HK: Finanslov sætter ny, grøn og bedre kurs
2.12.2019 22:23:37 CET | HK Danmark | Pressemeddelelse
Investeringer i velfærd og et farvel til omprioriteringsbidraget på uddannelse. En stærkere klimaindsats og flere ressourcer til et hårdt presset skattevæsen. Det er vigtige årsager til, at finansloven for 2020 får en positiv modtagelse hos HK. Formand Kim Simonsen glæder sig over, at regeringens første finanslov sætter en mere fornuftig og bæredygtig kurs for Danmark.
- Danmark skal investere mere og ikke mindre i uddannelse, hvis vores samfund skal kunne udnytte den digitale og den grønne vækstmotor. Der er ingen vej udenom. Så det er et klogt første skridt, at finansloven lægger omprioriteringsbidraget på uddannelse i graven. Og så er det godt at se, at finansloven trækker Danmark i en grønnere retning.
HK-formanden noterer sig, at finansloven giver markant flere penge til velfærd. Penge, som ikke blot kan matche det såkaldte demografiske træk, men mere til.
- Det er godt og tiltrængt, at finansloven løfter vores fælles velfærd betydeligt efter mange år med nedskæringer. Det er afgørende, at vi kan stole på, at vores velfærdssamfund er der for dem, der har brug for det, siger Kim Simonsen og tilføjer:
- Så meget desto vigtigere er det at få taget hul på arbejdet med at genoprette et skattevæsen, som er udsultet efter nedskæring på nedskæring. Det vil jeg se frem til at læse mere om i den endelige aftaletekst.
Nøgleord
Kontakter
Kommunikationschef, HK
Søren Gisselmann
24 60 06 05
Information om HK Danmark
Følg pressemeddelelser fra HK Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HK Danmark
HK Danmark: Stress er et kæmpe samfundsproblem20.10.2026 12:01:04 CEST | Pressemeddelelse
En ny rapport fra De Økonomiske Råd slår fast, at alvorlige stresstilfælde har store konsekvenser for både mennesker og det danske arbejdsmarked. HK Danmark kalder det et kæmpe samfundsproblem og opfordrer arbejdsgiverne til at tage et større ansvar for forebyggelse.
HK: Godt nyt om stressforebyggelse, men forkert at forringe seniorpensionen9.10.2026 09:16:34 CEST | Pressemeddelelse
I SSFMR-regeringens første finanslov er der både gode og bekymrende elementer set med HK’s øjne. Den nye forebyggelsesfond, som skal bekæmpe stress, får ros. Men flere af finansieringselementerne rammer medlemmerne, og planerne for en forringelse af seniorpensionen bekymrer formand for HK Mads Samsing.
HK: Godt med fokus på danskernes hverdag6.10.2026 13:30:19 CEST | Pressemeddelelse
Statsministeren satte i sin tale til Folketingets åbning fokus på flere dagsordener, der har stor betydning for HK’s over 200.000 medlemmer. Formand for HK Danmark Mads Samsing glæder sig over fokus på hverdagsøkonomi, stærke lokalsamfund og kunstig intelligens, men savner et konkret opgør med den høje elafgift.
HK Danmark ansætter Anton Thorell Carøe som ny cheføkonom31.8.2026 06:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. september tiltræder Anton Thorell Carøe som ny cheføkonom i HK Danmark. Han kommer senest fra en stilling som økonom i AL Sydbank, det tidligere Arbejdernes Landsbank, og skal være med til at styrke HK Danmarks økonomiske analyser og position i den offentlige debat.
Sundhed og trivsel: HK og Falck indgår nyt partnerskab16.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag har alle HK-medlemmer mulighed for at få adgang til en online læge og mulighed for at tilkøbe en HK-sundhedsordning. Det er resultater af et nyt partnerskab mellem Falck og HK.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
