HK Privat

HK Privat kortlægger fremtidens otte kompetencer

Del
I dag er det ikke nok at være god til fx regneark, bogholderi og mødebooking. Du skal også være ”dygtig til at opbygge og vedligeholde relationer” og være ”omstillingsparat og nysgerrig”. HK Privat har derfor kortlagt otte fremtidskompetencer, som lanceres i et nyt onlineunivers i dag.

”Robotterne kommer og tager dit job” kan man ofte læse i medierne. For HK’erne handler det egentlig ikke om, at robotterne tager jobbet, men at robotter, automatisering og AI forandrer deres job, og dermed de faglige krav, som der stilles til dem. Det kræver ifølge HK Privat, at man ser på efter- og videreuddannelse af andre kompetencer end blot de rent formelle fagkrav.

- En stærk kernefaglighed er ikke længere nok - udviklingen er i fuld gang og har været det længe. Hvor man før i tiden fx kunne komme langt med ’bare’ at være en dygtig bogholder, så er det i dag også nødvendigt, at man har en vis forretningsforståelse samtidig med man skal kunne kommunikere sine opgaver klart og dokumentere sine resultater, siger formand i HK Privat, Simon Tøgern og fortsætter:

- Desværre begår mange den fejl, at de tænker, at de sidder godt og lunt i deres stilling, og føler sig kompetente til de faglige opgaver, og så glemmer de simpelthen, at det også kræver løbende kompetenceudvikling at bevare en nuværende stilling.

I HK Privat har et team af faglige medarbejdere det seneste år analyseret toneangivende rapporters bud på fremtidens kompetencebehov og undersøgt hundredvis af jobannoncer for at finde frem til, hvad det præcis er, arbejdsgiverne efterspørger.

På denne baggrund har man kortlagt otte tværgående kompetencer, som bliver vigtige på fremtidens arbejdsmarked: Kommunikation og relationer, praktisk problemløsning, forretningsforståelse, kritisk tænkning, kreativ tænkning, forståelse for projektarbejde, teknologiforståelse og et service-mindset.

Nyt onlineunivers skal hjælpe medlemmerne godt på vej

For netop at introducere de otte kompetencer og dermed ruste medlemmerne bedst muligt til fremtidens arbejdsmarked, lancerer fagforeningen i dag et onlineunivers, der ud fra kompetencerne tegner fremtidens arbejdsmarked.

- Den digitale udvikling ændrer konstant vores arbejdsgange og opgaver, og fx teknologiforståelse er en kompetence, der ikke længere lader sig sætte på formel med tre specifikke programmer, som man skal kunne. Det er derfor vores pligt at kunne give medlemmerne et klart svar, når de spørger ”hvad skal jeg kunne for at følge med udviklingen?” Og det kan vi nu, siger Simon Tøgern.

De otte kompetencer introduceres på www.hk.dk/fremtidenskompetencer sammen med læringsmateriale og forslag til uddannelsesveje på AMU og akademiniveau.

Nøgleord

Kontakter

Links

Information om HK Privat

HK Privat
Weidekampsgade 8
2300 København S

70114545https://www.hk.dk/omhk/sektor/hk-privat

HK Privat Logo HK Privat er HK Danmarks største sektor med 110.000 medlemmer.

Følg pressemeddelelser fra HK Privat

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra HK Privat

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye