HK/Danmark

HK HANDEL: Ny butiksoverenskomst sikrer kompensation for natarbejde

Del

HK HANDEL og Dansk Erhverv Arbejdsgiver har fredag eftermiddag indgået en aftale om fornyelse af Butiksoverenskomsten, der dækker 150.000 medarbejdere. Aftalen indebærer en markant forhøjelse af tillæg for natarbejde.

- Det er lykkedes os at få forhandlet et tillæg for natarbejde på plads. Der er ingen tvivl om, at HK HANDEL helst helt ville undgå, at vores medlemmer skal sætte helbredet på spil ved at gå på arbejde om natten, men med den nye overenskomst sikrer vi i det mindste en mærkbar økonomisk kompensation for ulemperne, siger HK HANDELs formand, Per Tønnesen.

Tillægget for natarbejde er et gennembrud på overenskomsten, der ikke tidligere har haft et nattillæg. Nattillægget indføres pr. 1. marts 2017 og giver 8,60 kr. oven i det eksisterende forskudttidstillæg. I 2018 og 2019 stiger tillægget yderligere, således at der i 2019 skal betales et tillæg på 35,50 kr. i timen i tidsrummet kl. 23-06.

- Det opfatter vi som en rimelig forhøjelse af den betaling, som arbejdsgiverne må betale medarbejderne for at holde supermarkeder åbne i nattetimerne, siger Per Tønnesen.

Parterne vil i den treårige overenskomstperiode følge og drøfte udviklingen af natarbejde i detailhandlen. Der er enighed mellem parterne om, at det vil være hensigtsmæssigt, at virksomhederne drøfter det med tillidsrepræsentanter eller samarbejdsudvalg, inden der eventuelt indføres natarbejde.

Kontakter

Presseansvarlig Nina Juhl Østergaard: 5162 8770 / nina.juhl.oestergaard@hk.dk

Information om HK/Danmark

HK/Danmark
Weidekampsgade 8
0900 København C

3330 4343http://www.hk.dk/

Følg pressemeddelelser fra HK/Danmark

Ved at skrive dig op her, vil du modtage pressemeddelelser på mail når de udsendes. Indtast din mail og følg instruktionerne. Det er ligeså let at melde sig fra igen.

Flere pressemeddelelser fra HK/Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum