HK Handel

HK Handel: Vigtigt med fokus på psykisk arbejdsmiljø i ny aftale

Del
Det er et skridt i den rigtige retning, at der kommer øget fokus på psykisk arbejdsmiljø og lederens rolle i ny arbejdsmiljøaftale, mener HK Handel.

En stor del af landets butiks- og lageransatte medarbejdere arbejder i psykisk belastende arbejdsmiljøer, hvor der er stor risiko for at udvikle arbejdsrelateret stress – bl.a. som følge af en grov og voldsom tone fra kunderne.

Derfor er det positivt, at et samlet Folketing sætter fokus på psykisk arbejdsmiljø og samtidig afsætter 16 millioner kroner til en styrket indsats mod arbejdsrelateret stress i en ny arbejdsmiljøaftale. Det mener Mette Høgh, formand for HK Handel.

- Arbejdsmiljøaftalen anerkender, at vold og trusler er et stort problem i nogle brancher, og at der skal arbejdes målrettet med forebyggelsen af den arbejdsrelaterede stress, det medfører. Vi har en klar forventning om, at butiksbranchen er et af de områder, man vil se nærmere på i den forbindelse, siger hun.

Alle ledere skal passe på deres medarbejdere
Gentagne undersøgelser blandt HK Handels medlemmer viser, at op mod 80 procent af butiksansatte oplever at blive talt grimt eller nedsættende til, og verbale trusler er desværre langt fra sjældne.

- Vi har gennem længere tid råbt højt om behovet for et reelt forebyggende arbejde på dette område, og derfor er arbejdsmiljøaftalen et skridt i den rigtige retning. Aftalen løser langt fra alle de udfordringer, vi oplever i forhold til det psykiske arbejdsmiljø, men det er en sympatisk begyndelse, siger Mette Høgh.

I punktet om ’Styrket indsats mod arbejdsrelateret stress og fokus på lederes rolle ift. det psykiske arbejdsmiljø’ fremgår det, at der skal etableres en ny hotline for ledere, der kan få hjælp og vejledning. HK Handel havde dog gerne set, at det ikke kun blev et tilbud til de ledere, der selv rækker ud.

- Det er en fin start, men det er vigtigt, at alle ledere bliver uddannet i at tage vare på deres medarbejdere – derfor vil vi fortsat kæmpe for, at man træner og uddanner ledere til forebyggende at tage hånd om deres medarbejdere og det psykiske arbejdsmiljø, understreger Mette Høgh.

Nøgleord

Kontakter

Jacqueline RodriquesPresse- og kommunikationskonsulent

Tlf:28109998

Information om HK Handel

HK Handel
HK Handel
Weidekampsgade 8
2300 København S

7011 4545http://www.hk.dk

HK Handel er fagforening for alle, der arbejder i butik, på kontor eller lager i handelsbranchen.

Følg pressemeddelelser fra HK Handel

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra HK Handel

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye