H.K.H. Kronprinsessen uddelte legater til forskning i hjertesygdomme
11.1.2023 19:45:18 CET | Hjerteforeningen | Pressemeddelelse

Hjerteforeningens protektor, Hendes Kongelige Højhed Kronprinsessen, stod for uddelingen af Hjerteforeningens og Børnehjertefondens forskningslegater, da den årlige legatuddeling i dag fandt sted på Hotel d’Angleterre i hjertet af København.
I sin tale ved legatuddelingen sagde Kronprinsessen blandt andet:
- Jeg går altid herfra med ny, spændende viden og et optimistisk syn på fremtiden i kampen mod hjertesygdom i Danmark. Og igen i dag har jeg fået bekræftet, at vi har noget særligt herhjemme – noget, vi skal værne om, og noget, vi skal udvikle. Vi har nemlig et exceptionelt dygtigt forskermiljø. Et miljø, der hvert eneste år rykker grænserne for, hvad vi troede muligt.
Hjerteforeningens adm. direktør, Anne Kaltoft, glædede sig over den store opbakning fra danskerne til hjertesagen. Opbakningen muliggør støtten til forskningen:
- Jeg er rigtig glad for den støtte, som danskerne udviser over for hjertesagen. Det er helt uvurderligt i kampen for at redde liv. Bidragene muliggør nemlig støtten til den forskning på hjerteområdet, som er så vigtig i forhold til at få nedbragt antallet af ramte med hjerte-kar-sygdom og i forhold til udviklingen af nye behandlingsformer, så hjertepatienter og deres pårørende kan få et bedre liv.
Siden starten i 1962 har Hjerteforeningen uddelt over 800 millioner kroner til hjerteforskningen herhjemme.
De tre legatmodtagere ved dagens uddeling var:
- Kasper Iversen, professor ved Herlev Hospital, der modtager 3.283.000 kroner fra Hjerteforeningen til projektet ”Underdiagnosticeres kvinder for blodprop i hjertet?”.
- Charlotte Demant Klinker, seniorforsker ved Steno Diabetes Center Copenhagen, der modtager 4.500.000 kroner fra Hjerteforeningen til projektet ”Fremme af fysisk aktivitet blandt unge på Forberedende Grunduddannelse (FGU)”.
- Susanne Schmidt Pedersen, professor ved Syddansk Universitet, der modtager 3.021.000 kroner fra Snedkermester Sophus Jacobsen og Hustru Astrid Jacobsens Fond til projektet ”Forebyggelse af depression hos patienter med atrieflimren – et skræddersyet tilbud”.
Remmen Fonden havde venligst stillet Palmehaven på Hotel d’Angleterre til rådighed for Hjerteforeningens og Børnehjertefondens legatuddeling.
Nøgleord
Kontakter
Kristian JakobsenSeniorpresserådgiver
Tlf:33669969kjakobsen@hjerteforeningen.dkBilleder


Information om Hjerteforeningen
Hjerteforeningen er Danmarks næststørste sygdomsbekæmpende organisation med mere end 116.000 medlemmer. Vi arbejder med forskning i hjerte-kar-sygdomme, forebyggelse af hjertesygdomme og patientstøtte.
Besøg os på hjerteforeningen.dk
Følg pressemeddelelser fra Hjerteforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjerteforeningen
Danmark går i rødt på World Heart Day16.9.2026 09:40:47 CEST | Pressemeddelelse
Når World Heart Day markeres tirsdag 29. september, bliver Danmark ramt af en bølge af rødt. Hjerteforeningen inviterer hele landet til at gå i rødt for at sætte fokus på hjertesundhed, forebyggelse og de personer, der lever med hjertesygdom som patient eller pårørende.
Fodbold, fællesskab og store oplevelser: Hjertebørn i fodboldskole hos F.C. København7.9.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I weekenden blev den årlige fodboldskole Hjertebold afholdt, hvor 50 hjertebørn og forældre mødtes til en weekend med fodbold, fællesskab og oplevelser. Fodboldskolen er et samarbejde mellem Hjerteforeningen, F.C. København, DGI Fodbold, Rigshospitalet og Comwell Copenhagen Portside.
Hjertegalla 2026 blev en kæmpesucces6.9.2026 23:58:08 CEST | Pressemeddelelse
Det store indsamlingsshow Hjertegalla på TV 2 Charlie og TV 2 Play søndag aften var både rørende og underholdende og resulterede i et samlet indsamlingsbeløb på 26.215.188 kr.
Hjerteforeningen støtter ny forskning med 28,7 mio. kr.29.6.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Syv hjerteforskningsprojekter bliver nu sat i søen og skal skabe mere hjertesundhed for alle danskere. Forskningen skal styrke forebyggelse af hjerte-kar-sygdom hos især unge og danskere i høj risiko, og skabe bedre rammer for rehabilitering til danskere med hjertesygdom.
Hjerteforeningen: Regeringen tager vigtige skridt for danskernes sundhed2.6.2026 16:53:14 CEST | Pressemeddelelse
Hjerteforeningen glæder sig over, at den nye regering sætter forebyggelse, sundere fødevarer og mindre ulighed i sundhed højt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
