Hjerteforeningen

Hjerteforskere i Aarhus får millioner af Hjerteforeningen

Del

Hjerteforeningen uddeler igen i år millioner til forskning i hjerte-kar-sygdom. I Aarhus bliver flere spændende forskningsprojekter sat i søen med støtte fra Hjerteforeningen.

I Aarhus indledes nu en række nye hjerteforskningsprojekter på baggrund af støtte fra Hjerteforeningen og Børnehjertefonden.

Over en halv million danskere lever med en hjerte-kar-sygdom, og hver fjerde dansker dør af det. Hjerte-kar-sygdom er dermed den næsthyppigste dødsårsag i Danmark.

Derfor støtter Hjerteforeningen og Børnehjertefonden hvert år en lang række forskningsprojekter med hjertet som omdrejningspunkt.

Næsten 26 mio. kroner bliver i år uddelt af Hjerteforeningen og Børnehjertefonden til forskning i hjerte-kar-sygdom. Pengene uddeles til i alt 19 forskningsprojekter.

— Vi er i Hjerteforeningen utroligt stolte af igen i år at kunne støtte hjerteforskningen og vores mange, fantastisk dygtige forskere. Det er vi kun i stand til på grund af de tusindvis af gavmilde danskere, der bakker op om hjertesagen og giver deres støtte til Hjerteforeningen hvert år gennem medlemskab og donationer. At kunne videregive deres støtte til forskning, som på sigt er med til at redde danske liv, står for mig som noget helt specielt. Det er vi i Hjerteforeningen dybt taknemmelige over at være en del af, siger Anne Kaltoft, administrerende direktør i Hjerteforeningen.

Herunder kan du læse nærmere om fire projekter, der indledes i Aarhus. Ønsker du som journalist kontakt til en forsker, så forhør dig herom gennem Hjerteforeningens journalist, Karsten Kjærgaard Jensen, på kkjensen@hjerteforeningen.dk eller tlf. 42 21 04 23.

Hjertestop udenfor hospital: Bør kranspulsårer undersøges omgående?

Christian Juhl Terkelsen, professor ved Aarhus Universitetshospital i Skejby, modtager kr. 1.042.000 i støtte fra Hjerteforeningen til et projekt, der skal belyse, om der er gevinst ved at foretage en akut kranspulsåreundersøgelse hos patienter med hjertestop udenfor hospital.

I Danmark er det vidt forskelligt hvordan patienter med hjertestop udredes. På nogle af landets hjertecentre undersøger man rutinemæssigt alle patienter akut med kranspulsåreundersøgelse, mens man på andre centre vælger at stabilisere patienterne medicinsk, og først undersøger dem dagen efter.

Projektet vil afklare, om der er gevinst ved den ene strategi frem for den anden. Hvis det viser sig, at den ene behandlingsstrategi er bedre, må man forvente, at denne indføres som rutine fremadrettet nationalt. Patienter som har haft hjertestop og hentes af ambulance, inkluderes akut i projektet, hvis de er vågne og ikke har tegn på blodprop i hjertet. Ved lodtrækning afgøres, om de skal til akut kranspulsåreundersøgelse, eller om de skal stabiliseres medicinsk og i stedet have lavet kranspulsåreundersøgelsen næste dag - hvis overhovedet.

Dårlig trivsel skal fanges tidligt

Bo Christensen, professor ved Aarhus Universitet, modtager 5.000.000 kroner fra Hjerteforeningen til et projekt, der skal screene patienter for dårlig mental trivsel ved deres årlige kontrol i almen praksis. Og derefter teste, om samtaler med læger og sygeplejersker kan sikre bedre behandling. Projektet sætter lys på psykiske følger af hjerte-kar-sygdom, som er ét af Hjerteforeningens fokusområder i år.

Over 150.000 danskere lever med iskæmisk hjertesygdom. Med diagnosen følger ofte en svær tid, hvor mange patienter kæmper med angst, depression eller stress. Mange af de psykiske problemer opdages dog ikke. Problemløsende samtaler er en metode, der gør patienterne bedre i stand til at tackle deres personlige kriser.

Hypotesen er, at tidlig identifikation af patientens psykiske problemer, og hjælp til effektivt at løse dem, vil forebygge udviklingen af alvorlig, mental lidelse og ledsagende negative effekter på behandlingen af hjertesygdommen. Projektet vil ifølge forskerne give ny viden om sammenhængen mellem angst, depression og hjerte-kar-sygdom, samt mulighederne for at øge livskvaliteten hos patienter med hjertesygdom.  

