Hjørring Kommune siger tak til frivillige fra fritids- og foreningslivet med en Tak-Til-jer-Fest
7.10.2021 14:00:00 CEST | Hjørring Kommune | Pressemeddelelse

Forenings- og fritidslivet har haft mange udfordringer som følge af Covid-19 i godt halvandet år. Der er ydet støtte fra flere sider i den anledning, herunder også kommunale kroner til dækning af manglende indtægter som følge af aflyste arrangementer og nedlukkede aktiviteter, genstart via sommeraktiviteter osv. Der er desværre også flere steder sket medlemsfrafald fra januar 2020 til 2021. Den største bekymring kommunen har hørt meget om er, at de frivillige ledere er holdt op, og det er vanskeligt at rekruttere nye. Derved er der hold, som ikke har kunnet oprettes.
- Derfor er det vigtigt for os som kommune at vise vores frivillige, at vi sætter stor pris på deres indsats. Uden dem var der ingen aktiviteter i sportshallen, spejderhytten og på fodboldbanerne eller andre steder i fritids- og foreningslivet. De frivillige gør en kæmpe indsats, som betyder rigtig meget for mange mennesker, og det vil vi gerne sig tak for, siger Børge Bech, formand for Fritids- og Folkeoplysningsudvalget, og fortsætter:
- Vi skal årligt holde dialogmøder med foreningslivet, og denne gang har vi valgt at gøre det lidt festligt for de mange, der utrætteligt har arbejdet som frivillige i fritids- og foreningslivet, og har ydet en stor indsats. Vi har i flere år uddelt idrætspriser, og nu synes vi tiden er kommet til at påskønne de frivilliges arbejde, og bringe dem sammen under afslappede former og udveksle erfaringer mv., og måske give os gode idéer til vores arbejde med rammerne for et aktivt forenings- og fritidsliv.
Det foregår i FiberHallen i Park Vendia fredag den 5. november fra kl. 18.00 – 22.00. Der er plads til 300 deltagere, og der er tilmelding efter først til mølle. De frivillige fra fritids- og foreningslivet tilmelder sig festen i deres egen forening, der så sender tilmeldingen videre til kommunen. Tilmeldingsfristen udløber søndag den 24. oktober.
- Det har i lang tid på grund af covid-19 ikke været muligt, at holde store fester sammen med venner og bekendte. Jeg håber, at deltagerne får en fantastisk aften sammen, hvor vi hylder frivilligheden i forenings- og fritidslivet. Med et arrangement som dette, er der måske også flere, der får øjnene op for de mange gode oplevelser, der er som frivillig, slutter Børge Bech, formand for Fritids- og Folkeoplysningsudvalget.
Hjørring Kommune tager forbehold for evt. aflysning, hvis covid-19-situationen ændrer sig.
Kontakter
Nicholas Krobath Olesen, Eliteidrætskoordinator, e-mail: nko@hjoerring.dk, tlf.:41 93 62 04
Børge Bech, formand for Fritids- og Folkeoplysningsudvalget, tlf.: 41 93 77 03
Billeder
Information om Hjørring Kommune
Hjørring Kommune er med sine knap 64.000 indbyggere den næst største kommune i Nordjylland. Du finder os centralt placeret i Vendsyssel og dermed i centrum af Skandinavien og Nordeuropa. Klik dig videre og bliv meget klogere på Hjørring Kommune.
Følg pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
DM i Skills 2026 sluttede med jubel, tårer og medaljer i Hjørring25.4.2026 16:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Et velbesøgt og stemningsfyldt DM i Skills 2026 er nu slut. Omkring 50.000 gæster lagde vejen forbi Hjørring for at opleve Danmarks dygtigste unge faglærte dyste – og for selv at prøve kræfter med erhvervsfagene.
Stormen ramte – DM i Skills står fast8.4.2026 17:55:25 CEST | Pressemeddelelse
Weekendens storm gav reelle skader på udstillingsområdet for DM i Skills i Hjørring og skabte i første omgang usikkerhed om forberedelserne. En stor og koordineret arbejdsindsats mellem arrangører, leverandører og samarbejdspartnere betyder dog, at konsekvenserne nu er håndteret, og DM i Skills afvikles som planlagt fra den 22. til 25. april.
Stormen har sat spor på DM i Skills - skaderne gøres op6.4.2026 15:27:53 CEST | Pressemeddelelse
Stormen Dave har forårsaget skader på udstillingsområdet for DM i Skills i Hjørring. Det er ærgerligt, men arbejdet er i fuld gang, så vi fortsat kan afholde DM i Skills den 22. til 25. april.
Foreningslivet blev hyldet ved årets store prisuddeling27.3.2026 13:30:11 CET | Pressemeddelelse
Torsdag aften summede Vendelbohus af fællesskab, klapsalver og stolthed, da Hjørring Kommune i samarbejde med Sparekassen Danmark Fonden Vendsyssel endnu en gang hyldede de lokale ildsjæle og idrætsudøvere, der hver dag løfter fritids- og foreningslivet i kommunen. Aftenen bød på både rørende øjeblikke, stærke fortællinger og fejring af store præstationer.
Hjørring byder velkommen til VM-kvalifikationsrunde i futsal25.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hjørring Kommune er stolte af at være værtsby for VM-kvalifikationsrunden i futsal fra den 7. til 11. april 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

