H.K.H. Kronprinsesse Mary overrakte legater til hjerteforskere
8.10.2018 19:47:22 CEST | Hjerteforeningen | Pressemeddelelse

Dansk hjerteforskning blev i dag hyldet, da H.K.H. Kronprinsesse Mary i sin egenskab af protektor for Hjerteforeningen og Børnehjertefonden overrakte forskningslegater til to forskningsprojekter. Uddelingen fandt sted på Hotel d’Angleterre under overværelse af ambassadører for Hjerteforeningen, samarbejdspartnere og forskere.
Dagens uddeling var på 10 millioner kroner fordelt på et forskningslegat på fem millioner kroner til forsker Lars Søndergaard fra Rigshospitalets Hjertecenter. Projektet er støttet af Børnehjertefonden. Hjerteforeningen uddelte et forskningslegat på fem millioner kroner til forsker Christian Torp-Pedersen fra Aalborg Universitet, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi.
Hjerteforeningen og Børnehjertefonden har i alt uddelt 40,9 millioner kroner til dansk hjerteforskning i 2018.
Remmen Fonden havde venligst stillet Palmehaven på d’Angleterre til rådighed for dagens legatuddeling.
De to forskningslegater er:
Lars Søndergaard fra Rigshospitalets Hjertecenter modtager 5 millioner kroner fra Børnehjertefonden til sit forskningsprojekt ”Tidlig versus sen indsættelse af pulmonalklap protese hos patienter med Fallot’s tetralogi og svær pulmonalklap insufficiens”.
Den alvorlige, medfødte hjertefejl Steno-Fallots tetralogi rammer omkring fem procent af de børn, der fødes med en hjertefejl.
Børn med Steno-Fallot bliver typisk opereret i løbet af de første levemåneder. Halvdelen af børnene får dog brug for endnu en operation senere i livet, typisk i 20-30 års alderen. Ved denne operation får de indsat en ny, biologisk hjerteklap, fordi den medfødte hjerteklap efter den første operation risikerer at blive utæt. Det er imidlertid usikkert, om denne anden operation udføres for sent i livet.
Lars Søndergaard vil undersøge, om tidligere operation med indsættelse af hjerteklapprotese kan mindske følgerne af hjertefejlen og give et bedre og længere liv for patienterne.
Christian Torp-Pedersen fra Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet modtager 5 millioner kroner fra Hjerteforeningen til sit forskningsprojekt ”Tidligt varsel før blodprop i hjertet og hjertestop”.
Mange patienter kontakter lægevagten i tiden op til, at de bliver ramt af enten en blodprop i hjertet eller et hjertestop. Men der findes endnu ikke viden om, der er særlige kendetegn eller mønstre forud for hjertestoppet og blodproppen, som både patienter og sundhedspersonale skal være opmærksomme på. Projektet afdækker derfor, om der er særlige advarsler forud for et hjertestop eller en blodprop i hjertet.
Forskningsprojektet vil også afdække, hvad afstande betyder for behandlingen, når akut hjertesygdom kræver en ambulance med udrykning.
Undersøgelsen sker ved hjælp af data fra opkald til lægevagten i Region Hovedstaden og Region Nordjylland.
Christian Torp-Pedersens projekt er en systematisk undersøgelse af hele akutområdet inden for hjertesygdom, og undersøgelsen er den første af sin art.
Nøgleord
Kontakter
Jens Harder HøjbjergPresse
Tlf:33 66 99 41 // 40 11 19 11jensharder@hjerteforeningen.dkBilleder



Information om Hjerteforeningen
Hjerteforeningen er Danmarks næststørste sygdomsbekæmpende organisation med 148.000 medlemmer. Vi arbejder med forskning i hjerte-kar-sygdomme, forebyggelse af hjerte-kar-sygdomme og patientstøtte. Hjerteforeningen er en privat organisation, der arbejder for indsamlede midler.
Læs mere på www.hjerteforeningen.dk
Følg pressemeddelelser fra Hjerteforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjerteforeningen
Hjerteforeningen støtter ny forskning med 28,7 mio. kr.29.6.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Syv hjerteforskningsprojekter bliver nu sat i søen og skal skabe mere hjertesundhed for alle danskere. Forskningen skal styrke forebyggelse af hjerte-kar-sygdom hos især unge og danskere i høj risiko, og skabe bedre rammer for rehabilitering til danskere med hjertesygdom.
Hjerteforeningen: Regeringen tager vigtige skridt for danskernes sundhed2.6.2026 16:53:14 CEST | Pressemeddelelse
Hjerteforeningen glæder sig over, at den nye regering sætter forebyggelse, sundere fødevarer og mindre ulighed i sundhed højt.
Pris til hjertelæge bag international forskning i megastudier1.6.2026 12:02:45 CEST | Pressemeddelelse
Fredag blev Dansk Cardiologisk Selskab og Hjerteforeningens Forskerpris overrakt til professor og speciallæge i kardiologi Tor Biering-Sørensen.
Genvalg til Hjerteforeningens formand30.5.2026 16:19:34 CEST | Pressemeddelelse
På Hjerteforeningens årlige repræsentantskabsmøde og frivilligdag i Odense lørdag var det store fokus rettet mod fremtidens frivillighed. Mange frivillige var samlet for at lytte og give deres besyv med. Og så var der genvalg til formand Lars Vinge Frederiksen.
Ny analyse: Mange danskere dyrker alt for lidt motion30.4.2026 07:07:00 CEST | Pressemeddelelse
Knap 1 mio. voksne danskere bevæger sig mindre end 30 minutter om ugen af moderat til hård intensitet. Det svarer til, at de i gennemsnit kun bevæger sig lidt over 4 minutter om dagen. Samtidig bevæger yderligere over 1 mio. danskere sig mellem 30 og 90 minutter om ugen - stadig langt fra anbefalingerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

