Hjørring Kommune vil hjælpe børnefamilierne og bilbørnene!
Det viser sig, at når børn og unge er selvtransporterende, øger det eksempelvis deres selvstændighed og motion. Det påvirker deres læring positivt, og de øver sig i at begå sig i trafikken. Transporttiden giver mulighed for socialt samvær ved at følges med vennerne og kan give adspredelse fra smartphonen. Samtidig opnår de unge en større fleksibilitet og frihed - og så er det godt for miljøet.
Men børn og unge på 9, 12 og 15 år er meget forskellige – det er de både i deres mentalitet og i deres muligheder, interesser, adfærd og fysik. Derfor er der ikke én måde at få dem aktiveret på. Til gengæld er der én vej til at tage ansvar og hjælpe med motivationen – nemlig forældrene!
”Med kampagnen - Dit barn kan selv - ønsker vi at motivere forældrene, men alle kender til ”kampen” mandag morgen, når vi er sent på den, og det hele gerne må være nemt. Så kommer vi måske til at køre vores børn i skole alligevel, fordi vi slipper for at diskutere, og det er hurtigere bare at komme afsted”, forklarer Karen Elvang Svendsen fra Vesthimmerlands Kommune.
Det er ifølge en undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik kun hver fjerde ung, der mener, at det er vennerne, der påvirker deres adfærd i trafikken.
”Det viser sig, at børn og unge faktisk lytter til deres forældre omkring adfærd i trafikken – så selvom de unge vrisser lidt af situationen, så har det faktisk indflydelse, når forældrene blander sig”, fortæller Karen Elvang Svendsen omkring overvejelserne bag kampagnen og Rådet for Sikker Trafiks undersøgelse.
Kampagnen har derfor fokus på at give forældrene et smil med på vejen og give dem gode argumenter, så de kan motivere deres børn og unge til selv at transportere sig til og fra skole. I en række film bliver forældrene ”hængt lidt ud”, så de unge kan grine med, når det faktisk er forældrenes egen ”skyld”, at de bukker under og starter bilen til skole gang på gang.
Når kampagnen sættes i gang den 3. august, vil det være med udgangspunkt i en række kampagnefilm (se link nedenfor) med forældre i hovedrollen, som kører deres børn. Konfrontationen i at lære at sige fra sættes på spidsen med en række sjove situationer, og i det hele taget skal filmene gerne få modtageren til at smile over situationer, hvor de gengiver konflikter mellem børn og forældre.
Hvor filmene udstiller de ofte lidt kaotiske øjeblikke mellem børn og forældre, har websiden www.ditbarnkanselv.dk konkrete argumenter og råd til at hjælpe forældrene godt på vej til de besværlige diskussioner, hvor transport er omdrejningspunktet. Rådene vil i kampagneperioden løbende blive delt fra websitet i opslag på sociale medier.
De nordjyske kommuner bag kampagnen er Brønderslev, Hjørring, Jammerbugt, Mariagerfjord, Morsø, Rebild, Thisted og Vesthimmerlands kommuner. Kampagnen afvikles fra uge 32 og fire uger frem.
Kontakter
For yderligere information, kontakt venligst:
Helene Østergaard Kristensen, Team Vej, Hjørring Kommune
Direkte telefon 7233 6617
Mobiltelefon 4122 6617
E-mail: hoek@hjoerring.dk
Links
Information om Hjørring Kommune
Hjørring Kommune er med sine knap 64.000 indbyggere den næst største kommune i Nordjylland. Du finder os centralt placeret i Vendsyssel og dermed i centrum af Skandinavien og Nordeuropa. Klik dig videre og bliv meget klogere på Hjørring Kommune.
Følg pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Digitalt E-Team i Hjørring Kommune bliver permanent – nytænkning skaber tryghed og frihed for borgerne18.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter et år med bemærkelsesværdige resultater har Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget i Hjørring Kommune besluttet at gøre det digitale E-Team til en fast del af kommunens velfærdstilbud. Evalueringen viser, at de digitale løsninger ikke blot skaber større tryghed og fleksibilitet for borgerne, men også imødekommer de voksende udfordringer med rekruttering i ældreplejen.
Nyt byråd i Hjørring Kommune er konstitueret5.12.2025 10:31:27 CET | Pressemeddelelse
Hjørring Kommunes byråd for perioden 2026-2029 har fordelt borgmesterposten, viceborgmesterposter samt pladserne i Økonomiudvalget og de stående udvalg.
Hjørring Kommune styrker indsatsen for unge med anbringelsesbaggrund – nyt rådgivnings- og netværkssted åbner26.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hjørring Kommune tager et vigtigt skridt for at sikre bedre muligheder for unge med anbringelsesbaggrund. Med støtte fra Det Obelske Familiefond åbner vi nu The Promise – et nyt rådgivnings- og netværkssted, der skal give unge en stærkere overgang til voksenlivet.
Grøn Trepart: Omlægningsplanen på plads i landets nordligste trepart31.10.2025 12:45:00 CET | Pressemeddelelse
Efter et godt og konstruktivt samarbejde kan den lokale trepart Nordlige Kattegat og Skagerrak nu sætte punktum for sit arbejde med den første version af omlægningsplanen.
Budgetforlig 2026-2029: Ansvarlighed – og fokus på frivillighed og fællesskaber22.9.2025 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt flertal i Hjørring Kommunes byråd er blevet enige om et ansvarligt budget for perioden 2026-2029.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
