til at løse problemstillingen.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum