HK: Der er brug for både speeder og bremse i pensionssystemet
4.5.2022 09:33:00 CEST | HK Danmark | Pressemeddelelse
- Når det kommer til at fremtidssikre ikke bare pensionssystemet, men hele arbejdsmarkedet, er der brug for at træde på både bremse og speeder. Først og fremmest er der brug for at bremse op for den automatiske stigning i pensionsalderen, vi kender fra Velfærdsforliget. Men samtidig skal der til gengæld trykkes på speederen, når det kommer til at sikre, at alle kan få et langt og sundt arbejdsliv, siger Anja C. Jensen.
I HK har man set frem til Pensionskommissionens anbefalinger med et håb om, at der ville blive lagt op til lempelser af stigningen i pensionsalderen. Man er dog meget bevidste om dilemmaerne ved at justere på Velfærdsforliget fra 2006, men mener alligevel at tiden er moden.
- Jeg er udmærket klar over, at der er en masse økonomiske hensyn ved at fortsætte med at hæve pensionsalderen som hidtil, men i HK’s optik er det nødt til at stoppe på et tidspunkt. Der må også tages menneskelige hensyn og hensyn til retfærdigheden i systemet. Derfor er jeg glad for, at Pensionskommissionen foreslår at lempe på den hidtidige stigning - og netop tænker retfærdig fordeling mellem arbejdsliv og pensionisttilværelse på tværs af generationerne ind i deres anbefalinger, siger Anja C. Jensen.
Flere skal frivilligt blive længere
For HK er der dog et andet og mindst lige så vigtigt aspekt ved et stærkt pensionssystem, nemlig alle de ting der kan gøre, at folk frivilligt ønsker at blive længere tid på arbejdsmarkedet. Der har HK-formanden en klar opfordring til at flytte foden fra bremsen til speederen.
- Der skal trykkes på speederen, når det kommer til at sikre, at alle kan få et langt og sundt arbejdsliv. Både politikere og arbejdsgivere er nødt til at tage opgaven med at sikre bedre arbejdsmiljø, bedre seniorordninger og bedre muligheder for sporskifte og livslang læring meget mere alvorligt. Og så er det afgørende, at seniorpension og ret til tidlig tilbagetrækning stadig er mulige løsninger for dem, der er nødt til at sige stop før kroppen og sjælen giver op efter mange års hårdt arbejde. Disse ordninger skal naturligvis løbende forbedres i takt med at pensionsalderen stiger, siger Anja C. Jensen.
Kontakter
Søren GisselmannKommunikationschef
Tlf:24600605soeren.gisselmann@hk.dkBilleder

Information om HK Danmark
Følg pressemeddelelser fra HK Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HK Danmark
HK lancerer KollegaKarma: En ny indgang til dialog om arbejdsmiljø5.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et godt kollegaskab kan ikke stå alene – men det spiller en rolle. Nu relancerer HK kampagnen KollegaKarma og sætter fokus på den del af arbejdsmiljøet, der handler om relationer i hverdagen.
HK: Velfærden må ikke ende som økonomisk buffer24.2.2026 10:53:52 CET | Pressemeddelelse
Regeringens 2035-plan tegner en mere stram økonomisk situation. Lønmodtagerne har skabt et råderum, der nu er ved at være brugt. De kommende prioriteringer skal komme velfærden og lønmodtagerne til gode, mener HK.
HK: Lille merudgift for arbejdsgiverne kan give hurtigere svar til arbejdsskaderamte9.2.2026 08:39:45 CET | Pressemeddelelse
HK foreslår en akut løsning, der kan forkorte ventetiderne for arbejdsskaderamte: et ekstra bidrag på 500 kr. pr. sag, som skal gå direkte til flere sagsbehandlere.
HK: Aftalen om moms er usikker og for langt ude i fremtiden28.1.2026 10:25:35 CET | Pressemeddelelse
Aftalen om at nedsætte momsen på fødevarer er et usikkert tiltag, der træder i kraft for sent. Der er brug for hurtigere og mere sikre løsninger, mener HK.
HK bakker op om fødevarecheck, men er skeptisk overfor dyr og usikker momsnedsættelse27.1.2026 11:30:50 CET | Pressemeddelelse
Regeringens fødevarecheck giver tiltrængt hjælp til pressede familier. Men HK efterlyser også langsigtede løsninger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum