Den nye aftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen giver svar på, hvordan de store besparelser på området, som blev bebudet med den helt rimelige ret til tidlig pension, skal se ud. Aftalen giver en forenkling af en række regler og oprydning i nogle af de mange kontrolkrav, som ledige og medarbejdere ligger under for i beskæftigelsessystemet.

Aftalen betyder også, at dagpengemodtagere fremover kun får én instans i systemet at forholde sig til i den første tid som ledig: A-kasserne overtager fra 1. januar 2024 forløbet for deres medlemmer i de første 3 måneders ledighed. I HK glæder næstformand for HK Danmark Mads Samsing sig over, at samspillet mellem landets jobcentre og a-kasser på den måde bliver styrket:

- I HK er vi rigtig glade for, at aftalen giver en mere effektiv arbejdsdeling i det vigtige samspil mellem jobcentre og a-kasser. Det er fornuftigt, og vi er klar til at påtage os opgaven i HK’s a-kasse. I det hele taget er vi godt tilfredse med aftalen set i lyset af præmissen om, at der skulle findes penge til den helt rimelige ret til tidlig pension. Den præmis anerkender vi. Retten til tidlig pension er afgørende, og det er godt, at finansieringen nu er på plads, selvom vi selvfølgelig hellere havde set, den var finansieret på anden vis, lyder det fra næstformanden, som også er formand for HK's A-kasse.

Mads Samsing er desuden tilfreds med, at aftalepartierne indskærper reglerne om virksomhedspraktik.

- Vi havde ønsket os yderligere opstramning for at undgå den fortrængning af ordinære jobs, som vi ser på dele af arbejdsmarkedet. Men det er dog godt, at der er opmærksomhed på det. Det vil vi selvfølgelig følge op på og holde kommunerne fast på.

Bekymring for øget pres på medarbejderne
Hos HK Kommunal, der organiserer over 5.000 medarbejdere i jobcentrene, er der dog også bekymringer at spore. Formand for HK Kommunal Lene Roed beklager den store besparelse, der især skyldes den politiske aftale om finansiering af retten til tidlig-pension:

- Medarbejderne i jobcentrene bliver presset voldsomt, når de bliver færre om opgaverne. Den store og komplekse indsats overfor bl.a. unge og kontanthjælpsmodtagere – i mange tilfælde med sociale og psykiske problemer – kræver store ressourcer. Udsigten til færre rigide proceskrav baner til gengæld vej for mere smidige forløb og individuelle løsninger, hvor borgerne bliver mødt med tillid i stedet for kontrol, og hvor job- og virksomhedskonsulenterne kan prioritere deres indsats i stedet for at sætte kryds i overflødige skemaer, siger Lene Roed.