HK/Danmark

HK: Gode anbefalinger til trepartsforhandlinger om uddannelse

Del

Ekspertgruppen for efter- og videreuddannelse anbefaler regeringen at satse på uddannelse til alle hele livet i trepartsforhandlingerne. Og det er godt, mener HK-formand Kim Simonsen. Men han frygter, at nogle af anbefalingerne kan ødelægge mulighederne for efteruddannelse i servicebranchen

Man skal kunne uddanne sig hele livet, og det skal være nemt for den enkelte med én indgang til uddannelsessystemet at finde præcis den retning og den uddannelsesinstitution, der er den rette. Samtidig skal efter- og videreuddannelsessystemet kunne bruges af alle, der har behov for det.

Sådan lyder de overordnede linjer og anbefalinger i den rapport, som regeringens ekspertgruppe for efter- og videreuddannelse i dag har offentliggjort. 

Og dem hilser HK velkommen:

- Arbejdsmarkedet udvikler sig med stor hast, så det er helt nødvendigt med livslang læring. Vi tror på uddannelse til alle hele livet. Den holdning trænger meget tydeligt igennem hele ekspertgruppens rapport, så det kvitterer vi for, siger Kim Simonsen, formand for HK. 

Men at HK-formanden er enig i de overordnede linjer betyder ikke, at han finder alle udvalgets anbefalinger for helt uproblematiske. 

Rapporten giver i alt 13 anbefalinger forud fra trepartsforhandlingerne mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter, og nogle af dem vil betyde store omvæltninger for det såkaldte AMU-system, der udbyder korte, erhvervsrettede kurser.

- Vi er helt enige med eksperterne i, at AMU-systemet har brug for en gennemgående oprydning, men jeg kan frygte, at anbefalingerne på AMU-området i værste fald kan betyde, at dele af servicebranchen ikke får det nødvendige udbud af AMU-kurser og medføre et fald i efteruddannelsesaktiviteten på området.

Ekspertrådets anbefalinger vil nu blive givet videre til regeringen, der på grundlag af rapporten vil skrive et kommissorium for de kommende trepartsforhandlinger. 

- Jeg ser frem til at læse det kommissorium. Ekspertgruppens rapport, synes jeg, giver et godt grundlag for at skrive det, hvis blot de tænker ind, at der ikke må ske forringelser for enkelte brancher, siger Kim Simonsen.

Nøgleord

Kontakter

Pressechef Birgitte Hougaard, 23811114

Information om HK/Danmark

HK/Danmark
Weidekampsgade 8
0900 København C

3330 4343http://www.hk.dk/

Følg pressemeddelelser fra HK/Danmark

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra HK/Danmark

HK hilser ekspert-anbefalinger om psykisk arbejdsmiljø velkommen. Men der skal følge penge med.27.9.2018 13:04pressemeddelelse

Dårligt arbejdsmiljø koster det danske samfund milliarder af kr. Hvert eneste år. 80 mia. kr. Udgifter til sundhedsvæsen og sygedagpenge, produktionstab og manglende skatteindtægter. Oven i det kommer så de menneskelige omkostninger – fysiske som psykiske. Og problemet stiger ovenikøbet år for år. Samlet set går det den forkerte vej med arbejdsmiljøet, selv om der heldigvis også er gode historier. Og derfor er vi som udgangspunkt vældig tilfredse med, at det ekspertudvalg, som blev nedsat sidste år, både har medlemmer, der repræsenterer arbejdsmarkedets parter og flere faglige eksperter inden for feltet, siger HK´s næstformand Martin Rasmussen. Udvalget har nu barslet med en række anbefalinger. ”Et af vores største ønsker er klare regler. En bekendtgørelse om det organisatoriske og sociale arbejdsmiljø, der lægger den juridiske ramme. Den skal være på plads, hvis vi skal forebygge dårligt psykisk arbejdsmiljø. Det skal simpelthen være tydeligt for enhver, hvordan man forebygger og hånd

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum