HK: Flot udspil til tidlig tilbagetrækning
18.8.2020 13:02:44 CEST | HK Danmark | Pressemeddelelse
- Vi har med spænding ventet på regeringens udspil til denne reform, for ambitionerne har været høje og faldgruberne store. Men den ramme der er fremlagt i dag, ser rigtig fornuftig og gennemtænkt ud, siger Kim Simonsen.
Ifølge HK’s formand er det afgørende, at der i regeringens forslag ikke gøres forskel på lønmodtageres muligheder for at opnå retten til tidlig tilbagetrækning.
- Reformen lægger op til at løse nogle af de udfordringer, som systemet i dag ikke tager højde for. Vejene ud af arbejdsmarkedet, for dem der virkelig er nedslidte, er meget kringlede i dag. Regeringens forslag giver flere mulighed for at gå med værdigheden i behold inden nedslidningen rammer alvorligt, fordi det bliver givet som en rettighed. Det har været afgørende, og regeringen i mine øjne lykkedes flot med dette udspil, siger Kim Simonsen.
Mange HK’ere mærker sliddet
Forslaget vil i sin nuværende form betyde, at ca. 4.500 HK’ere får ret til at trække sig tilbage tidligere end folkepensionsalderen når reformen træder i kraft. Dermed udgør HK’s medlemmer en stor del af målgruppen, hvilket glæder formanden.
- Det har været vigtigt for os i HK at understrege, at nedslidning er et bredt begreb, der ikke kun kan opgøres i, hvor mange kilo man slæber rundt på i sit job. Nedslidning er også mikrobelastninger gentaget i årevis, og hårdt psykisk arbejdsmiljø, der munder ud i stress, som flere af vores medlemmer desværre oplever. Nu må vi så se, hvor mange der ender med at benytte sig af muligheden for tidlig tilbagetrækning, men at muligheden er der – også for laboranten, kasseassistenten og sagsbehandleren – er et afgørende element for os, siger Kim Simonsen.
Læser man sig ned i teksten er det ifølge Kim Simonsen værd at bemærke – og rose – at der i udspillet tages højde for perioder med barsel, deltid, ledighed, fleksjob og selvstændig virksomhed, når der skal tælles år på arbejdsmarkedet.
- Alt i alt vil jeg mene, at skønhedsfejlene ved dette udspil er ganske små. Vi så for eksempel gerne, at grænsen for, hvor meget man må tjene ved siden af, uden at blive modregnet i sin ydelse, hæves fra de foreslåede 24.000 kroner om året. Det vil for mange kunne give en mere glidende overgang til pensionisttilværelsen, og samtidig bidrage positivt til arbejdsudbuddet, siger Kim Simonsen.
Kontakter
Søren GisselmannKommunikationschef
Tlf:24600605soeren.gisselmann@hk.dkInformation om HK Danmark
Følg pressemeddelelser fra HK Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HK Danmark
HK Danmark ansætter Anton Thorell Carøe som ny cheføkonom31.8.2026 06:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. september tiltræder Anton Thorell Carøe som ny cheføkonom i HK Danmark. Han kommer senest fra en stilling som økonom i AL Sydbank, det tidligere Arbejdernes Landsbank, og skal være med til at styrke HK Danmarks økonomiske analyser og position i den offentlige debat.
Sundhed og trivsel: HK og Falck indgår nyt partnerskab16.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag har alle HK-medlemmer mulighed for at få adgang til en online læge og mulighed for at tilkøbe en HK-sundhedsordning. Det er resultater af et nyt partnerskab mellem Falck og HK.
HK hædrer arbejdet med udsatte børn og familier11.6.2026 18:41:03 CEST | Pressemeddelelse
Mistrivsel blandt piger og unge kvinder. Unge uden uddannelse eller job. Og børn fra familier, der ikke kan få hverdagen til at hænge sammen. Fem år i træk har HK's HandleKraft-pris sat spot på dem, der ofte glemmes. I år går prisen til Børnesagens Fællesråd.
HK roser ny regering for fokus på stress, leveomkostninger og AI-samarbejde2.6.2026 16:10:17 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens ambitioner om at mindske stress, lette presset fra høje leveomkostninger og inddrage arbejdsmarkedets parter i et nationalt digitalt partnerskab om AI møder ros fra HK.
HK går frem med 3.000 medlemmer19.5.2026 08:02:02 CEST | Pressemeddelelse
Flere vælger HK til. HK har fået 3.000 flere arbejdsmarkedsaktive medlemmer. Det oplyser fagforeningen på baggrund af de medlemstal, der netop er offentliggjort af Danmarks Statistik.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
