HK/Danmark

HK HANDEL: Handelsansatte rustes til en digital fremtid

Del

HK HANDEL og Dansk Erhverv opretter et fælles sekretariat, der skal analysere og kortlægge udviklingen i forhold til digitalisering, automatisering og e-handel på handelsområdet. Samarbejdet skal sikre, at butiksansatte har de rette kompetencer til at varetage fremtidens job.

Fællessekretariatet er et af resultaterne i aftalen om fornyelse om Butiksoverenskomsten, som parterne har indgået fredag eftermiddag.

- Vi har på begge sider af bordet en forventning om, at e-handel og stigende digitalisering kommer til at forandre job, virksomheder og hele handelsbranchen i de kommende år. Derfor har vi i fællesskab afsat et beløb til at sikre, at medarbejderne på overenskomsten får mulighed for at kvalificere sig til at kunne imødekomme virksomhedernes krav, siger Per Tønnesen, formand for HK HANDEL.

HK HANDEL og Dansk Erhverv finansierer i fællesskab sekretariatets arbejde, der snarest sættes i gang. Sekretariatets arbejde skal skabe en fælles forståelse og fælles forudsætninger for de muligheder og udfordringer, som den øgede digitalisering og automatisering medfører.

- Det er vigtigt for os at klæde vores medlemmer på til fremtiden. De skal stå stærkest muligt, så de kan være med i kampen om de nye job, der opstår, i takt med at andre forsvinder som resultat af den stigende digitalisering, siger Per Tønnesen.

Kontakter

Yderligere oplysninger:
Presseansvarlig Nina Juhl Østergaard: 5162 8770 / nina.juhl.oestergaard@hk.dk

Information om HK/Danmark

HK/Danmark
Weidekampsgade 8
0900 København C

3330 4343http://www.hk.dk/

Følg pressemeddelelser fra HK/Danmark

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra HK/Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum