H.K.H. Kronprinsessen kommer til Næstved
9.2.2022 08:00:00 CET | Næstved Kommune | Pressemeddelelse

Der er lagt op til den helt store, royale løbefest, når Næstved til sommer er vært for 12.000 deltagere og publikummer ved Royal Run.
Nu ligger det fast, at det er H.K.H. Kronprinsessen, der kommer til Næstved 2. pinsedag.
Næstveds borgmester Carsten Rasmussen glæder sig over den royale nyhed:
- Jeg glæder mig helt vildt til at vise Næstved frem fra sine allerbedste sider, når H.K.H. Kronprinsessen kommer forbi sammen med 11.999 andre deltagere. Det er helt fantastisk, at hun ikke blot er gæst, men hopper i løbeskoene på lige fod med alle os andre. Jeg kan godt afsløre, at vi allerede er i fuld gang med forberedelserne.
Selvom opgaven er stor, har borgmesteren helt ro i maven:
- I Næstved er vi gode til at stå sammen, når det gælder de helt store arrangementer, som vi for eksempel gjorde ved DM i Skills og VM i håndbold. Nu gør vi det igen, siger Carsten Rasmussen, som snildt kan se festen for sig i krystalkuglen.
- Jeg ser det allerede for mig nu: Tusindvis af mennesker til folkefest i Næstved, den fritlagte Suså og middelalderkirkerne badet i sollys, kunstværkerne, som pryder vores gavle, Axeltorv fuld af mennesker og munterhed, vores lokale talenter i en flot symfoni af underholdning og en oplagt Kronprinsesse i topform. Jeg må sige, at den 6. juni er en af de dage, jeg ser mest frem til i år.
Udover Næstved skal H.K.H. Kronprinsessen også løbe i Kolding, mens H.K.H. Kronprinsen løber i Aalborg, Aarhus og København. Hvordan ruterne ser ud, og hvilken rute Kronprinsessen planlægger at løbe i Næstved, vil blive afsløret i foråret.
Status på Royal Run ’22
• Der er udsolgt på 5 km-distancen i Næstved og ledige startnumre på One mile og 10 km-distancen
• Der er stadig ledige startnumre til Aalborg, Aarhus, København/Frederiksberg og Bornholm
• Kolding har udsolgt
Om Royal Run
• Royal Run afholdes 2. pinsedag, den 6. juni 2022
• Royal Run ’22 finder sted I Aalborg, Aarhus, Kolding, Næstved og København/Frederiksberg. På Bornholm er der Royal Run samme dag uden kongelig deltagelse.
• Royal Run blev første gang afholdt i 2018 i anledning af H.K.H. Kronprinsens 50-års fødselsdag.
• Sidste år (2021) deltog 79.000 i Royal Run.
• Royal Run arrangeres af idrætsvisionen Bevæg dig for livet – et samarbejde mellem Danmarks Idrætsforbund, DGI og Dansk Atletik. TV 2 og Regionerne er mediepartner på Royal Run, og Trygfonden, Nordea-fonden og Novo Nordisk Fonden er strategiske partnere.
• Tilmelder man sig inden 18. april, får man tilsendt sin startpakke
• Tilmelding og information: royalrun.dk
Om Bevæg dig for livet
Bevæg dig for livet er en vision, der arbejder for, at Danmark skal være verdens mest idrætsaktive nation. Derfor har vi fokus på en lang række idrætter som eksempelvis løb, cykling, badminton, tennis, fitness, fodbold, håndbold og mange flere. De skal nemlig være med til at få danskerne ud og motionere. Derudover har vi også fokus på idræt for seniorer, idræt i naturen, udvikling af foreningerne og samarbejde med kommunerne. På den måde vil vi øge muligheden for at dyrke idræt og motion i hele Danmark.
Nøgleord
Kontakter
Carsten RasmussenBorgmester i Næstved Kommune
Tlf:25 45 09 43caras@naestved.dkBilleder
Information om Næstved Kommune
Følg pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Næstved Kommune får erfaren og stærk profil som ny kommunaldirektør27.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Næstved Byråd har torsdag aften besluttet at ansætte Henrik Harder som ny kommunaldirektør i Næstved Kommune. Med ansættelsen ser kommunen frem til et stærkt og tillidsfuldt samarbejde om den fortsatte udvikling af Næstved.
Næstved får en ny daginstitution i 202826.3.2026 20:18:11 CET | Pressemeddelelse
Byrådet har torsdag aften besluttet at afsætte 51,3 millioner kroner til at få bygget en ny daginstitution i Næstved.
Dansk-tysk konference i Næstved samler unge og beslutningstagere om fremtidens Femern Bælt-region26.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Konference styrker samarbejdet mellem danske og tyske unge, fagfolk og politikere for at skabe en mere sammenhængende og bæredygtig Femern Bælt-region.
Invitation: Forbered dig på dit barns møde med nikotin19.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Næstved Kommune inviterer forældre til gratis aften om unges brug af nikotin. Journalist Jacob Kragelund fra DR Kontant fortæller om børn og nikotinprodukter.
Børnene overhaler de voksne: Rekordhøj læselyst på bibliotekerne17.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
For første gang nogensinde overhaler børnenes læselyst de voksnes på bibliotekerne i Næstved Kommune. I 2025 stod børnematerialer for 51 procent af det samlede udlån.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