Pacemaker: Har placeringen betydning?

Jens Cosedis Nielsen, professor ved Aarhus Universitetshospital, modtager kr. 1.500.000 i støtte fra Hjerteforeningen til et projekt, der skal undersøge om en målrettet placering af elektroden til stimulation af venstre hjertekammer vil forbedre prognosen for patienter med hjertesvigt og grenblok. Projektet, som tidligere har modtaget kr. 1.500.000 fra Hjerteforeningen, startede op i 2018 og forventes færdigt i 2024.

En biventrikulær pacemaker er en særlig type pacemaker, hvor begge hjertekamre stimuleres. Dette er en veletableret behandling til patienter med hjertesvigt og problemer med hjertets impulsledning (grenblok). Behandling med biventrikulær pacemaker forlænger overlevelsen, forbedrer livskvaliteten, øger funktionsniveauet og reducerer hjertesvigtsymptomerne hos flertallet af patienter.

30-40% har imidlertid ikke nogen målbar effekt af behandlingen. Dette studie vil kunne afklare, om man fremover skal målrette placeringen af elektroden til stimulering af venstre hjertekammer ved anlæggelse af en biventrikulær pacemaker. I alt skal 1.000 patienter inkluderes i studiet, hvoraf næsten halvdelen er blevet inkluderet på nuværende tidspunkt. Alle forsøgsdeltagere får indopereret en biventrikulær pacemaker. Hos halvdelen placeres elektroderne efter vanlig standard (kontrolgruppen). Hos den anden halvdel placeres elektroden til stimulering af venstre hjertekammer svarende til det senest elektrisk aktiverede område af hjertekammeret (forsøgsgruppen). Patienterne følges i mindst to år ved ambulante kontroller og på fjernmonitorering.

Når et rodet hjerte er roden til et kortere liv

Peter Agger, adjunkt på Aarhus Universitetshospital, tildeles kr. 1.000.000 i støtte fra Børnehjertefonden til et projekt, der vil undersøge og kortlægge hjertets struktur ved underudviklet/manglende venstre hjertekammer.

Hypoplastisk venstre hjertesyndrom er en kompleks medfødt hjertefejl, der gør operation livsnødvendig. Operationen resulterer dog i, at højre hjertehalvdel, som normalt pumper blod til lungerne, nu skal pumpe blod til både krop og lunger på samme tid. Det kan højre hjertehalvdel ikke holde til i længden. Patienter med hjerter, hvor højre hjertehalvdel skal opretholde kroppens blodtryk, dør tidligere end patienter, hvor venstre hjertehalvdel trækker læsset, og vi ved ikke hvorfor.

I dette projekt undersøges bevarede, humane hjerter i samarbejde med Birmingham University, med det formål at lave den første komplette, funktionelle anatomiske beskrivelse af hypoplastisk venstre hjertesyndrom. Med en detaljeret viden kan den kirurgiske behandling af sygdommen planlægges bedre, behandlingen kan individualiseres, og konkret vil dette direkte udmønte sig i reduceret sygelighed, øget forventet levetid og bedre livskvalitet i særdeleshed for patienter med hypoplastisk venstre hjertesyndrom, men også for børn med andre medfødte hjertesygdomme. 

Hjerteforeningen og Børnehjertefonden uddeler hvert år millioner til forskningen. Du kan læse mere om vores forskning på hjerteforeningen.dk/hjerteforskning.

Nøgleord

Information om Hjerteforeningen

Hjerteforeningen
Hjerteforeningen
Vognmagergade 7, 3. sal
1120 København K

70 25 00 00https://hjerteforeningen.dk/

Hjerteforeningen er Danmarks næststørste sygdomsbekæmpende organisation med 127.500 medlemmer. Vi arbejder med forskning i hjerte-kar-sygdomme, forebyggelse af hjertesygdomme og patientstøtte.

Besøg os på hjerteforeningen.dk

Følg pressemeddelelser fra Hjerteforeningen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Hjerteforeningen

Hjerteforeningen inddrager patienternes ønsker i fremtidens støtte til hjerteforskningen29.9.2021 05:12:00 CEST | Pressemeddelelse

Hjerteforeningen har indgået et samarbejde med Novo Nordisk Fonden om at støtte etableringen af Danish Cardiovascular Academy, der skal udklække fremtidens stjerner inden for hjerte-kar-forskning og tilføre endnu flere millioner til hjerteforskningen i Danmark. Samtidig målretter Hjerteforeningen fremover sin støtte til forskningsområder, hvor patienter og eksperter har efterspurgt ny viden.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum