Hjerteforeningen

Hjerteforeningen og Børnehjertefonden støtter i år forskningen med næsten 26 mio. kroner

Del

Ved årets uddeling støtter Hjerteforeningen hjerteforskningen med 24.999.000 kroner og Børnehjertefonden støtter forskning i børnehjerter med 1.000.000 kroner.

Næsten 26 mio. kroner bliver i år uddelt af Hjerteforeningen og Børnehjertefonden til forskning i hjerte-kar-sygdom. Pengene uddeles til i alt 19 forskningsprojekter.

Over en halv million danskere lever med en hjerte-kar-sygdom, og hver fjerde dansker dør af det. Hjerte-kar-sygdom er dermed den næsthyppigste dødsårsag i Danmark.

Derfor støtter Hjerteforeningen og Børnehjertefonden hvert år en lang række forskningsprojekter med hjertet som omdrejningspunkt.

Gavmilde danskere bakker op
Ved årets uddeling har Hjerteforeningen fokus på områderne små patientgrupper indenfor hjerte-kar-sygdomme og psykiske følger af hjerte-kar-sygdom.

To store forskningsprojekter indenfor disse fokusområder støttes med hhv. 4.999.000 og 5.000.000 kr. hver.

Herudover uddeler Hjerteforeningen 15 mio. kroner i frie midler til 16 andre projekter, der fokuserer på områder som blodpropper, hjertestop, multisygdom og forebyggelse af hjerte-kar-sygdom.

Endelig uddeler Børnehjertefonden 1 million kr. til ét projekt.

- Vi er i Hjerteforeningen utroligt stolte af igen i år at kunne støtte hjerteforskningen og vores mange, fantastisk dygtige forskere. Det er vi kun i stand til på grund af de tusindvis af gavmilde danskere, der bakker op om hjertesagen og giver deres støtte til Hjerteforeningen hvert år gennem medlemskab og donationer. At kunne videregive deres støtte til forskning, som på sigt er med til at redde danske liv, står for mig som noget helt specielt. Det er vi i Hjerteforeningen dybt taknemmelige over at være en del af, siger Anne Kaltoft, administrerende direktør i Hjerteforeningen.

Herunder kan du læse nærmere om seks af de 19 projekter, som Hjerteforeningen og Børnehjertefonden støtter i år.

Hjertestop udenfor hospital: Bør kranspulsårer undersøges omgående?

Christian Juhl Terkelsen, professor ved Aarhus Universitetshospital i Skejby, modtager kr. 1.042.000 i støtte fra Hjerteforeningen til et projekt, der skal belyse, om der er gevinst ved at foretage en akut kranspulsåreundersøgelse hos patienter med hjertestop udenfor hospital.

I Danmark er det vidt forskelligt hvordan patienter med hjertestop udredes. På nogle af landets hjertecentre undersøger man rutinemæssigt alle patienter akut med kranspulsåreundersøgelse, mens man på andre centre vælger at stabilisere patienterne medicinsk, og først undersøger dem dagen efter.

Projektet vil afklare om der er gevinst ved den ene strategi frem for den anden. Hvis det viser sig den ene behandlingsstrategi er bedre, må man forvente at denne indføres som rutine fremadrettet nationalt. Patienter som har haft hjertestop og hentes af ambulance, inkluderes akut i projektet, hvis de er vågne og ikke har tegn på blodprop i hjertet. Ved lodtrækning afgøres, om de skal til akut kranspulsåreundersøgelse, eller om de skal stabiliseres medicinsk og i stedet have lavet kranspulsåreundersøgelsen næste dag - hvis overhovedet.

Pacemaker: Har placeringen betydning?

Jens Cosedis Nielsen, professor ved Aarhus Universitetshospital, modtager kr. 1.500.000 i støtte fra Hjerteforeningen til et projekt, der skal undersøge om en målrettet placering af elektroden til stimulation af venstre hjertekammer vil forbedre prognosen for patienter med hjertesvigt og grenblok. Projektet, som tidligere har modtaget kr. 1.500.000 fra Hjerteforeningen, startede op i 2018 og forventes færdigt i 2024.

En biventrikulær pacemaker er en særlig type pacemaker, hvor begge hjertekamre stimuleres. Dette er en veletableret behandling til patienter med hjertesvigt og problemer med hjertets impulsledning (grenblok). Behandling med biventrikulær pacemaker forlænger overlevelsen, forbedrer livskvaliteten, øger funktionsniveauet og reducerer hjertesvigtsymptomerne hos flertallet af patienter.

30-40% har imidlertid ikke nogen målbar effekt af behandlingen. Dette studie vil kunne afklare, om man fremover skal målrette placeringen af elektroden til stimulering af venstre hjertekammer ved anlæggelse af en biventrikulær pacemaker. I alt skal 1.000 patienter inkluderes i studiet, hvoraf næsten halvdelen er blevet inkluderet på nuværende tidspunkt. Alle forsøgsdeltagere får indopereret en biventrikulær pacemaker. Hos halvdelen placeres elektroderne efter vanlig standard (kontrolgruppen). Hos den anden halvdel placeres elektroden til stimulering af venstre hjertekammer svarende til det senest elektrisk aktiverede område af hjertekammeret (forsøgsgruppen). Patienterne følges i mindst to år ved ambulante kontroller og på fjernmonitorering.

Kunstig intelligens skal vurdere risiko for blodprop

Pernille Just Vinholdt, der er lektor på Odense Universitetshospital, modtager 1.000.000 kroner i støtte fra Hjerteforeningen til et projekt, der ved hjælp af kunstig intelligens skal identificere tidligere blødnings- og blodproptilfælde i patientens journal.

Indlagte patienter er i øget risiko for blodpropper i benene. Det kaldes dybe venetromboser, og er potentielt livsfarlige. Derfor skal højrisikopatienter sættes i forebyggende behandling ved indlæggelse, men i dag sker det desværre utilstrækkeligt i to ud af tre tilfælde. Dette skyldes blandt andet mangelfuld risikovurdering på grund af begrænset tid til at lede efter informationer i journalen.

Forestil dig i stedet, at lægerne i fremtiden – ved et simpelt tryk på en knap – kan få hjælp til at vurdere patientens risiko for blodprop og blødning ved automatisk fremfinding af relevante oplysninger i journalen. Det er målet for dette projekt, der vil automatisere processen ved hjælp af kunstig intelligens og give patienterne mulighed for bedre behandling, give lægerne et bedre overblik og medvirke til større effektivitet og tryghed i det daglige arbejde.

Dårlig trivsel skal fanges tidligt

Bo Christensen, professor ved Århus Universitet, modtager 5.000.000 kroner fra Hjerteforeningen til et projekt, der skal screene patienter for dårlig mental trivsel ved deres årlige kontrol i almen praksis. Og derefter teste, om samtaler med læger og sygeplejersker kan sikre bedre behandling. Projektet sætter lys på psykiske følger af hjerte-kar-sygdom, som er ét af Hjerteforeningens fokusområder i år.

Over 150.000 danskere lever med iskæmisk hjertesygdom. Med diagnosen følger ofte en svær tid, hvor mange patienter kæmper med angst, depression eller stress. Mange af de psykiske problemer opdages dog ikke. Problemløsende samtaler er en metode, der gør patienterne bedre i stand til at tackle deres personlige kriser.

Hypotesen er, at tidlig identifikation af patientens psykiske problemer, og hjælp til effektivt at løse dem, vil forebygge udviklingen af alvorlig, mental lidelse og ledsagende negative effekter på behandlingen af hjertesygdommen. Projektet vil ifølge forskerne give ny viden om sammenhængen mellem angst, depression og hjerte-kar-sygdom, samt mulighederne for at øge livskvaliteten hos patienter med hjertesygdom.

Der skal følges op på patienter med lungeblodprop

Torben Bjerregaard Larsen, professor ved Aalborg Universitetshospital, modtager kr. 4.999.000 til et forskningsprojekt, der skal udvikle og teste struktureret rehabilitering til patienter med blodprop i lungen. Projektet undersøger en af de mindre patientgrupper indenfor hjerte-kar-sygdom, som er det andet af Hjerteforeningens fokusområder i år.

På trods af, at de godt 4.000 patienter, der årligt rammes af blodprop i lungen, kan være hårdt ramt på deres fysiske og psykiske velbefindende, eksisterer der i dag ikke et struktureret opfølgningstilbud til denne gruppe af patienter.

Med dette projekt udvikles og testes et struktureret opfølgningstilbud, i tæt samarbejde mellem patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle. Resultatet forventes implementeret i hele Danmark. Tilbuddet vil sikre gode overgange mellem hospitalet og almen praksis og skabe kontinuitet i opfølgningsforløbet, med udgangspunkt i patienternes præferencer.

Når et rodet hjerte er roden til et kortere liv

Peter Agger, Adjunkt på Aarhus Universitetshospital, tildeles kr. 1.000.000 i støtte fra Børnehjertefonden til et projekt, der vil undersøge og kortlægge hjertets struktur ved underudviklet/manglende venstre hjertekammer.

Hypoplastisk venstre hjertesyndrom er en kompleks medfødt hjertefejl, der gør operation livsnødvendig. Operationen resulterer dog i, at højre hjertehalvdel, som normalt pumper blod til lungerne, nu skal pumpe blod til både krop og lunger på samme tid. Det kan højre hjertehalvdel ikke holde til i længden. Patienter med hjerter, hvor højre hjertehalvdel skal opretholde kroppens blodtryk, dør tidligere end patienter, hvor venstre hjertehalvdel trækker læsset, og vi ved ikke hvorfor.

I dette projekt undersøges bevarede, humane hjerter i samarbejde med Birmingham University, med det formål at lave den første komplette, funktionelle anatomiske beskrivelse af hypoplastisk venstre hjertesyndrom. Med en detaljeret viden kan den kirurgiske behandling af sygdommen planlægges bedre, behandlingen kan individualiseres, og konkret vil dette direkte udmønte sig i reduceret sygelighed, øget forventet levetid og bedre livskvalitet i særdeleshed for patienter med hypoplastisk venstre hjertesyndrom, men også for børn med andre medfødte hjertesygdomme. 

Hjerteforeningen og Børnehjertefonden uddeler hvert år millioner til forskningen. Du kan læse mere om vores forskning på hjerteforeningen.dk/hjerteforskning.

Kontakt til forsker
Ønsker du som journalist kontakt til en forsker, så forhør dig herom gennem Hjerteforeningens journalist, Karsten Kjærgaard Jensen, på kkjensen@hjerteforeningen.dk eller tlf. 42 21 04 23.

Nøgleord

Information om Hjerteforeningen

Hjerteforeningen
Hjerteforeningen
Vognmagergade 7, 3. sal
1120 København K

70 25 00 00https://hjerteforeningen.dk/

Hjerteforeningen er Danmarks næststørste sygdomsbekæmpende organisation med 127.500 medlemmer. Vi arbejder med forskning i hjerte-kar-sygdomme, forebyggelse af hjertesygdomme og patientstøtte.

Besøg os på hjerteforeningen.dk

Følg pressemeddelelser fra Hjerteforeningen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Hjerteforeningen

Hjerteforeningen inddrager patienternes ønsker i fremtidens støtte til hjerteforskningen29.9.2021 05:12:00 CEST | Pressemeddelelse

Hjerteforeningen har indgået et samarbejde med Novo Nordisk Fonden om at støtte etableringen af Danish Cardiovascular Academy, der skal udklække fremtidens stjerner inden for hjerte-kar-forskning og tilføre endnu flere millioner til hjerteforskningen i Danmark. Samtidig målretter Hjerteforeningen fremover sin støtte til forskningsområder, hvor patienter og eksperter har efterspurgt ny viden.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum