HK: Kommuneaftale fastholder sparekurs

Del
Regeringens økonomiaftale med kommunerne imødekommer kun delvist behovet for borgernær velfærd i 2019, vurderer HK Kommunal.

Borgere og virksomheder kan trods det tilsyneladende pæne rammeløft på 1,7 milliarder kroner i den nye kommuneaftale for 2019 se frem til fortsat smalhals i velfærden.

Sådan lyder det fra HK Kommunals formand, Bodil Otto, der peger på, at kommunerne fortsat er pålagt at spare en milliard kroner gennem det såkaldte Moderniserings- og effektiviseringsprogram.

- Af den ene milliard ryger halvdelen helt ud af de kommunale budgetter. Netto giver kommuneaftalen altså et løft på 1,2 milliarder kroner, og det er ikke tilstrækkeligt til bare at dække behovet for velfærd til ældre og unge, som der vil blive flere af det kommende år. Og løftet er da langtfra nok til at udvikle en tidssvarende kommunal service, der følger med den almindelige velstandsudvikling i samfundet, vurderer Bodil Otto.

Ideologiske travere

HK Kommunals formand betegner derudover aftalens formuleringer om mere konkurrenceudsættelse og lavere skatter som gamle, forudsigelige travere.

- Undersøgelser peger ganske entydigt på, at danskerne hverken ønsker skattelettelser eller privatiseringer på bekostning af velfærd, siger Bodil Otto.

Hun understreger, at mange kommuner ifølge en undersøgelse fra KL ganske bemærkelsesværdigt forventer at hente gevinster ved at hjemtage udliciterede opgaver i eget regi.

- Det bryder jo med manges opfattelse af, at private løsninger er mere effektive end offentlige løsninger. Men som regeringen er sammensat, er det åbenbart nødvendigt at få sat nogle ideologiske fingeraftryk, der ikke desto mindre er uden hold i den virkelige, kommunale verden, fastslår HK Kommunals formand.

Kontakter

Formand for HK Kommunal Bodil Otto, tlf. 2946 9670

Information om HK Danmark

HK Danmark
Weidekampsgade 8
2300 København C

70 11 45 45http://www.hk.dk/

Følg pressemeddelelser fra HK Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra HK Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye