"HK’er" er kommet i Retskrivningsordbogen, men der mangler ca. 500 jobtitler i ordbogsopslaget
29.11.2022 13:25:23 CET | HK Danmark | Pressemeddelelse
”HK’er (el. hk’er) sb., -en, -e, -ne (person der arbejder indenfor administration og handel og typisk er medlem af fagforeningen HK”
Denne beskrivelse vil man nu kunne finde i Retskrivningsordbogen online. Og selvom det er korrekt, at mange HK’ere netop arbejder inden for det administrative eller handelsområdet, så er beskrivelsen langt fra dækkende i 2022, fortæller Anja C. Jensen, forbundsformand for HK:
- Jeg er hamrende stolt over, at vi er kommet med i Retskrivningsordbogen! HK’ernes arbejde er ofte lidt mindre synligt i hverdagen end andre fagligheders, fordi vi ’bare’ er dem, der får det hele til at fungere bag linjerne. Men vi drifter hele landet – både det private og det offentlige Danmark. Og der begrænser vi os bestemt ikke til administration og handel.
Forbundsformanden fremhæver, at man i HK i dag anslår, at forbundets medlemmer har ca. 500 forskellige jobtitler, og at selv enslydende titler kan have vidt forskellige jobfunktioner, afhængig af hvilken sektor man arbejder i.
- HK’ere i dag er ansat i Forsvaret, hos politiet, på sygehusene, hos domstolene, i ministerier og kommuner. Hos alt fra de største danske virksomheder til de helt små erhvervsdrivende. I supermarkeder, i tøjbutikker og på callcentre. I alt fra kundeservice til borgerservice. Fra laboratorier til klinikker. Fra togstationer til lufthavne, siger Anja. C. Jensen og tilføjer med et glimt i øjet:
- Det er faktisk ret simpelt: Uden HK’erne går Danmark i stå. Så mit ydmyge forslag er, at man bare tilføjer et pænt lille potpourri af vores titler. Jeg lover, det ikke behøver være alle 500, men her er et lille bud til Dansk Sprognævn:

I HK er man helt med på, at det ikke er let at beskrive på én linje, hvad en HK’er arbejder indenfor, og hvis ikke man går med jobtitlerne, så byder forbundet ind med følgende alternativ:
(person der varetager væsentlige opgaver indenfor en lang række områder og bidrager til, at andre faggrupper kan bruge deres tid mest effektivt, og som bør være medlem af fagforeningen HK).
Kontakter
Tina Mellergaard JensenPressechefHK Danmark
Tlf:42722378tina.mellergaard@hk.dkInformation om HK Danmark
Følg pressemeddelelser fra HK Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HK Danmark
HK Danmark ansætter Anton Thorell Carøe som ny cheføkonom31.8.2026 06:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. september tiltræder Anton Thorell Carøe som ny cheføkonom i HK Danmark. Han kommer senest fra en stilling som økonom i AL Sydbank, det tidligere Arbejdernes Landsbank, og skal være med til at styrke HK Danmarks økonomiske analyser og position i den offentlige debat.
Sundhed og trivsel: HK og Falck indgår nyt partnerskab16.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag har alle HK-medlemmer mulighed for at få adgang til en online læge og mulighed for at tilkøbe en HK-sundhedsordning. Det er resultater af et nyt partnerskab mellem Falck og HK.
HK hædrer arbejdet med udsatte børn og familier11.6.2026 18:41:03 CEST | Pressemeddelelse
Mistrivsel blandt piger og unge kvinder. Unge uden uddannelse eller job. Og børn fra familier, der ikke kan få hverdagen til at hænge sammen. Fem år i træk har HK's HandleKraft-pris sat spot på dem, der ofte glemmes. I år går prisen til Børnesagens Fællesråd.
HK roser ny regering for fokus på stress, leveomkostninger og AI-samarbejde2.6.2026 16:10:17 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens ambitioner om at mindske stress, lette presset fra høje leveomkostninger og inddrage arbejdsmarkedets parter i et nationalt digitalt partnerskab om AI møder ros fra HK.
HK går frem med 3.000 medlemmer19.5.2026 08:02:02 CEST | Pressemeddelelse
Flere vælger HK til. HK har fået 3.000 flere arbejdsmarkedsaktive medlemmer. Det oplyser fagforeningen på baggrund af de medlemstal, der netop er offentliggjort af Danmarks Statistik.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum