HK: Ja tak til mere faglighed i den offentlige sektor
Sagsbehandlere, lægesekretærer, jobcentermedarbejdere, skolesekretærer, bibliotekspersonale og langt hovedparten af landets offentligt ansatte ser frem til, at man på Christiansborg får luget ud i en række utidssvarende regler og procedurer, så man i højere grad får mulighed for at udnytte sin faglighed.
Sådan lyder det fra HK Kommunals formand Bodil Otto om det afbureaukratiseringsudspil, ’Færre regler og mindre bureaukrati’, regeringen netop har præsenteret.
- Vi har igennem en årrække talt varmt for en kursændring i styringen af velfærden, så medarbejderne kan få mere tid til kerneopgaven. Helt overordnet er regeringen derfor på rette spor med sit udspil. Samtidig kvitterer vi for, at innovationsministeren inviterer de ansatte og deres organisationer til et partnerskab om at forny den offentlige sektor, siger Bodil Otto.
HK Kommunals formand opfordrer derfor innovationsministeren til at lade handling følge ord, når det drejer sig om at inddrage medarbejderne i afbureaukratiseringen.
- Hvis de gode intentioner om at frigøre noget faglighed i velfærden skal have luft under vingerne, er det bydende nødvendigt, at inddrage de praktikere, der i dagligdagen løser de borgerrettede velfærdsopgaver, fra dag ét. Medarbejderne er på mange måder garanter for, at kommuner, regioner og stat kan fastholde styringen i afbureaukratiseringsprojektet, lyder det fra Bodil Otto.
Regeringens forventninger om, at afbureaukratiseringen kan frigøre hele fire milliarder kroner frem til 2022, hviler ifølge HK Kommunals formand på et ganske skrøbeligt grundlag.
- Jeg vil tillade mig at betvivle, at der alene som følge af procesændringer kan frigøres et beløb i den størrelsesorden. Under alle omstændigheder er det helt afgørende, at man ikke indhenter mulige effektiviseringsgevinster, før man har høstet konkrete resultater ude i den virkelige verden. At man i det hele taget ikke lader en sparedagsorden diktere hele processen, siger Bodil Otto og fortsætter:
- For det nytter jo altså ikke noget, at man processerer sig frem til udvikling og kvalitet, hvis man samtidig gennem minusvækst og et opgør med de puljer, der er sat i verden for at dække de værste huller i velfærden, amputerer antallet af offentligt ansatte, så de, der er tilbage, ikke længere har tid til at lykkes med kerneopgaven.
Kontakter
Bodil Otto, formand for HK Kommunal, tlf. 29469670
Information om HK Danmark
Følg pressemeddelelser fra HK Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HK Danmark
Beskæftigelsesministeren tager på Jobpatrulje2.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag kører beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen og HK’s forbundsformand Anja C. Jensen med Jobpatruljen for at tjekke op på unge fritidsjobberes arbejdsforhold. For det er afgørende, at unge får en god start på arbejdslivet.
Ny analyse: Stress øger risiko for tidlig tilbagetrækning med 50 %27.6.2025 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd forud for stormøde om stress viser, at arbejdsrelateret stress øger risikoen for at trække sig fra arbejdsmarkedet før pensionsalderen. “Den nye dokumentation understreger endnu en gang, hvorfor et øget politisk fokus på stress giver mening samfundsøkonomisk,” siger forbundsformand for HK.
Presseinvitation: Stormøde om stress 27. juni24.6.2025 09:51:10 CEST | Pressemeddelelse
Det er tid til handling. HK inviterer til politisk stormøde om stress. På mødet vil politikere, arbejdsmarkedets parter og centrale aktører give beskæftigelsesministeren input til løsninger mod stress.
Opjusteret råderum giver plads til oprustning og velfærd men hænger dårligt sammen med besparelser i det offentlige23.6.2025 11:41:30 CEST | Pressemeddelelse
Finansministeriets seneste opjustering af råderummet giver regeringen et forklaringsproblem i forhold til besparelser i det offentlige. For hvordan forklarer vi borgerne, at der nu igen bliver længere sagsbehandlingstider, mindre velfærd og usikkerhed om værdig tilbagetrækning, når staten tilsyneladende bliver ved med at finde flere milliarder, spørger forbundsformand for HK, Anja C. Jensen.
Årets HandleKraft-pris går til Modstrøm13.6.2025 18:31:44 CEST | Pressemeddelelse
Organisationen Modstrøm modtager årets HandleKraft-pris for sit vigtige arbejde med at give unge udenfor job og uddannelse og FGU-elever en stærk stemme og stærke fællesskaber. Med prisen følger 25.000 kroner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum