H.K.H. Kronprinsen deltager i Danmarks første digitale erhvervsfremstød til Nederlandene fra København
28.10.2020 13:50:43 CET | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
Når Kronprinsen holder sin åbningstale foregår det i Industriens Hus i selskab med danske ministre og erhvervsledere. Den nederlandske økonomi- og klimaminister samt to paneldeltagere er med på storskærm. Denne del af erhvervsfremstødet streames til deltagere i både Nederlandene og Danmark, som efter åbningstaler og paneldebat deltager i tre online rundbordssamtaler om erhvervslivets løsninger for grøn omstilling af energisektoren. Deltagende gæster kan besøge 19 førende danske virksomheders stande på fremstødets virtuelle 3D-platform.
Fremstødet har fokus på at øge det dansk-nederlandske samarbejde om grøn omstilling inden for energisektoren. Foruden Kronprinsen og udenrigsministeren deltager klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen, den nederlandske økonomi- og klimaminister Eric Wiebes samt en erhvervsdelegation på 19 danske grønne virksomheder. Disse matches på nederlandsk side af nederlandske offentlige og private beslutningstagere inden for energisektoren.
Erhvervsfremstødet har fokus på grøn omstilling i energisektoren, særligt danske løsninger inden for fjernvarme, energieffektivitet og vedvarende energi. Danmark og Nederlandene er begge lande med ambitiøse klimapolitikker, og vi har meget at lære af hinanden, når det gælder innovative og fremtidssikrede løsninger på de samfundsmæssige udfordringer, vi står overfor, ikke mindst på klimaområdet.
Nederlandene er et vigtigt marked for den danske eksport af energiteknologi med en eksport på 7,1 mia. kr. i 2019.
”At sælge vindmøller i Nederlandene lyder nærmest som at sælge sand i Sahara. Men det kan danske virksomheder ikke desto mindre, fordi vi er verdensførende på en lang række grønne løsninger. Og de grønne løsninger skal vi give et ekstra eksporttryk til gavn for både klimaet, eksporten og grønne danske arbejdspladser”, siger udenrigsminister Jeppe Kofod.
Det nederlandske marked blev sidste år det 3. største marked for dansk energiteknologi – en fremgang på 30% ift. året før – stærkt båret frem af den grønne eksport og en stigende eksport af vindturbiner. Ligeledes ser mange SMVer også mod Nederlandene, særligt brintvirksomheder.
Pressemuligheder
Det vil være muligt at tage billeder ved ankomsten til Dansk Industri, men antal af pladser er begrænset. Tilmelding til kom@um.dk senest den 30. oktober kl. 12.00 er obligatorisk. Der kræves gyldigt pressekort. Mødetid for pressen er kl. 8.45.
Medierne vil kunne dække den fysiske åbning af erhvervsfremstødet i Dansk Industri. Tilmelding til kom@um.dk senest den 30. oktober kl. 12.00 er obligatorisk. Der kræves gyldigt pressekort. Mødetid for pressen er kl. 8.45.
Pressen har også mulighed for at dække åbningen af erhvervsfremstødet digitalt. Tilmelding sker via den vedhæftede invitation
Vedhæftede filer
Information om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Udviklingssamarbejdet styrkes med nye Strategiske Partnerskaber29.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen indgår 19 Strategiske Partnerskaber, der skal styrke dansk engagement i udviklingslande og skabe resultater i tæt samspil med lokale partnere. Der lægges op til en samlet årlig ramme på 1,5 mia. kr. i perioden 2027-2031.
Regeringen vil afsætte 850 millioner kroner til virksomheder, der investerer i udviklingslande28.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske virksomheder får nu bedre adgang til at investere i udviklingslande, når en række erhvervsinstrumenter lanceres i dag.
Danmark vil støtte global uddannelsesfond med op til 1 mia. kr. frem mod 203023.9.2026 20:44:41 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil støtte uddannelsesfonden Global Partnership for Education (GPE) med 250 mio. kr. i 2027 og samlet op til 1 mia. kr. for perioden 2027-2030.
Danmark og Brasilien indgår strategisk partnerskab23.9.2026 15:56:37 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har underskrevet et strategisk partnerskab mellem Danmark og Brasilien. Aftalen styrker samarbejdet om klima, energi, bæredygtig udvikling, sundhed, digitalisering og handel – og afspejler Danmarks ambitioner om at styrke relationerne til Latinamerika.
Udenrigsministeren rejser til New York til åbningen af FN's 81. Generalforsamling20.9.2026 18:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ukraine, stabilitet i Mellemøsten, partnerskaber i Afrika og udviklingen af AI. Det er nogle af emnerne, når udenrigsministeren fra den 20. til den 23. september deltager i højniveauugen i New York, der markerer åbningen af FN's Generalforsamling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
