Hjerteforeningen, Gigtforeningen og KL i fælles front: Her er fremtidens behandling af kronisk sygdom

Behandlingen af kronisk sygdom hænger ikke godt nok sammen, patienterne får ikke altid den fagligt rigtige indsats, når de har brug for den, de bliver ikke involveret nok i behandlingen og de møder for tit pressede medarbejdere.

Det kræver handling og omstilling. Ellers bliver problemerne kun værre i de kommende år i takt med, at antallet af borgere med kronisk sygdom stiger, og manglen på arbejdskraft vokser.

Derfor danner Hjerteforeningen, Gigtforeningen og KL nu fælles front med et nyt udspil til, hvordan fremtidens behandling af mennesker med kronisk sygdom skal se ud.

I udspillet står parterne sammen om syv fælles principper for behandlingen af kronisk sygdom. Blandt andet skal der være langt større fokus på lokal forebyggelse og træning frem for operationer inde på sygehuset. Og de patienter, der kan og vil, skal rustes bedre til at spille en større rolle i deres eget behandlingsforløb.

”Det dur ikke, at vi bliver ved med at gøre mere af det samme, når patienterne oplever problemer, og hele sundhedsvæsenet samtidig er under kæmpe pres. Der skal forandringer til, og derfor er jeg glad for, at vi nu kan præsentere et fælles og fremsynet bud på, hvordan vi kan sikre borgere med kronisk sygdom en bedre behandling – samtidig med, at vi gør sundhedsvæsenet robust til at modstå fremtidens udfordringer,” siger næstformand for KL’s Sundheds- og Ældreudvalg, Michael Fenger.

Udspillet indeholder også to konkrete forslag til, hvordan behandlingsforløbet for to udvalgte kroniske sygdomme skal se ud fremover. Den ene kroniske sygdom er hjertesvigt, som over 60.000 danskere lider af. Alligevel oplever hver 5. patient i dag, at de ikke får nok hjælp og støtte.

Derfor foreslår Hjerteforeningen, Gigtforeningen og KL, at hjertesvigtspatienterne får et digitalt tilbud, hvor de kan holde øje med deres sygdom hjemmefra og løbende få sundhedsprofessionel vejledning. Desuden skal de tilbydes rehabilitering og træning i lokalområdet

”Det er vigtigt hele tiden at have patienternes perspektiv for øje, og vi har derfor store forventninger til udbredelsen af hjemmemonitorering, da det i samspil med individuel træning har potentiale til at lette dagligdagen for patienterne og højne livskvaliteten. Det er samtidig en løsning, der kan være med til at mindske presset på sundhedsvæsenet, så der rent faktisk vil være tale om en win-win,” siger Hjerteforeningens adm. direktør, Anne Kaltoft

Den anden udvalgte kroniske sygdom er slidgigt i knæet. 270.000 danskere lider af sygdommen og 8-10.000 personer bliver hvert år opereret. Kun en tredjedel af de patienter, der var henvist til sygehusbehandling, blev dog først tilbudt træning hos en fysioterapeut. Noget, Sundhedsstyrelsen ellers anbefaler, og som kan udskyde eller helt overflødiggøre en operation.

Hjerteforeningen, Gigtforeningen og KL foreslår derfor, at alle borgere med slidgigt i knæet fremover skal have information og tilbud om træning og patientuddannelse, før de bliver henvist til operation. Derudover skal kommunernes forebyggende tilbud styrkes.

”Når alle landets 98 kommuner tilbyder træning og patientuddannelse for artrosepatienter, skriver vi historie. For de 270.000 danskere, der lever med knæartrose, vil det betyde færre smerter, mindre sygefravær, mere livskvalitet og større selvhjulpenhed. Vi kan hjælpe tidligere, forebygge flere operatoner og forkorte ventetiden for de tusindvis af danskere, der allerede nu står i kø i måneds- eller årevis pga. mangel på personale,” siger Mette Bryde Lind, direktør i Gigtforeningen.

Udspillet bliver præsenteret i nærmere detaljer i dag kl. 13.00 på Nationalmuseet, hvor der også vil være sundhedspolitisk debat og ekspertoplæg.