HK Privat: Nye overenskomster skal først og fremmest kunne ses på lønsedlen
3.1.2023 20:00:00 CET | HK Privat | Pressemeddelelse
Mere i løn. Det er den ubestridte topscorer, når HK Privat igennem 2022 har spurgt sine medlemmer, hvad der står øverst på ønskelisten til OK23.
Efter et år med buldrende inflation har HK’erne, ligesom de fleste andre lønmodtagere i Danmark, fået udhulet købekraften og banket reallønnen tilbage. Derfor bliver den absolutte topprioritet for HK Privat ved de kommende overenskomstforhandlinger, at resultatet skal kunne ses på lønsedlen. Det siger sektorformand, Simon Tøgern.
- Forventningerne fra vores bagland er høje. Jeg erkender, at vi er midt i en usikker tid med høj inflation, energikrise og krigen i Ukraine, så vi forventer nogle vanskelige forhandlinger, og vi kommer ikke til at indhente alt det tabte. Men vi vil kæmpe for, at der bliver skruet på alle de knapper, der kan give vores medlemmer flere penge mellem hænderne, siger han.
HK Privats funktionæroverenskomster har ingen mindstelønsbestemmelser. I stedet er de indrettet sådan, at der fra centralt hold forhandles fritvalg – en konto, hvor arbejdsgiver indbetaler en overenskomstaftalt procentsats af den ferieberettigede løn, som lønmodtageren selv kan vælge at få udbetalt som enten løn, feriefridage eller pension. Derudover forhandles der blandt andet pension, barselsbestemmelser og uddannelse, mens lønningerne altså forhandles lokalt i virksomhederne.
Meget tyder dog på, at der ikke har været det store at komme efter for HK Privats medlemmer ved de lokale lønforhandlinger det seneste år. HK Privats lønstatistik for 2022 tyder kun på en moderat lønfremgang, og ifølge en undersøgelse, som Epinion lavede blandt HK Privats medlemmer i efteråret, har 30 procent hverken fået en lønstigning eller haft en lønforhandling i 2022.
- Det er selvfølgelig ikke rimeligt, når vi ved, at produktiviteten er steget, og virksomhederne har haft en god indtjening gennem de senere år. Det burde i højere grad have afspejlet sig i medlemmernes lønudvikling, siger Simon Tøgern.
Derfor går HK Privat også til forhandlingerne med det formål, at overenskomsternes lønbestemmelser får et eftersyn, så det i højere grad sikres, at medlemmer har en reel mulighed for at forhandle sig til lønstigninger lokalt.
Udover løn handler de største medlemsønsker om større indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden, og at sikre at flere medlemmer er omfattet af overenskomsterne.
Nøgleord
Kontakter
Kathrine KellermannPresseansvarligHK Privat
Tlf:28568970kathrine.kellermann@hk.dkSimon TøgernFormandHK Privat
Tlf:50909642simon.toegern@hk.dkInformation om HK Privat
Følg pressemeddelelser fra HK Privat
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HK Privat
Ny undersøgelse peger på flere gevinster ved en stresspolitik på arbejdspladsen11.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
HK Privat efterlyser stresspolitikker på langt flere arbejdspladser.
Arbejdet er den primære årsag til stresssygemeldinger blandt privatansatte HK'ere29.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Knap hver 5. HK Privat-medlem har været sygemeldt med stress inden for de seneste 3 år. HK Privat efterlyser mere forebyggelse på arbejdspladserne.
HK Privat: Højesteretsdom efterlader hul i beskyttelsen af vikarer18.6.2026 13:35:44 CEST | Pressemeddelelse
Principiel dom betyder, at medarbejdere fortsat kan være udsendt som vikarer hos samme virksomhed i flere år uden den beskyttelse, som fastansatte kolleger nyder godt af.
HK fælder Det Faglige Hus for CPR-sjusk: Skal betale 10.000 kr. til medlem21.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Faglige Hus har behandlet personoplysninger ulovligt, da de forsøgte at overflytte medlem fra HK A-kasse til Det Faglige Hus A-kasse. Medlemmet selv anede intet og har aldrig talt med Det Faglige Hus.
HK Privat lancerer lønkampagne: Flere skal rustes til at banke på chefens dør19.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
HK Privat er nu klar med en række ekstraordinære tilbud, der skal styrke medlemmerne i deres lønforhandlinger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum