H.K.H. Prinsesse Marie sender Stræberen videre!
25.9.2021 15:24:34 CEST | DSK - De Samvirkende Købmænd | Pressemeddelelse

H.K.H. Prinsesse Marie var sidste års modtager og sender derfor prisen videre. Det er over ti år siden, at kampen mod madspild for alvor blev skudt i gang i Danmark. Gennem årene har flere og flere sluttet sig til kampen, og meget er sket, men der er fortsat brug for mere handling og færre ord, hvis vi for alvor skal reducere mængden af madspild. Samlet smider vi i Danmark hvert år over 700.000 ton mad ud, hvor husholdningerne står for ca. 36 procent svarende til 260.000 ton pr. år, så der er plads til forbedringer.
”Stræberen” er en pris, der hylder en person, der på bemærkelsesværdig vis har udmærket sig i kampen mod madspild. Hos De Samvirkende Købmænd vil vi gerne hylde mennesker, der gør en forskel og er med til at præge udviklingen i en positiv retning. Derfor har vi indstiftet prisen ”Stræberen”, hvor vi netop hylder en person, der gør en forskel i kampen mod madspild”, fortalte adm. direktør John Wagner.
Da prisen blev uddelt første gang i 2018, gik prisen til stifteren og bestyrelsesformanden i Stop Spild Af Mad, Selina Juul. Året efter i 2019 gik prisen til områdechef i Landbrug & Fødevarer, Klaus Jørgensen, for i 2020 at gå videre til H.K.H. Prinsesse Marie for hendes engagement og kæmpe folkeoplysningsindsats i den gode sags tjeneste.
Prismodtageren i 2021 blev Anders René Jensen, der til daglig er indkøbs- og marketingdirektør i Rema 1000. Han har modtaget ”Stræberen” for sit mangeårige arbejde for at bekæmpe madspild, hvor han på en lang række af områder har været initiativtager og primusmotor på Rema 1000’s indsats i forhold til at reducere madspild. Anders har valgt at gå nye veje og gjort op med traditioner i forhold til f.eks. mersalg.
Anders René Jensen har bl.a. afskaffet flerstykssalg og mængderabatter, så varerne koster det samme pr. stk. uanset mængden - netop for at undgå at forbrugerne køber mere, end de kan fortære. Der er indført vej-selv på frugt og grønt, mindre pakkestørrelser på bl.a. rugbrød og hakket kød, men til samme kilopris. Der er sagt ja til krumme agurker og andre skæve grøntsager – en beslutning, der i 2019 reddede152 tons ”grimme” grøntsager fra at blive smidt ud, for blot at nævne nogle få af de mange initiativer.
Prismodtageren beholder ’Stræberen’ i et år, hvorefter DSK og tidligere prismodtagere tildeler prisen til en ny, værdig modtager, der har udmærket sig i kampen mod madspild. Stræberen’, der er en skulptur på 26 kg., er udført af den nu afdøde billedhugger, Torben Bøgh Hansen, i 2008.
Nøgleord
Kontakter
John WagnerAdm. direktør
Tlf:+45 2023 2616jw@dsk.dkNiels Tønning RasmussenKommunikationsmedarbejder
Tlf:+45 2214 8040ntr@dsk.dkBilleder



Information om DSK - De Samvirkende Købmænd
Vi passer godt på de danske købmænd.
Med De Samvirkende Købmænd har danske købmænd en slagkraftig brancheorganisation, der sætter mange "fingeraftryk" i dansk erhvervslovgivning.
Medlemskredsen omfatter ca. 1.500 supermarkeder, discountbutikker, nærbutikker og convenience. DSK har også samtidig et tæt samarbejde med de to grossister i den frie sektor: Dagrofa og REMA Distribution.
I daglig tale siger vi, at DSK’s formål er at passe godt på den danske købmand. Mere formelt formuleret, så er DSK’s erklærede formål at skabe de bedst mulige vilkår for selvstændige forretningsdrivende i dansk dagligvarehandel.
Følg pressemeddelelser fra DSK - De Samvirkende Købmænd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DSK - De Samvirkende Købmænd
Hver tredje butikstyv er udlænding – men stadig færre bliver udvist30.5.2026 07:03:18 CEST | Pressemeddelelse
Udenlandske statsborgere fylder markant i sager om butikstyveri i Danmark. De er klart overrepræsenterede, de samme lande går igen år efter år – og samtidig bliver en faldende andel udvist. Det viser en ny analyse fra De Samvirkende Købmænd.
Så er det dokumenteret: Lavere fødevaremoms giver lavere priser28.5.2026 09:00:54 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. april blev momsen på fødevarer halveret i Sverige. Siden da er fødevarepriserne i svenske dagligvarebutikker faldet. Det viser en uafhængig, svensk prisovervågningsanalyse. Hvis danskerne havde en fødevaremoms som i Sverige, ville en børnefamilie have over 9.000 kroner mere i hånden om året.
Tysk dom kan ramme grænsehandlen hårdt20.5.2026 19:38:23 CEST | Pressemeddelelse
En ny dom fra forvaltningsdomstolen i Slesvig fastslår, at pantpligten også gælder danske kunder i de tyske grænsebutikker.
Butikstyverier stiger langt hurtigere end sagsbehandlingen12.5.2026 13:03:56 CEST | Pressemeddelelse
Problematisk er det, at antallet af butikstyverier nu stiger så hurtigt, at politiet og retssystemet ikke kan følge med. Det danske politi og retssystem er kort sagt under stigende pres fra den eksplosive vækst i butikstyverier.
Ingen aprilsnar: Svenskerne sænker momsen på fødevarer og udstiller behovet for at gøre det samme i Danmark1.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne betaler nogle af Europas højeste fødevarepriser, og det skyldes ikke mindst den danske fødevaremoms, der er Europas højeste. I Sverige er momsen i forvejen lav, og nu sænkes den til kun 6 procent mod 25 procent i Danmark. Det skaber en uholdbar situation for den danske dagligvarehandel, lyder det fra De Samvirkende Købmænd (DSK).
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
