HK/Danmark

HK sikrer ”ja” til nye overenskomster

Del

De nye overenskomster er vedtaget. Med en høj stemmeprocent og et overbevisende antal ja-stemmer, har medlemmerne af HK været årsag til, at de nye overenskomster kan træde i kraft.

HK HANDEL tredoblede sin stemmeprocent i forhold til 2014 og landede på 40,1 %. Et overbevisende flertal brugte stemmeretten til at sige ja til de nye overenskomster.

Med et samlet urafstemningsresultat, der giver ja-siden flertal med 57,2 procent, er medlemmerne hos HK HANDEL og HK/Privat i høj grad med til at sikre, at de indgåede aftaler bliver godkendt af medlemmerne. Blandt HKs medlemmer har hele 83,2 % nemlig stemt ja.

Per Tønnesen, formand for HK HANDEL, finder årsagen til medlemmernes ja og den høje stemmedeltagelse i overenskomsternes indhold:

- Vi har fået tilkæmpet os et nattillæg til butiksansatte. Derudover tager medlemmerne godt imod fordoblingen af Fritvalgs Lønkontoen, lønnet forældreorlov og udvidet ret til barnets første sygedag. Samtidig er der i HK HANDELs overenskomster ikke indrømmet væsentlig fleksibilitet til arbejdsgiverne, som vi ser på nogle af de områder, hvor der er stemt nej, siger Per Tønnesen.

- Vi er naturligvis glade for, at vores medlemmer giver opbakning til de aftaler, vi har forhandlet med arbejdsgiverne. Den høje stemmeprocent fortæller, at overenskomsterne betyder noget ude på arbejdspladserne, og at vores medlemmer tager stilling til deres løn- og arbejdsvilkår, siger Per Tønnesen.

Kontakter

Presseansvarlig Nina Juhl Østergaard: 5162 8770

Information om HK/Danmark

HK/Danmark
Weidekampsgade 8
0900 København C

3330 4343http://www.hk.dk/

Følg pressemeddelelser fra HK/Danmark

Ved at skrive dig op her, vil du modtage pressemeddelelser på mail når de udsendes. Indtast din mail og følg instruktionerne. Det er ligeså let at melde sig fra igen.

Flere pressemeddelelser fra HK/Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum