H.K.H. Kronprinsessen og Rasmus Prehn besøger Indonesien
Det vil være med fokus på piger og kvinders rettigheder, at HKH Kronprinsessen og udviklingsminister Rasmus Prehn besøger Indonesien. Men de vil også tage hul på fejringen af 70-året for de diplomatiske forbindelser mellem Danmark og Indonesien. Og så vil Rasmus Prehn på rejsens anden del få indblik i, hvordan Danmark hjælper den indonesiske regering med at nå sine målsætninger på klima- og miljøområdet.
UNFPA’s eksekutivdirektør Natalia Kanem deltager i den del af rejsen, der omhandler kvinders seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder (SRSR). Her vil de bl.a. få indblik i, hvordan SRSR-udfordringer og -løsninger håndteres i Indonesien, der har verdens største muslimske befolkning. Og de vil opleve, hvordan UNFPA, som er en af Danmarks tætteste multilaterale partnere, arbejder på landeniveau.
”Kvinders og pigers rettigheder er en vigtig prioritet i mit arbejde som udviklingsminister. Derfor glæder det mig at skulle rejse sammen med Kronprinsessen og Natalia Kanem. Sammen står vi endnu stærkere. Det er vigtigt netop i disse år, hvor vi oplever et pres fra konservative kræfter mod seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder,” siger Rasmus Prehn.
Kronprinsessen og udviklingsministeren vil også åbne fejringen af 70-året for de diplomatiske forbindelser ved et arrangement med kulturelementer og nordisk mad ved foden af Indonesiens nationalikon og største buddhistiske tempel, Borobudur.
På rejsens anden del vil Rasmus Prehn have fokus på grøn omstilling. Han vil besøge Jakartas største losseplads og en genbrugsstation. For at fremme grønne danske løsninger inden for arkitektur, transport og anden urban infrastruktur i Indonesiens kommende hovedstadsflytning, vil udviklingsministeren desuden åbne et højniveauseminar med deltagelse af centrale beslutningstagere og danske eksperter.
”Indonesien er blandt verdens allerstørste udledere af CO2 og har samtidig store affaldsproblemer. Derfor er der virkelig noget at komme efter, hvis det lykkes Indonesien at omlægge deres energi og udnytte deres ressourcer bedre. Danmark har i forvejen et tæt myndighedssamarbejde med Indonesien på energiområdet. Det styrker vi nu med et nyt initiativ, der vil skabe bedre sammenhæng mellem energiproduktion og affaldshåndtering på to øer. Verdensmål 7 om grøn energi for alle – hvor Danmark tager lederskab internationalt - er centralt både for at redde klimaet og fremme bæredygtig udvikling,” siger Rasmus Prehn.
Baggrund
Med 265 mio. indbyggere har Indonesien Sydøstasiens største befolkning og økonomi, ligesom der er tale om verdens tredjestørste demokrati. Danmark har haft diplomatiske relationer med Indonesien siden 1950, og fejringen i 2020 af 70-året for etablering af diplomatiske forbindelser er løftestang for et styrket strategisk partnerskab og indgåelse af en ny fælles handlingsplan. Indonesien er en stadig vigtigere dansk partner med et vidtforgrenet samarbejde inden for energi/klima og miljø samt fødevarer, sundhed, god regeringsførelse samt antiradikalisering.
Kontakter
Udenrigsministeriet:
Journalist Bo Simonsen, tlf. 33 92 19 19, mobil 40 83 89 41
Presserådgiver for udviklingsministeren, Maria Westh, mawest@um.dk, mobil 50 77 86 64
Kongehuset:
Kommunikationschef Lene Balleby, tlf. 33 40 10 10
Kommunikationsmedarbejder Frederik Linde, tlf. 40 10 21 80
Information om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Udenrigsministeren rejser til Bosnien-Hercegovina for at markere genåbningen af Danmarks ambassade10.7.2025 17:42:21 CEST | Pressemeddelelse
I dag rejser udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen til Sarajevo for at markere genåbningen af Danmarks ambassade i landet og 30-året for folkedrabet i Srebrenica.
Udenrigsministeren rejser til Rom for at deltage i Ukraine Recovery Conference9.7.2025 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kort efter sit møde med den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, i Washington DC, rejser udenrigsministeren til Rom for at deltage i Ukraine Recovery Conference torsdag den 10. juli. Her vil Danmark underskrive aftaler for 435 mio. kr. til støtte til Ukraines genopbygning.
Dansk eksport i maj 20259.7.2025 11:23:39 CEST | Pressemeddelelse
I maj 2025 faldt Danmarks samlede eksport 0,8 pct. i forhold til april. Årsstigningstakten, dvs. de seneste 12 måneder i forhold til de 12 måneder forud, var 9,5 pct.
Udenrigsministeren har mødtes med sin amerikanske kollega7.7.2025 18:32:11 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har for kort tid siden afholdt et møde med den amerikanske udenrigsminister Marco Rubio i Washington DC.
Danmark giver nyt humanitært bidrag til Gaza7.7.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen lancerer i dag en ny dansk støttepakke, som skal afhjælpe den humanitære situation i Gaza og hjælpe krigens ofre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum