HK/Danmark

HK: Dagpengeaftale er skæv og helt forkert

Del

Ny dagpengeaftale sender regningen videre til nyuddannede og gør dagpengene afhængige af, om man har børn. Samtidig kan alle se frem til karensdage. Helt urimeligt og dumt, mener HK-formand Kim Simonsen.

71,5 procent af dagpengene. Så meget vil en ledig dimittend uden børn få i fremtidens dagpengesystem. Satsen er 82 procent, hvis man har børn.

Og alle kan se frem til tre karensdage i løbet af dagpengeperioden.

- Det her er at løbe fra alle aftaler og løfter. Lønmodtagerne skal betale i både pose og sæk. Jeg mener, det er helt urimeligt, det er ærgerligt og det er direkte dumt, siger Kim Simonsen, formand for HK.

- Politikerne lovede og lovede, at dagpengesatsen ikke skulle sættes ned. Men det er dét, der er sket. Med en dimittendsats på sultegrænsen og med karensdage ovenikøbet kan man da kun kalde det for et løftebrud.

- Fagbevægelsen havde faktisk givet realistiske indrømmelser i kommissionsarbejdet, og kommissionen havde leveret et kompromis – men det er slut nu. Dagpengesåret er åbnet igen, siger Kim Simonsen.

Han er også helt uforstående over for, at der i dagpengesystemet bliver gjort forskel på, om man er forsøger eller ikke forsørger.

- Dagpengesystemet er et forsikringssystem, som lønmodtagerne selv betaler til. Hvilke andre forsikringer er afhængige af, om man har børn eller ej? Så vurderer man jo indkomsten ud fra social status, og det hører til i de sociale systemer. Ikke i et forsikringssystem, siger Kim Simonsen.

Kontakt: Birgitte Hougaard, Pressechef, HK, tlf: 23811114

Information om HK/Danmark

HK/Danmark
Weidekampsgade 8
0900 København C

3330 4343http://www.hk.dk/

Følg pressemeddelelser fra HK/Danmark

Ved at skrive dig op her, vil du modtage pressemeddelelser på mail når de udsendes. Indtast din mail og følg instruktionerne. Det er ligeså let at melde sig fra igen.

Flere pressemeddelelser fra HK/Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum